Læsetid: 4 min.

En frastødende Muhammed

Monoteismen, strengheden, kvindehadet og humorforladtheden overtager roret fra polyteismen, livsglæden, digtekunsten og kærligheden i Kåre Bluitgens store satire over Mekka på profetens tid
27. februar 2015

Det myldrer med snu købmænd, beduiner, slaver, ludere, digtere, æsler, dromedarer, arabere, liderlige eller stolte kvinder, jøder og kristne, Zoroasterdyrkere og dyrkere af alt andet fra stenstøtter af traner til en gud ved navn Hubal i Mekkas kaba.

Alle ligger de inde med deres udgave af den bedste bog, samlet i Kåre Bluitgens kæmpestore, Den Bedste Bog, der breder sig ud over 760 tætte sider med Mekka på Profetens tid som omdrejningspunkt. Med underliggende indignation og stilfærdig sympati for især slaverne vælter ellers sved, snavs, blod og sæd, udflåd og afskårne kønsdele, dromedarpis og æsellort ned over siderne. Nogle gange velplaceret, andre i en overflod, der kunne have været inddæmmet mere.

Muhammed bliver til

Muhammed selv møder vi først i skikkelse af købmanden Abu bin-Qasim, altså ’Qasims far’, men Qasim selv dør som seksårig efter en mislykket omskæring og efterlader farmand sønneløs, hvilket angiveligt er noget skidt i 600-tallets Mekka. Abu bin-Qasim sørger dog oprigtigt over tabet at sønnen, og som læser føler man en vis empati med den ulykkelige far. Men da hans sorg distraheres af en underskøn kvinde, og tankemylderet af anfægtelser, sorg og begær efterhånden antager karakter af åbenbaringer, fordufter det sympatisk-menneskelige. Med tiden bliver ’Påfugleenglen‘ en fast gæst med alskens meddelelser om, hvad Guden mener, og Abu bin-Qasim bliver Muhammed, Sendebudet. Herfra skildres han mere og mere frastødende.

At åbenbaringerne i stigende grad udstyrer Muhammed med voksende magt og stadig nye privilegier, er en af bogens hovedpointer.

At monoteismen, strengheden, kvindehadet og -undertrykkelsen, humorforladtheden, snæversynet og de drakoniske straffe samtidig overtager roret fra polyteismen, livsglæden, digtekunsten og kærligheden (men tillader handlen og markedet at herske uindskrænket) en anden.

Bluitgen sammenvæver psykologi og tilsyneladende historiske tildragelser med orientalske myter, digte, overtro og trolddom, sådan som man vel må tro, at det har formet sig i Arabien i 600-tallet.

Satire?

Forfatteren er uhyre vidende og belæst, men som læser uden dybere kendskab til arabisk folklore eller detaljerne i Muhammeds liv, efterlades man sine steder noget forvirret.

Selv kalder Kåre Bluitgen sin roman en satire, og den finder man da også mange steder, eksempelvis hvor de rettroende fristes af Satan, som stiller de evige teodicéspørgsmål: »Hvis Guden er almægtig, hvorfor har han så ...« osv., og de rettroende i kor svarer »Guden er stor.« Da Satans spørgsmål bliver rigtigt nærgående, svarer de »Guden er stor« tre gange, og passagen slutter med, at de tænker: »Men der var intet, de ikke kunne svare Satan på.« Så smiler man.

Derimod bliver man i tvivl om, hvordan man skal opfatte en historie om, at Muhammed, da han havde forsét sig på sin adoptivsøns hustru, straks fik en åbenbaring om, at han godt måtte gifte sig med hende, hvilket ellers var at regne for blodskam. Satire?

Et gennemgående tema er, at ’sandhed er løgn og løgn sandhed’, og det er, så vidt jeg kan se, også det nærmeste, man som læser kommer et svar på passager som denne. Men sandhed-løgn-temaet forbliver en dikotomi, der snarere end at virke flertydig, virker forflygtigende.

Aktualiseringer

Nogle steder aktualiseres der, andre steder rettes skytset mod fortiden. Man forstår det umiddelbart, når ironien retter sig mod dem, der tøver over for den uindskrænkede ytringsfrihed. »Hvor man i Mekka før talte om afklapsninger og lærestreger til de ukyndige, taler man nu om respekt og høflighed og modus vivendi, for virkeligheden er en anden nu, og man må godt tænke, før man taler, det er der ingen, der lider tab ved.«

Men hvordan opfatte en skildring, hvor de rettroende foranstalter et blodbad på en hel bys jøder, og iscenesættelsen mimer nazisternes massehenrettelser, bortset fra, at jøderne sendes ned i massegraven af et sværd i stedet for et skydevåben. Er det et udsagn om nutiden eller om fortiden?

Atter andre steder er det endog meget svært at få øje på noget som helst satirisk. Endsige historisk. Det er en historisk kendsgerning, at Muhammed ægtede en niårig pige ved navn Aisha, men hvordan ægteskabet i detaljer forløb, kan Bluitgen vel ikke vide. Så når Profeten hos ham deflorerer sin barnebrud på klammeste vis, er det forfatterens egen fantasi, vi præsenteres for, og her fremstilles Muhammed som et gennemført ledt svin, der voldtager det uskyldige barn, så hovedet ryger af den yndlingsdukke, hun klamrer sig til. I tilgift tilskrives Bluitgens pædofile voldsmand lidt ekstra pirring af, at Aisha har en alder, hvor man ikke kan se forskel på piger og drenge. Og til overflod slutter kapitlet med antydningen af, at Aishas ægtemand efter at have taget hende forfra lægger an til en baghyler. Velbekomme.

For lang

Hvor satiren gør grin med snæversyn og indskrænkethed som almene menneskelige egenskaber, er den ofte sjov. Bluitgen har et gennemgående greb med at trække det ophøjede og religiøse ned på jorden, der kalder på smilet, som når prisen for en zarathustriers liv skal følge dromedarens, »så præcist som denaren er bundet til drakmens kurs i vekselboderne«. Men bogens længde taget i betragtning, bliver også dette greb efterhånden noget repetitivt.

Og til trods for den proklamerede flertydighed levnes der rigelig plads til overtydeligheder:

»En professionel historiefortæller har normalt gode gæt på udgangen af en historie, når han kender indgangen, og han vil vædde på, at der en dag kommer en lang åbenbaring om kvinderne og også på, at der i den vil blive givet fortrinsret alene for Profeten ... og at han en dag vil høre Stemmen sige: ’Dette er en særlig rettighed for dig, der ikke gælder de andre troende.’ Det behøver man ikke være profet for at forudse,« forudser den professionelle historiefortæller Kåre Bluitgen med bagklogskabens fulde vægt.

Det er næsten for meget.

Den Bedste Bog
Kåre Bluitgen
Forlaget Tøkk
760 sider
298 kroner
Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu