L a n g t ude i skoven

Karen Filskov har været en tur i skoven. Med sig hjem har hun taget billeder af den fra oven. 24 digte, der bliver til en fabelagtig fejring af de ord, som vi med vores betydningsbelastede voksenøjne har glemt, hvordan man også kan læse. Eller bare se
Illustration: Karen Filskov/’Skoven fra oven’, Gyldendal

Illustration: Karen Filskov/’Skoven fra oven’, Gyldendal

27. februar 2015

Bogstaver er ikke bare bogstaver og ord er ikke bare ord – det glemmer bogmennesker tit. For de svagt seende er de sorte masser, for de ordblinde hopper de rundt, hid og did og op og ned. For børn er de tegn, en del af illustrationen endda. De har en form, de har ikke bare en betydning. Det får de faktisk først, når man selv kan læse. Det minder Karen Filskov os om i sin lille digtsamling for børn Skoven fra oven. Forfatteren kigger ned på skoven og beskriver den ikke bare med ord, men lader ord og bogstaver ordne i forme, så vi slet ikke behøver at læse dem for at vide at det handler om et egern, en skovflåt eller et æg. Det er et udstikkersæt for betydningsdannere.

En tendens er ved at tage form. For ikke så længe siden anmeldte vi her i avisen Mette Hegnhøjs Ella er mit navn vil du købe det?, der ikke bare bruger bogstaver og tegns typografi til at skabe nye betydninger i historien om Ella. Historien ligger som løsblade i en lille æske fyldt med ’poetsne’ lavet med en hulmaskine og en antiautoritær holdning til antikvariske bøger. Sidste år udkom også Oscar K og Dorte Karrebæks Knokkelmandens Cirkus, der kan trækkes ud som en harmonika og påstår at være interaktiv. Flere løsark med tegninger følger med, og dem kan læseren placere i fortællingen og dermed skabe en ny. Det er på en og samme tid en antibog og et modsvar til den digitale fortælling, der udfordrer bogmediet. Det er en bog, der insisterer på at være et fysisk objekt. I litteraturhistorien er der er en lang tradition for netop det. Om det så handler om at skrive ordet langt l a n g t eller som Per Højholt at fortælle om Henry, der går ind i landskabet og bukker og takker og går ud igen, og samtidig lade navnet Henry vandre i teksten og til sidst gå ud af den, så handler det om at insistere på det konkrete.

Det konkrete

Det er ikke så mærkeligt, at man som børnebogsforfatter i en stærkt visuel kultur bliver mere og mere INSISTERENDE PÅ SKRIFTENS VEGNE. Men som voksen læser kan man godt blive lidt ør i hovedet af det. Hos Karen Filskov bliver man det for eksempel i digtet fjer. Ordet fjer bliver let som en fjer, når afstanden mellem bogstaverne gøres større og de daler ned mod bunden af siden og former en let stilk på en fortælling om fjer, formet som en fjer. Men faktisk slutter fortællingen om fjeren med konstateringen, at sommerfugles vinger er lette som fjer. Det svimler for den voksnes semantiske øjne. En sommerfugl er jo ikke en fugl, selvom den har vinger har den ingen fjer, men den hedder (sommer) fugl og er let som en fjer. Teksten gør den betydningsbelastede tummelumsk og man må gribe fat i fjerens stilk for at få balancen tilbage. Det er dygtigt gjort af en forfatter, der jo må siges at tilhøre en befolkningsgruppe, der nærmest er sygeligt semantisk. Karen Filskov har fundet en vaccine i børns interesse for det konkrete og for dyr.

Myredigtet giver myrekryb med sine små bogstaver, der som myrer piler ud fra fortællingens myretue af ord og samtidig giver myren ben og følehorn. Ordene som myrebogstaverne skriver indgår ikke selv i digtet om myretuens moderne fabrik, men bliver en associationsleg: myrekryb – myretuer – vuggestuer – monstermyresluger. Andre steder kan man gå ind og ud af fortællingen, som man har lyst til – ligesom Henry og Knokkelmanden. For eksempel kan digtet om geviret startes på alle takker, og man kan selv bestemme, om man sammen med gevirets stamme skal danne en historie om et krondyr eller en konge.

Vidunderligt svimmel

Men hvad står der så rent faktisk i de 24 digte? Ja, det er lidt forskelligt. Historien om skovflåten fortælles som et eventyr med tre prøver og vampyrer. Andre er simple dyrefakta, om hvordan rådyret sætter duftspor i sit spor (formet som et rådyrspor, selvfølgelig). Og nogle helt tredje er små narrative forløb som det om en død solsort, der får en fin begravelse. Ikke alle er lige vellykkede, men hvor er det en stilfærdig fejring af det skrevne ord, når det lykkes at få form, betydning og indhold til at synge sammen dér l a n g t ude i skoven. Tænk lige på al den betydning man kan skabe ved virkelig at se ordet fjer. Sådan fra oven. Hold fast i dit barn, og lad dig svinge rundt i trætoppene. Man bliver vidunderligt svimmel af al den tekst – også når den er slut.

Skoven fra oven
Karen Filskov
Gyldendal
24 sider
199,95 kroner
Udkommer i dag

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu