Læsetid: 4 min.

Islamisk Stat er et moderne projekt

Den militante islamistiske bevægelse er langt farligere end nogen anden islamistisk bevægelse verden hidtil har set, advarer den internationalt anerkendte terrorforsker Loretta Napoleoni
13. februar 2015

Islamisk Stat er helt anderledes fra de islamistiske bevægelser, verden hidtil har set.

De er ikke ligesom al-Qaeda eller Taliban. Trods den ekstreme brutalitet, vi ser i deres henrettelsesvideoer, er Islamisk Stat ikke ude på at ødelægge eller skabe kaos. De vil tværtimod bygge op og skabe orden. De vil skabe en moderne udgave af kalifatet. Og det er et budskab, som virker utrolig forførende på mange sunnimuslimer verden over.

Sådan lyder hovedbudskabet i den italienske terrorforsker Loretta Napolonis nye bog Den Islamistiske Fønix, eller som Tiderne Skifter mere prosaisk har valgt at kalde den på dansk: Islamisk Stat.

En moderne bevægelse

Som hun forklarer forskellen, var al-Qaedas budskab: Kom og slut dig til os, spræng dig selv i luften og få adgang til de 72 jomfruer i himlen. Islamisk Stats budskab er: Kom og slut dig til os, vi giver dig en kone, en familie og muligheden for at være med til at opbygge det ideelle islamiske samfund. Det er to meget forskellige budskaber, og hvis ikke vi forstår denne grundlæggende forskel og dermed den tiltrækningskraft, som IS har, undervurderer den populære bevægelse – og det vil være en stor fejl.

En af Loretta Napoleonis hovedpointer er, at mange fejlagtigt betragter IS som en anakronistisk bevægelse, der i stil med Taleban ønsker at skrue tiden tilbage til det syvende århundrede med dertilhørende afvisning af al viden, som ikke fremgår af Koranen, moderne teknologi osv.

Men intet kunne være mere forkert, mener hun. Selv om Islamisk Stat som andre salafistiske bevægelser henter sit tankegods i Koranen og forestillingen om det idealsamfund, der ifølge overleveringer eksisterede på Muhammeds tid, er Islamisk Stat alt andet tilbagestående.

Men det kan være svært at se, hvis man fokuserer på de middelalderlige straffemetoder, de anvender og den strikte sociale kontrol, de udøver med især kvinder.

IS er imidlertid et barn af det 21. århundrede. Og de ønsker at opbygge en moderne stat, et Forjættet Land, som skal være for hele det sunnitiske folk.

Målet er at bygge et kalifat, der lever op til de forventninger, befolkningerne har til en velfungerende stat anno 2015. Så snart IS har erobret et område, går de derfor i gang med at bygge veje, genoprette elforsyningen, genåbne politistationer, retssale, skoler, hospitaler og sågar plejehjem og suppekøkkener for de fattigste. De forsøger med andre ord at vinde hearts and minds, præcis som Vesten forsøgte i Afghanistan og give befolkningen en følelse af, at tingene går fremad og at den islamiske stat er til for deres skyld. Til forskel fra andre islamistiske bevægelser, der har lavet meget socialt arbejde, som f.eks. Hamas, er IS, tilsyneladende ikke korrupte. Indtægterne fra oliesalg og skatter anvendes således ikke bare til at krigsførelse eller forgylde IS’ leder. De anvendes ifølge Napoleoni også til at gøre livet bedre for befolkningen.

Og strategien virker, mener hun. Både Irak og Syrien har været udsat for voldsomme borgerkrige, hvor store dele af landet er blevet ødelagt og en bevægelse, der viser at den bekymrer sig om befolkningen, bygger op og leverer lov og orden, kan komme langt. Det er omvendt også IS’ akilleshæl, vurderer hun, for hvad sker der, når irakere og syrere en dag begynder at kræve mere frihed?

Et nyt Mellemøsten

Loretta Napoleoni formår i det hele taget at gøre sine læsere mange meter klogere på, hvad IS er for et fænomen, hvordan bevægelsen er opstået, hvad det ideologiske grundlag er, hvad den forsøger at opnå, og ikke mindst hvorfor, der er al mulig grund til at tage den fremgangsrige bevægelse og dens leder Abu Bakr al-Bagdadi dybt alvorligt.

IS er ganske enkelt i gang med at ommøblere hele det mellemøstlige landkort. Med sine ambitioner om at besejre Mellemøstens mange shiamuslimer og blive en stat for alverdens sunnimuslimer, er IS mildt sagt en gamechanger.

Pludselig står USA og den syriske diktator Bashar al-Assad på noget, der ligner samme side, og koordinerer de militære angreb på IS. Pludselig har det shiitiske Iran og Vesten samme interesse i at bekæmpe IS, og det samme gælder den kurdiske oprørsbevægelse PKK, som i årevis har befundet sig på både EU og USA’s terrorlister og nu reelt er inde i varmen igen. Hvad det internationale samfund skal stille op med den nye spiller på brættet har Loretta Napoleoni også et bud på. Hun spørger bl.a. om det ikke på sigt vil være bedre at anerkende det islamiske kalifat som en legitim stat og så bruge det diplomatiske våben til at presse dem til at overholde international lov i stedet for blot at vente på, at de ændrer hele det mellemøstlige landkort til deres fordel.

Under alle omstændigheder argumenterer hun for, at det internationale samfund ved for lidt om IS og derfor bør indlede en dialog, i det mindste med de stammeledere i Irak og Syrien, som samarbejder med dem. Jo, der er alt i alt væsentligt mere stof til eftertanke i den blot 168-sider lange bog, som udkommer i dag.

Islamisk stat
Loretta Napoleoni
Oversat af Joachim Wrang
Tiderne skifter
168 sider
225 kroner
Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Arendal
  • Espen Bøgh
Torben Arendal og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Viktor Knudsen

Loretta foreslår at man giver diplomatiet og dialogen en chance, og anerkender IS som en legitim stat.....

Jeg foreslår at man fører krig mod IS til sidste terrorist enten er død eller har overgivet sig.

Alt andet vil være fuldstændigt vanvittigt!

Søren S. Andersen

I Johan Ottosens tekst til sangen "Det haver så nyligen regnet" slutter 2. andet vers med ordene:

"For de gamle, som faldt, er der ny overalt, de vil møde, hver gang der bliver kaldt."

Disse ord beskrive helt præcist virkningen af USA droneangreb på formode terrorister. For hvert angreb ryger der nemlig i gennemsnit 28 civile med i købet. Intet kan skabe bedre grobund for terrorisme end de mange døde og lemlæstede uskyldige mennesker, som USA droneangreb medfører.

Rune Petersen, Helge Rasmussen, Janus Agerbo, peter fonnesbech, Rasmus Kongshøj og curt jensen anbefalede denne kommentar

Artiklen og Søren S. Andersens kommentar er noget af det eneste fornuftige jeg indtil videre har læst om emnet IS.
Om vi kan lide det eller ej, det nytter ikke at ignorere det faktum at IS er ekstremt populær blandt Mellemøstens Sunnier. Når hele hære flygter fra dem uden kamp og overlader alt tungt isenkram til fjenden, så kan det kun ske fordi IS har en massiv lokal opbakning. Og selv om de står for alt det vi afskyr, så kan vi ikke sidde denne opbakning overhørig. Medmindre vores interesser i virkeligheden er noget helt andet end fred og stabilitet i området.
Hvad der ville være konstruktiv er at indlede forhandlinger, presse IS til visse indrømmelser, såsom fri geled for dem der vil være med til deres kalifat, måske endda gennemføre nogle demokratiske afstemninger for lokalbefolkningen, hvor de kan vælge hvem de vil tilslutte sig.

Vi må også erkende at vi i virkeligheden INTET ved om IS. Udover at de henretter gidsler og andre formodede modstandere, men det gør vi jo også. Når man smider bomber, så betyder det at der er mennesker i den anden ende der bliver brændt levende. mænd, kvinder og børn.
Så simpelt.

Rune Petersen, Torben Arendal, Helge Rasmussen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Når vi kan lade den ene slags ekstremister og mordere have deres egen stat, kan vi vel også lade den anden slags have deres.

IS er vel at sammenlige med det fascistiske Tyskland , det fascistiske Italien , Nordkorea, Pol Pots Cambodia , det kommunistiske USSR m v..

I ly af kaos overtager en mindre gruppe af fanatikere og utopister magten, og ve dem, der ikke vil lade sig "frelse" og glæde sig over den påtvungne "orden" og "lykke" .

Historien burde for længst have lært os, at diktatur og undertrykkelse skal bekæmpes i opvæksten ( ligesom ukrudt) - ellers bliver det dyrt i menneskeliv i det lange løb.

ellen nielsen, Tim Petersen og Carsten Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg har svært ved at se hvordan det vedrører Danmark, og hvorfor Danmark igen involverer sig i de her krige. Er IS en trussel mod Danmark? Næppe. En terrortrussel? Måske, i og med Danmark igen og igen involverer sig i krige vi slet ikke har nogen forståelse af. Folk ser en halvshugget journalist i mellemøsten og tror det er en trussel mod alting vi står for.
Men den journalist eller whatever ville måske ikke være blevet halshugget hvis vedkommende ikke havde begivet sig derned.
Trættende at læse om IS. Trættende at Danmark igen igen går ind i en krig vi slet ikke fatter en brik af.

"Men den journalist eller whatever ville måske ikke være blevet halshugget hvis vedkommende ikke havde begivet sig derned."

Fy for helvede en holdning. Så når "journalist eller whatever", og med "whatever" må sigtes til børn, kvinder og den øvrige civilbefolkning i området, maltrakteres, er det deres egen skyld!

kære Bo, du læser dårligt. Med whatever mentes en reference til om gutten var journalist eller ej. Skal jeg skære det ud i pap - journalist eller ikke journalist, begiver du dig derned er det dit ansvar og din hals.
Vi er ikke verdens frelsere. Og på tide vi i vesten indser det.