Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Tid til en tåreperser

Hvad mon der sker, når man sætter en logisk tænkende fysiker til at anmelde en film om en anden logisk tænkende fysiker? Resultatet er overraskende
Jeg synes, at det var enormt fint, at Jane forelsker sig i hans hjerne, som er det eneste, der jo også ender med at forblive intakt,’ siger Troels C. Petersen.

Jeg synes, at det var enormt fint, at Jane forelsker sig i hans hjerne, som er det eneste, der jo også ender med at forblive intakt,’ siger Troels C. Petersen.

UIP

Kultur
26. februar 2015

Vi har siddet i biografmørket i mindre end fem minutter, da Troels C. Petersen, lektor ved Niels Bohr Institutet i København, lader de første tårer trille ned ad kinderne. Det var ikke lige det, jeg havde forestillet mig, da jeg inviterede den unge partikelfysiker til at gæsteanmelde James Marshs premiereaktuelle spillefilm Teorien om alting – om den verdensberømte engelske videnskabsmand Stephen Hawking, som i brede kredse nok mest er kendt for sin elektriske kørestol og sin robotlignende stemme, men som af fysikere verden over regnes for et videnskabeligt geni afgørende betydning for forståelsen af begrebet tid og universets skabelse.

Og alligevel sidder vi nu her i biografmørket, kun fem minutter inde i filmen, og må sande, at tid – selv for en fysiker – er andet end en målbar, videnskabelig realitet. Mere end et objektivt, kosmologisk faktum, der blev skabt med resten af universet for knap 14 milliarder år siden. At tid også er alle de oplevelser, vi hver dag lagrer som minder i vores hukommelse, og som en stemningsfuld film med lidende violiner kan finde på at kalde frem på ubelejlige tidspunkter – som nu for eksempel når man sidder sammen med en journalist og skal forsøge at ligne en saglig anmelder.

Troels C. Petersens øjne er stadig våde, da vi efter rulleteksterne sætter os hen på en nærliggende café for at evaluere filmen.

»Jeg ved egentlig ikke, om filmen gør én så meget klogere på, hvad tid er, men jeg tror, at den får de fleste til at tænke over deres egen personlige tid – og det er i sig selv en stor bedrift,« siger han og læner sig ind over bordet.

»Det sjove ved tid er, at det netop ikke kun er et kosmologisk fænomen, men også en meget personlig ting. Der kan gå et år, hvor du ikke laver noget specielt, og derfor ikke har nogle minder om det. Og så kan du opleve en uge, som du aldrig glemmer, fordi den med ét vender op og ned på dit liv. I skildringen af Hawkings sygdom kom jeg undervejs til at tænke på min egen datter, der på et tidspunkt skulle have en hjerteoperation,« siger han nu med tårerne trillende ned ad begge kinder: »Men til trods for at jeg igen sidder og tuder, så var det faktisk en meget lykkelig periode, fordi det endte godt.«

Han tager en dyb indånding.

»Nå, det kunne være, jeg skulle gå op og hente nogle servietter.«

Humant portræt

Teorien om alting er ganske rigtigt en rørende fortælling. Filmen tager sin begyndelse i 1963, mens Stephen Hawking (Eddie Redmayne) stadig går rundt på universitetsgangene i Cambridge og tror, at han har al tid i verden til rådighed. Men bedst som han står foran et gennembrud i sine studier om netop tidens gang, får han i en alder af 21 år stillet diagnosen ALS – en uhelbredelig nervesygdom, som betyder at han langsomt, men sikkert mister kontrollen over sine muskler.

Lægerne fortæller ham, at han kun har to år tilbage at leve i, og den nedslående nyhed får ham til at isolere sig og glemme alt om sine studier. Men hans kæreste Jane (Felicity Jones) har ikke tænkt sig at give op. De dystre fremtidsudsigter til trods insisterer hun på at gifte sig med ham, og til alles overraskelse ender de med sammen at modbevise lægernes dom. Over de kommende år får de tre børn, Stephen Hawking udgiver adskillige banebrydende værker om universets hemmeligheder og i dag i en alder af 73 år hyldes han verden over som en af vor tids mest betydningsfulde videnskabsmænd.

Filmen, som James Marsh har instrueret, er baseret på Jane Hawkings erindringsbog Travelling to Infinity: My Life with Stephen og er lige så meget en film om hendes liv som om Stephen Hawking. Eller rettere: Det er en film om deres fælles kærlighed og om et ulige forholds på én gang indbyggede begrænsninger og uendelige muligheder.

»Jeg synes filmen gav Stephen Hawking et enormt humant islæt,« siger Troels C. Petersen.

»I en af de første scener ankommer Jane, der selv læser humaniora, til en fest fyldt med naturvidenskabere. Hendes veninde afviser kategorisk alle i rummet som usexede nørder. Men Jane falder for Stephen. Ikke på grund af hans udseende eller fysik, som allerede dengang var lidt kluntet. Nej, hun falder for hans intelligens. Og det, synes jeg, var enormt fint. At hun forelsker sig i hans hjerne, som er det eneste, der jo også ender med at forblive intakt.«

Sorte huller

En af Stephen Hawkings store videnskabelige præstationer er hans forsøg på at forene relativitetsteorien og kvantemekanikken – og dermed det største og det mindste i verden – til én samlet teori: Teorien om alting. Det er endnu ikke lykkedes ham, men han er den, der er kommet tættest på. Blandt andet ved at føje ny viden til teorien om de såkaldte sorte huller i universet.

»Hawking har bevist, at sorte huller ikke eksisterer for evigt, men snarere ’fordamper’ langsomt ved den såkaldte Hawkingstråling,« forklarer Troels C. Petersen, der mener, at filmen akkurat holder balancen mellem at formidle Hawkings videnskabelige tanker uden at give dem lov til at overtage filmen.

»Jeg synes, instruktøren har truffet et klogt valg om ikke at gøre det til en film om fysik, men til en film om en fysikers verden. Der er særligt et tidspunkt i filmen, hvor hans kone fortæller om hans teori til en ven af huset, og det gør hun så simpelt, som det bør siges. Nemlig ved at sige, at kvantemekanikken og relativitetsteorien leger meget dårligt sammen, og at der foreløbig ikke er nogen, der har fået dem til at enes. Faktisk er Hawkingsstråling det eneste eksempel på, at det er lykkedes. Og det er lige dér, at Stephen Hawking har sin plads i verdenshistorien,« siger han.

For Troels C. Petersen handler Teorien om alting lige så meget om kærlighedens fysik som om kærligheden til fysik.

»Stephen Hawking har en meget berømt sætning om, at han gerne vil forstå Guds tanker. Efter at have set filmen, tror jeg, at han mere end nogen anden har fundet mening i at tænke over sit eget spørgsmål: ’Behøvede der være en Gud til at skabe universet, hvis universet kun kan være skabt på én måde?’ Tænk sig at sidde og tænke over sådan noget. Det gør alt det, vi andre foretager os, temmelig banalt.«

’Teorien om alting’ Instruktion: James Marsh. Manuskript: Anthony McCarten. Engelsk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her