Læsetid: 4 min.

Mille er ikke altid den milde

’Venus in fur’ er en letbenet, men skøn komedie med Mille Lehfeldt som brutal herskerinde i hundehalsbånd
Mille Lehfeldt får både Casper Crump og tilskuerne til at bukke benovet og beundrende i komedien ’Venus in fur’ på Østre Gasværk.

Robin Skjoldborg

24. februar 2015

 

Mille Lehfeldt har alt det, der skal til for at være den store forførerinde. Hun har frækheden, hun har elegancen – og så har hun sin vidunderlige musikalitet, der afslører sig i alt, hvad hun gør.

I Venus in fur på Østre Gasværk Teater optræder hun egentlig ligesom en trommeslager: Hun leger i hvert fald voldsomt raffineret med rytmen. I første scene træder hun ind under de store rundvinduer i gasværkets foyer og op på scenen, mens hun er alt for overgearet; bevidst, naturligvis. Så bliver hun undskyldende og næsten underdrevet; akkurat lige så bevidst, selvfølgelig.

Derefter folder hun sig langsomt ud, tager frakken af og påfører sig en fristende, viktoriansk kjole med en højst uortodoks slids mellem benene. Og så spiller hun ellers et timelangt feminint crescendo med lokkestemme og ordreklang, så Casper Crump som hendes mandlige modspiller ikke kan gøre andet end at sprælle klædeligt i nettet og under trappen, mens hun vinder kampen for sejrens og tilfredsstillelsens skyld.

Men pist, så er hun væk – i hvide skyer og hvid mink. Naturligvis.

Pels og forførelse

Stykket Venus in fur er skrevet af den amerikanske forfatter David Ives og fik newyorkerpremiere og stor succes i 2010. Så Østre Gasværk har været hurtig til at få fingre i denne forførelsesgodbid.

Der er dog et stykke vej op i niveau til et sammenligneligt stykke som Farlige forbindelser. Men pointen er grundlæggende den samme: At det er forførelsen i sig selv, der er det pirrende og grænseoverskridende – ikke overgivelsen og kærligheden. Østre Gasværks pragtopsætning i 2005 af Farlige forbindelser med Tammi Øst og Troels Lyby fik publikum til at stønne af al den tilbageholdte liderlighed … Vel at mærke uden pels.

Venus in fur er skrevet over romanen Venus in Furs af sadomasochismens far, Leopold von Sacher-Masoch fra 1870. Det potentielt voldelige herskerforhold er derfor i fokus i denne teaterforestilling, der både byder på læder & lak og hundehalsbånd, sådan som sig hør og bør. Der er også trusler, og der er overraskende våben. Men farligheden afvæbnes, længe førend kniven sættes på struben. For dekadencen og æstetikken vinder over denne forestilling. Om du vil.

Instruktøren Jacob Schjødt har i hvert fald iscenesat løjerne som en velsmurt komedie – med masser af grin og ikke helt så mange pisk og inderlår, som man måske skulle tro ud fra plakaten at dømme. Og heller ikke helt så mange pelse …

Bondagehumor

Men det er helt fint. For denne Venus-forestilling er boblende let som et glas kølig champagne. Og den har en listig leg over sig, der klæder den spinkle historie. Desuden er den herligt selvironisk. Ikke mindst når Mille Lehfeldts diva af og til blafrer lidt ekstra med sine afvæbnende hænder, så alle fingre svirper gennem luften – og især når hun klatrer ned fra scenen i sin minimale blondekorsage for at tage sig en kop nødvendig pausekaffe. Det er bondagehumor!

Samtidig ligger rollen som denne forførerske temmelig langt fra Mille Lehfeldts tidligere sejre. Ikke mindst fra rollen som Jeanne d’Arc på Odense Teater og Ifigenia på Det Kongelige Teater, men også fra hendes selvmade og frygtløse julerevyfigur i Platt-Forms Har du set min nissehue, mor? Mille Lehfeldt har en imponerende palet. Og så er hendes krop så forrygende fit under blondekorsagen.

Nørdet fuldskæg

Venus in fur er samtidig blevet en god mulighed for skuespilleren Casper Crump for at vise helt nye sider af sit skønne scenenærvær. Tidligere har han været lanceret som potent handyr i Bang og Betty, og han har brilleret med sin farlighedsudtråling i rollen som den onde Scrooge i Et Juleeventyr på Frilandsmuseet. Og han spillede noget så pikant som translesbisk forfører i Singapore i forestillingen Sex. Vold. Blod. Snask på Får 302.

I Venus in fur får Casper Crump nemlig mulighed for at spille noget så tilsyneladende kedeligt som en introvert forfatter. En nørd, simpelthen. Han gemmer sig bag både briller og fuldskæg, og hans tøj slasker kropsforskrækket omkring hans computervante krop. Men naturligvis kun lige til det øjeblik, hvor Mille Lehfeldt får udstyret ham med en herskerjakke og en endnu mere passende tjenerjakke uden modsigelsesret. Så kommer der gang i rollespillet.

Men nej. Venus in fur kommer aldrig tæt på det dyriske eller det raffinerede eller det frydefulde i det sadomasochistiske univers. Her strejfes kun det kinky. Men forestillingen spreder gode grin og vild beundring – med Mille Lehfeldt som en herskerinde, der nok skal gå igen i tilskuerens drømme. Om du vil.

’Venus in fur’. Tekst: David Ives. Romanforlæg: Leopold von Sacher-Msoch. Oversættelse: Kamilla Wargo Brekling og Preben Wargo. Iscenesættelse: Jacob Schjødt. Lys: Brian Njie. Scenografisk konsulent: Astrid Lynge Ottosen. Østre Gasværk Teater til den 29. marts. www.gasvaerket.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu