Læsetid: 3 min.

Skammen, havet, digtet

Daniel Dalgaard har nærmest skiftet stil siden sin debutsamling, nu handler det om skam, en flosset charme – og provinsen
6. februar 2015

Der er et par steder undervejs i Daniel Dalgaards anden bog, hvor tingene virkelig samler sig. Den er ellers fyldt med nærmest lade, men alligevel råt charmerende digte, der driver rundt i hverdagen og erindringerne og ikke helt vil holde fokus. Pludselig falder så en scene som denne. Det lyriske jeg, det kunne være selvbiografisk, fortæller om eftermiddage som stort barn med en onkel:

»Mellem os ligger to skumgummimadrasser/ og i vores arme har vi hver især en af mine små brødre/ som vi hidser op inden vi slipper dem løs på hinanden./ Sidder med fornemmelsen af/ som sneen pludselig slår ned i solskin udenfor/ dagen efter en storm, nyhederne maniske omkring forvoldede skader/ for milliarder, Lemvig, Esbjerg havn under vand,/ – fornemmelsen af/ at jeg har en kraft i mig, en ensom afstumpethed,/ en vilje til at undskylde alt.«

Dalgaard skriver hele vejen igennem med denne letlæste, men også kredsende mundtlighed. Det er, som når man taler med sig selv og ikke altid gør sætningerne færdige, før en ny tanke dukker op og skal finde sin plads. Og passagen fanger også bogens scene og stemning: provinsen, der sidder i drengen, selv når han er blevet voksen og er flyttet til byen. Disse uanselige og alligevel ret skarpe øjeblikke i et trods alt trygt liv.

Den fanger også den måde, Spejlkamels digte kredser om pludselige sug ned i skammen, en skam, der måske først er synlig nu, i skriftens øjeblik. Man skammer sig pludselig over sin egen brutalitet, ens vilje til ikke at have medfølelse – det er fint, at der står »ensom« og ikke det banale »enorm« i Dalgaards digt. Hvad er livet uden medfølelse, hvis ikke ensomt?

Og det er ikke, fordi digtenes jeg egentlig ved, hvad han skal stille op med de scener og den følelse, den er der bare. Den må han skrive om. Som der står i bogens næstsidste digt:

»Ved ikke/ hvorfor jeg husker de her historier om små ydmygelser/ så godt – som om der er noget i dem, noget/ vaklende, en let kvalme/ som den der indtræder på grund af den,/ da færgen lægger fra land,/ måde den vugger på, som noget stort/ oven på noget endnu større.«

I det digt er det en ven, der ydmyges af en af hverdagens sære, akavede ubetydeligheder. Det var vel jeget og onklen, der ydmygede de små børn i det andet digt. Men skammen er den samme: at have været midt i en situation, som viser én frem som forkert, om ikke andet så i retrospekt. Men også at stå med en situation, der er for lille til de følelser, den vækker i en. Den er som et mægtigt vand, den skam, alt for stor til de småting, der får den til at vælde frem.

Koketteri

Nå. Men nogle gange er de bare virkeligt banale, situationerne i digtene. Nogle gange driver digtene bare retningsløst rundt. Og nogle gange bliver de stadige afbrud en maner. Se her:

»Det jeg synes er –/ bryder mig ikke om den slags,/ at jeg skulle sige noget med en dagsorden så tydelig. Så jeg siger nej/ men begynder alligevel? Fortæller jeg/ dig, at –/ jeg fortæller jo ingenting.«

Sært nok er der et robust lune i de her digte, også selv om de sværmer sådan om situationer, som er for små og akavede til den skam, man føler. Sådan en passage er jo en lille poetik. Det at opdage noget unemt ved situationen, noget kvalmt, det er ikke kun det, digtene skriver om, det er indlejret i deres udsigelse. Men det er altså også for let med de indskud og skred. Det bliver en lille sprogmaskine, der kan køre helt af sig selv.

Endelig er det nærmest desorienterende for i al fald denne læser, at Spejlkamel er så vildt forskellig fra Dalgaards debut. Digtene i Vi er ikke konger var forfærdeligt påvirkede af Lars Skinnebach, de nye digte og deres skramlede bekendelser minder mere om Asta Olivia Nordenhof.

Der er altså langt fra a til b her. Men, altså, Spejlkamel er en fin bog. Der er fine digte undervejs.

Daniel Dalgaard: Spejlkamel, Samleren, 64 sider, 199,95 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu