Læsetid: 4 min.

Gods og gæld

Alle har noget i klemme, når godser, finansdynastier og transportfirmaer nedarves. Enten hos deres forældre, deres børn eller i banken. Formuerne passer ikke sig selv, men to reportageserier på DR viser, hvordan folk smøger ærmerne op og passer på dem
På Møllerup Gods må Anne Sophie og Stig Gamborg finde på alternative indtjeningsmuligheder til landbruget. Deres hidtil største event er en friluftsballetforestillng, hvor regentparret er blandt publikum. Der arrangeres blomster, rives grus og fyldes rent vand i vandpytterne.

På Møllerup Gods må Anne Sophie og Stig Gamborg finde på alternative indtjeningsmuligheder til landbruget. Deres hidtil største event er en friluftsballetforestillng, hvor regentparret er blandt publikum. Der arrangeres blomster, rives grus og fyldes rent vand i vandpytterne.

Fra DR

19. februar 2015

De meget dramatiske arvinger i DR’s Arvingerne har arvet færdig for denne sæson, men der er stadig arv og arvinger at komme efter på DR’s sendeflade.

I to reportageserier arves der henholdsvis familiedynastier og godser – og det skal alt sammen passes. Selv om det ikke er let, er det heller ikke højdramatisk. Hvis man forventer skrig, skrål, dokumentfalsk og kvælertag, går man forgæves. Til gengæld veksler begge programmer fint mellem de medvirkendes usikkerhed og skråsikkerhed.

Virkelighedens arvinger følger i seks afsnit generationsskiftet i en række familievirksomheder, og her er ikke så lidt usikkerhed ude at blafre. Fælles for historierne er, at rollerne som far og som arbejdsgiver falder sammen, og at alting hele tiden både er et spørgsmål om penge og om anerkendelse. Firmaerne skylder deres aktionærer et afkast, fædrene skylder at give børnene en chance, og børnene skylder fædrene at bevise, de har fortjent en plads.

Og der er ikke nødvendigvis plads til alle i familievirksomheden. Således heller ikke i driften af transportfirmaet Ancotrans, hvor femte generation i form af den ældste datter, Anne Kathrine, er ved at tage over fra sin far, Henrik, kaldet Daddy, der meget nødigt vil give slip.

Dramaet handler her om kampen for at få ham og hans ringbind ud af direktørkontoret og væk fra bestyrelsens formandsstol, og det handler ikke mindst om, hvordan de to yngre søstre har følt sig forsmåede, misundelige og forfordelte. Den yngste søster udpeger deres indbyrdes roller på et gammelt fotografi af dem som små piger, og man fornemmer en snert af nutidsrelateret bitterhed i beskrivelsen: »De roller har vi stadig: mig, der knokler, Rose Marie, der er sød og charmerende, og Anne Kathrine, der trykker på de rigtige knapper, som er hende, der bestemmer, hende, der er vores chef.«

Man hører, at Anne Kathrine har skullet overbevise sine søstre om, at det var retfærdigt, at hun – på trods af, at Daddy på forhånd havde afskrevet dem alle tre på grund af deres køn – fik tjansen som direktør.

Om det lykkedes, fremgår ikke, måske er forsmåelsen bare kommet under kontrol med tiden. Billedsiden er tjekket, især interviewene med Henrik og Anne Kathrine, der sidder og ser lidt små ud med al den baggrund, der er med på billedet, indrammet af en masse ringbind og myreflittige medarbejdere bøjet over deres borde og telefoner.

Rædselsfuldt store beløb

Vor tids Lars Larsen, den semiexcentriske kræmmermilliardær Karsten Ree, tegner sig for hele to afsnit af Virkelighedens arvinger, der gennemspiller nogle af de samme dilemmaer. Konflikterne fremstår lidt mere grumsede og uafklarede, og hans motivation, hans blanding af dyre vaner og nedarvet forsyningsangst (hvis han ser en gammel kam på gaden, samler han den op til senere brug), er sværere at regne ud.

Karsten Ree elsker ikke at bade i penge, heller ikke at kaste om sig med dem, men han elsker tilsyneladende at se dem arbejde og formere sig – og at tale om dem. Det gør han nærmest aggressivt, han snerrer ad de rædselsfuldt store beløb, han har tjent, og om de dekadente møgting, man kan købe for dem. Pengesnak kan godt være lidt kedeligt i længden, men det er en trøst, at store beløb også er abstrakte for Karsten Ree. Han er således nødt til at omregne de tal, han køber og sælger for, til Storebæltsbroer for at kunne forholde sig til dem. Karsten Ree beskriver forholdet til sine børn meget præcist: »Jeg var lige ved at sige ambivalent, men det er både ikke helt rigtigt og alligevel.« Han vil både se dem stå på egne ben og styre, hvordan de står på dem. Og det går vist okay.

Opsmøgede ærmer

Der er slet ikke de samme grumsede og ambivalente familierelationer i Godsejerne, som fra denne onsdag tilbyder et indblik i tre godsejerfamiliers daglige bestræbelser på at få deres meget fotogene forretning til at løbe rundt. Her er ikke egentligt konfliktstof, bare opgaver, der skal udføres, forretningsmodeller, der skal videreudvikles, og dertil klare farver, høj himmel og opsmøgede ærmer.

De to af familierne har arvet deres gods, den tredje har købt Gram Slot for en sum så svimlende, at det gør mig decideret nervøs (10.000 kroner skal de betale i rente om dagen!). Nervepirrende fjernsyn er det ellers ikke. Det er lækkert livsstilsstof, og der er skruet godt op for græssets grønhed. Udsendelserne lægger op til, at det skal handle om at få fordums storhed til at passe ind i nutiden, og det viser sig heldigvis, at den idyl og semiroyale stemning, godserne har at byde på, passer fint i oplevelsesøkonomien.

Der arbejdes en del med branding, og den branding er sjovest at se på, når den tager form af et event, som den friluftsballetforestilling, der finder sted på Møllerup Gods. Her begynder godsejerne endelig at fremstå som ægte eksotiske perfektionister frem for bare at være tilforladelige, fornuftige forretningsfolk. Selveste regentparret er blandt publikum, og familiens fire børn er kaldt hjem for at hjælpe til med eksekveringen. Der arrangeres blomster, rives grus og fyldes rent vand i vandpytterne.

Det er billedet af den yngste søn, der instrueres i at dirigere regentparrets bil på plads, der bliver hængende fra Godsejerne. Han går til opgaven med alvor, står ret og står rør. Det indskærpes, at han ikke skal bevæge overkroppen; han er ikke ude at danse. Men det ser lidt sådan ud alligevel.

’Godsejerne’, DR1 onsdage kl. 20.30. ’Virkelighedens arvinger’, DR2 mandage kl. 21.30

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu