Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Et Grimmsk eventyr – af den onde og moralske slags

David Cronenbergs nye film, ’Maps to the Stars’ er en på én gang ætsende ond og sorthumoristisk film om Hollywood og mennesker, der gør hinanden fortræd
Julianne Moore, der lader hånt om al forfængelighed i rollen som den på én gang manipulerende og bundusikre Havana, som burde have vundet Oscar for denne film, ikke melodramaet ’Jeg er stadig Alice’.

Julianne Moore, der lader hånt om al forfængelighed i rollen som den på én gang manipulerende og bundusikre Havana, som burde have vundet Oscar for denne film, ikke melodramaet ’Jeg er stadig Alice’.

UIP

Kultur
26. marts 2015

Hollywood er fuld af spøgelser, både levende og døde. Børn, man har gjort ondt. Mødre og fædre, der ikke kan finde ud af at tage vare på deres børn, og som er bange for alt, ikke mindst sandheden. Skuespillere, der vil gøre hvad som helst for at få en rolle og den anerkendelse, der følger med rollen. Unge og gamle mennesker, der er så blaserte og kyniske, i hvert fald på overfladen, at de kun har en vrængende grimasse til overs for verden omkring sig.

Det er det indtryk, man sidder tilbage med efter at have set canadiske David Cronenberg og amerikanske Bruce Wagners kulsorte satiredrama Maps to the Stars, der bevæger sig rundt i et grænseland af drøm og mareridt.

Filmen kunne godt være lavet af David Lynch og viser vrangsiden af den amerikanske drøm og jagten på berømmelse – hvilke voldsomme personlige omkostninger det har – og den er en brutal rejse ind i mørkets hjerter. Det er ikke kønt at se på, og ofte gør det ligefrem ondt, indimellem er det morsomt, hele tiden underholdende og ingenlunde så ligefremt, som den slags film om film ofte er.

Julianne Moore spiller den midaldrende skuespillerinde Havana Segrand, der jagter rollen som sin egen afdøde mor i en genindspilning af den film, som gav moren en Oscar. Havana, der hjemsøges af sin mors hånende spøgelse, ansætter en ung kvinde, Agatha (Mia Wasikowska), der har tydelige ar på krop og sjæl, som sin personlige assistent.

Hvad Havana ikke ved er, at Agatha er datter af selvhjælpsguruen – og Havanas terapeut – Stafford Weiss (John Cusack), og at den 18-årige kvinde har tilbragt de seneste syv år på et lukket hospital, fordi hun satte ild til familiens hus, skamferede sig selv og næsten tog livet af sin lillebror, Benjie (Evan Bird). Hvorfor finder man kun langsomt ud af, og det er ikke rart at være vidne til.

Benjie er i mellemtiden blevet en berømt barneskuespiller og lidt af et røvhul, og også han ser døde mennesker, børn. Benjie og Agathas mor, Christina (Olivia Williams), er både sin søns benhårde agent og et rystende nervevrag, som bryder sammen, da hun finder ud af, at Agatha er tilbage i Hollywood. Stafford, derimod, er fast besluttet på, at hans datter, der ellers siger, at hun er kommet tilbage for at gøre bod, skal eksorceres ud af familiens liv hurtigst muligt.

For hurtig voksen

Men sådan går det naturligvis ikke i David Cronenberg og Bruce Wagners mørke verden, hvor mennesker opfører sig, som de har lyst til, ingen er gode ved hinanden, og alle har det skidt allerinderst inde – med mindre de som Stafford, som på ingen måder praktiserer de ting, han selv prædiker, og til en vis grad også Havana er så selvoptagne, at det kun er dem og deres karrierer, der tæller.

Maps to the Stars er fuld af hemmeligheder, som ikke skal afsløres her; det samme er hovedpersonerne, og det er en af grundene til, at filmen er så fascinerende. Det er umuligt at regne ud, hvor den vil bevæge sig hen, hvilket også skyldes de frygtløse skuespillere, især Julianne Moore, der lader hånt om al forfængelighed i rollen som den på én gang manipulerende og bundusikre Havana, og som burde have vundet Oscar for denne film, ikke melodramaet Jeg er stadig Alice.

To andre, unge skuespillere gør det formidabelt: Mia Wasikowska som den gådefulde Agatha, der synes at kunne eksplodere hvert øjeblik, det skal være, og Evan Bird som Benjie, der opfører sig grimt, men i virkeligheden er en ulykkelig dreng, som er blevet voksen, berømt og rig alt for hurtigt. Det er de to børn, som står i centrum af fortællingen, og som man ender med at have ondt af, fordi de om noget har trukket det korteste strå i det store familielotteri. Begge reciterer de flere gange i filmen surrealisten Paul Éluards digt, Liberty, nærmest som en besværgelse eller påkaldelse af det, de ikke har, frihed.

Ætsende ond

Rundt om personerne skaber David Cronenberg og hans faste hold af filmarbejdere – ikke mindst filmfotografen Peter Suschitzky, scenografen Carol Spier og komponisten Howard Shore – en alt andet end solbeskinnet udgave af Los Angeles, hvor pæne og prægtige hjem danner rammen om flere tragedier.

Der er mere mareridtsmaskine end drømmefabrik over det Hollywood, man møder i Maps to the Stars, og filmen minder om et af den slags grumme og moralske folkeeventyr, man fortalte på brødrene Grimms tid.

Både Cronenberg og forfatteren og manuskriptforfatteren Bruce Wagner er kendt for at vende vrangen ud på de mennesker og miljøer, de skildrer. Maps to the Stars er således en både ætsende ond udlevering af den overfladiske, fremmedgørende amerikanske filmindustri og et mere intimt og følsomt drama om mennesker, der gør hinanden fortræd.

’Maps to the Stars’ Instruktion: David Cronenberg. Manuskript: Bruce Wagner. Canadisk-fransk-tysk-amerikansk (Vester Vov Vov, København, Café Biografen, Odense, Øst for Paradis, Aarhus, Biffen, Aalborg)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Yep. Det bedste vi har set fra Cronenberg siden Jeremy Irons spillede side om side med sig selv i Dead Ringers. Men en skandale at vi har skullet vente så længe på så smal en distribution. Kan vi få en undskyldning fra rettigheds alliancen, eller er det ok så længe vi ikke downloader iron man og justin bieber?

Morten Balling

Anmeldelsen her fra IMDB siger det hele:

"Truly a disturbing, disgusting movie. I am far from being a prude, but my wife and I both felt violated after watching this. Not my idea of entertainment. I do like some over the top, edgy movies, but this truly disgusts. John Cusack seems to be typecast lately in this type of roll. He is a great actor but I think he should start looking at better scripts. Julianne Moore, on the other hand, was a big surprise in this type of role. I am disappointed she even read the script. It was like seeing a family member in a pornographic movie. There has to be better parts out there for both of these fine actors.

If Hollywood is really like this, all I can say is God help us!"

Cronenbergs film kan være ret hårde at se, især hvis man ikke forstår ham :)

Christian Monggaard

Ja, det er en sjov anmeldelse fra IMDb. Alting kan misforstås, hvis man vil eller ikke bryder sig om det, man ser.

Og enig i, at Maps to the Stars er en af Cronenbergs bedre film i nogle år. Personligt er jeg meget begejstret for Dead Ringers, en af hans bedste film, men også for Crash, eXistenz, A History of Violence og Eastern Promises. Skuffet var jeg dog over Cosmopolis.