Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Blandt planeter og fodbolddrenge

Kroppen er med i læsningen, når Marianne Iben Hansen rapper, rimer og valser igennem tre nye værker på vers. Det er en sproglig magtdemonstration. Det er til børn
Kultur
13. marts 2015

Versfortællinger har en lang og stærk tradition for børn. Derimod er det et særsyn for voksne, hvor lyrikken har været den fremtrædende form fra 1800-tallet og frem. Lyrik kan siges at være stemning i øjeblikket, mens fortælling er forandring over tid. Så hvad gør det ved en fortælling, at den er på vers og rim? Og hvad gør det ved det lyriske sprog, at det er en fortælling, der skal formidles? På den ene side gør det, at sproget og rytmen ikke længere er gennemsigtige som formidlere af et indhold. På den anden side medvirker rytmen og det poetiske sprogs sanselighed til at historien og handlingen fremhæves.

Ligesom rim og remser udspringer versfortællinger af en mundtlig tradition, og den mundtlighed er også indskrevet i Marianne Iben Hansens nye værker. Det er tre meget forskellige bøger i stil og tone – og dermed også i forhold til modtager – men bøgerne siger noget om, hvad sprog er og kan og om poesiens samspil med musikken.

Englerap

Av, det gør nas med undertitlen »en englerap« er en sproglig, rytmisk og actionpakket tour de force ned fra himlen og gennem byen efter en tabt rokketand. Det er en rimet rejse blandt planeter og fodbolddrenge, en flæskestegsspisende borgmester og et par meget blå øjne, hele vejen akkompagneret og styret af omkvædet »BANG. Av, det gør nas, det gør annanas.«

Marianne Iben Hansen har før brugt rap-rytmen i versfortællingen om den bilelskende and Axel, men her får den endnu mere gas. Hele kroppen involveres i læsningen. Teksten kalder på at blive læst højt, og ordstrømmen tager pusten fra en, som om man selv farer af sted i hælene på Anna. Bevægelsen forstærkes i Tom Kristensens illustrationer i tegneseriestil med billedrammer, actionstreger og tegnede lydord.

Av, det gør nas tydeliggør, at når en fortælling bliver på vers, rim og rytme er sproget en aktiv medspiller. Sproget er med til at bestemme handlingen, og samtidig understreges den vilde tur af rytmen.

Valsetakt

At rytmen og musikken spiller en rolle for Marianne Iben Hansen ses også helt bogstaveligt i Violinspilleren, der er skrevet i valsetakt og samtidig har musikken som det tematiske omdrejningspunkt. Da Theodor får en violin til sin 11-års fødselsdag viser han sig at være et naturtalent, og snart rejser han verden rundt og giver koncerter. Han bliver rig, køber sig et palads og hyrer tjenestefolk til alt for at passe på sine hænder og sin evne til at spille. En dag begynder hans toner dog at punktere, og han må søge hjælp hos en gammel dame, der mere ligner og agerer som en heks end den gode fe, men giver ham tre opgaver, der får ham tilbage til musikken.

Også i Violinspilleren er der et omkvæd, der som koret i antikkens vers stiller spørgsmål til forestillingen: »Hvordan kunne det nu gå til?« Det handler i både form og indhold om musik og om at finde tilbage til sig selv og sin egen klang. Valsetakten er en imponerende præstation og fortællingen er illustreret af Cato Thau-Jensen, der fint gengiver Theodors skæve eventyr.

Lyrisk rejse

I Fuglen handler det også om at miste noget så betydningsfuldt, at det føles som at miste sig selv. Den dag Alba bliver født lander en fugl på hendes bryst og fuglen følger hende, hvor end hun går. Indtil en dag, hvor irriteret Alba frasiger sig fuglen, og den flyver sin vej. Alba kan dog ikke leve uden den og begiver sig ud i verden for at finde den.

Fuglen er skrevet på vers og rim, men har ikke en fast form og er mere lyrisk i sit udtryk. Men det er samtidig en fortælling i smukt samspil med Tea Bendix’ både nænsomme og stærke illustrationer. Fortællingen har et messende, drømmende, rindende præg, og sproget er på en gang blidt og kraftfuldt og giver lyst til højtlæsning for at få både lyd og smag på ordene. Det poetiske sprog lukker sig om sig selv som sanselige og sansevækkende lyde, og Albas følelser og oplevelser forstærkes af illustrationerne og bliver mærkbare. Fuglen en meget smuk bog. Både i sprog og historie, både i tekst og billede.

Når en fortælling er på vers bliver sproget medfortæller, og mundtligheden og musikaliteten spiller med. Og når Marianne Iben Hansen spiller med sine verbale muskler, påvirkes læseren og lytteren på krop og sprog. Der klappes i takt.

’Av, det gør nas. En englerap’ af Marianne Iben Hansen, Ill. Tom Kristensen, Gyldendal, 32 sider, 229,95 kroner.

’Fuglen’ af Marianne Iben Hansen, Ill. Tea Bendix, Gyldendal, 68 sider, 249,95 kroner.

’Violinspilleren’ af Marianne Iben Hansen, Ill. Cato Thau-Jensen, Gyldendal, 36 sider, 229,95 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her