Læsetid: 4 min.

Hedda Gabler som selvmordsbomber

Aarhus Teater får Ibsens mest besværlige kvindefigur til at lyse af hensynsløshed i en rå politisk fortolkning af ’Hedda Gabler’. Med Marie Louise Wille som brutal livsforagter
Våben ligger godt i hænderne på Marie Louise Wille i Aarhus Teaters politiske fortolkning af ’Hedda Gabler’.

Rasmus Baaner

11. februar 2015

 

Marie Louise Willes blik søger hele tiden væk. Hun ser skævt frem for sig – og helst ikke direkte ind i øjnene på dem, der taler til hende. Hendes bare fødder stritter imod, uanset hvor hun går hen – og hendes hænder kan kun overmande rastløsheden ved at lege med våben.

 

For denne Hedda Gabler på Aarhus Teater er en kvinde på vej mod døden. Sådan som den serbiske instruktør Anja Susa har iscenesat Ibsens antiheltinde, så er Hedda Gabler en kvinde, der sagtens kunne være en terrororganisator eller i det mindste en selvmordsbomber i Europa i dag.

Hun er færdig med det småborgerlige liv. Hun har gennemført sin egen bryllupsrejse, som om hun var deltager i et reality-program uden mulighed for hjemsendelse. Og nu sidder hun i sit eget nyrige hjem og venter på, at tidspunktet kommer, så døden kan redde hendes livsforagt med et skær af »vinløv i håret« og potent poesi for resten.

Brændemærket

Takket være Marie Louise Willes vildskab virker denne Ibsen-tolkning magnetiserende brutal. Hedda Gabler er Ibsens mest besværlige og uigennemskuelige kvinderolle, men også en af hans stærkeste. Og Marie Louise Wille kommer helt tæt på Hedda-figurens vrængen og psykisk eksplosive tilstand. Hun bærer stolt Heddas hensynsløshed inde under huden med armtatoveringen, som om hun for længst har ladet sig brændemærke til kulturomstyrtningen og verdensopløsningen.

Anja Susas iscenesættelse er stærkt stiliseret – og baseret på Julie Petrine Glargaards ret radikale oversættelse. Alle personerne i stykket sidder konstant ved et enormt langbord, der fylder hele Scala-scenen i Helga Bumschs groteske scenografi. Her har borddugen fået overført svaneloftsmaleriet inde fra Aarhus Teaters store pragtscene – og her mellem svaner og porcelænselefanter bliver alle vidner til den undergangstrang, som Hedda realiserer. Ingen standser hende. Det virker bare, som om eksplosionen får lov til at ske af sig selv.

Hånen kammer over

Netop det samfundsomstyrtende virker ægte og indigneret i denne meget samfundskritiske iscenesættelse. Til gengæld kniber det med loyaliteten over for Ibsen og hans personer. For alt udleveres hos alle. Her er ingen medfølelse. Figurernes små drømme og forbudte løgne bliver spiddet af et had, der ønsker magtovertagelse og anarki. Jo hurtigere, desto bedre.

Først er det frækt og kækt. Men hen mod slutningen kammer det over. Ibsens ord bliver udtalt hurtigere og hurtigere, og til sidst speedsnakker Hedda Gabler og hendes ulykkelige ægtemand så hurtigt i munden på hinanden, at man slet ikke kan forstå, hvad de siger. Det kunne måske være sjovt, hvis der var tale om nyskreven dramatik med volapykreplikker. Men her virker det som en hån over for Ibsens replikker, at de skal jappes – og som en manglende tro på hans figurer. Ærgerligt nok.

Blod og magtmisbrug

Forinden har instruktøren synliggjort klasseskellene hos Ibsen med voldelig præcision. Ibsens stuepige er her blevet til en ’polsk’ rengøringspige, som Sicilia Gadborg Høegh spiller med perfekte adlyderkniks og glatte kinder. Iscenesættelsens pointe er, at hun kun er et objekt hos denne kulturførende overklasse. Undervejs bliver hun i hvert fald gruppevoldtaget som et kedsomhedsafbræk i en fest af både værtens gæster og værten selv. Og for at fuldende det groteske, så er pigen ikke bare rædselsslagen og forslået og chokeret. Næ, da hun først får tørret blodet af sig og kommer lidt til sig selv igen, reagerer hun egentlig bare ved at tage gummihandskerne på - og fortsætte sin rengøring.

Her er Anja Susas fortolkning af Ibsens samfundskritik en effektiv kommentar til vores tids magtmisbrug. Men Anja Susa tillægger også Ibsen en kynisme, som replikkerne ikke nødvendigvis indeholder. Og en brutalitet, som kommer til at skygge for det oprigtige i Ibsens beskrivelse af personernes frustrationer og deres indestængte og uudlevede seksualitet.

Drop grillen

Overdrivelserne ender i det hele taget med at skæmme forestillingen. Scenografiens brug af rullegardinvægge og gasgrill virker ikke indlysende. Men når Niels Ellegaards spydende ondskabsfulde Assessor Brack manipulerer juridisk korrekt fra start til slut, uanset om han konverserer eller rager på kvinder og mænd i flæng, så mærker man forestillingens kritik af den beskyttelse, som tilsyneladende ligger over sexmisbrugende mænd i de øverste magtlag i samfundet. Det er stærkt.

Men det er mindst lige så stærkt, når Inge Sofie Skovbo trods al sin kløgt og viden lader, som om hun ikke ser, hvad hun ser – bare for at beskytte sin nevø og sig selv. Fordi det er en almenmenneskelig skildring af et menneske, der kun kan leve gennem en anden.

Jacob Madsen Kvols spiller klamt hendes skvattede jetsetternevø med fantastøjne og stemmetomhed. Og Mette Døssing glider overbevisende ind i dukkerollen som den altopofrende kvindelige assistent uden egen vilje.

Det er dog allermest opløftende at opleve Bue Wandahl i rollen som anarkist og samfundsrevser. Sådan en flabet debattør med flasken i den ene hånd og revolveren i den anden. Han har en trussel i sig, der fornemmes som en aftrækker. Liderlig og ugidelig på samme tid. Men først og fremmest hævngerrig.

Det er fascinerende. For raseriet smitter. Denne Hedda Gabler er blevet den vredeste Ibsen i kvindes minde. Og vreden føles faktisk godt.

’Hedda Gabler’. Tekst: Henrik Ibsen (1890). Oversættelse: Julie Petrine Glargaard. Bearbejdelse og iscenesættelse: Anja Susa. Scenografi: Helga Bumsch. Kostumer: Maja Mirkovic. Lys: Kasper Daugberg. Lyd: Kim Engelbredt. Aarhus Teater, Scala, til 28. februar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu