Læsetid: 4 min.

’Det er hårdt og ensomt at være homoseksuel’

Dokumentarfilmen ’Misfits’ tegner et fint portræt af unge homoseksuelles lidelser i en amerikansk provinsby, men der mangler to ting, før både filmen og dens politiske projekt kan lykkes
Larissa, der er lesbisk og flygtet fra en homofobisk familie, er en af hovedpersonerne i ’Misfits’. Forhåbentlig ved hun, at det at være homoseksuel ikke bare er passiv smerte. Foto fra filmen
5. marts 2015

Jeg fandt Jacqui Baileys Sådan overlever du puberteten (2004) på et skolebibliotek i Tårnby. Den beskriver homoseksualitet som »hårdt og ensomt«. Den homoseksuelles liv er, forstår man, en tragedie, fordi verden jo desværre er uforstående og fordomsfuld. Det kan så være svært at sige, hvad man skal bruge den information til, når den står alene, og det samme gælder for Jannik Splidsboels dokumentarfilm, Misfits, der har premiere i dag.

Filmen handler om tre teenagere i byen Tulsa i USA’s konservative bibelbælte. Den lesbiske Larissa er flygtet fra sin homofobiske familie og bor hos sin kæreste, mens hun prøver at få sin studentereksamen. Bøssen Ben øver sig i at køre bil og har forsonet sig med sin familie, som havde blandede reaktioner, da han sprang ud, og den panseksuelle D har mødt sin biologiske far, som i modsætning til stedfaren er sød og forstående. Nu skal han have en cykel, så han kan få et job.

Ind imellem får vi smukke billeder af Tulsas tomme gader med trist post rock og fundamentalistiske prædikanter på lydsiden. Desværre ser vi aldrig mødet mellem de unge og den verden, de føler sig forfulgt af. Men det er faktisk hårdt at være homoseksuel. En stor, dansk undersøgelse viste for nylig, at homoseksuelle er langt mere udsatte, når det kommer til vold, selvmord, angst, depression, sexsygdomme og for at have et dårligt sexliv.

Konflikter og forandring udebliver

Hvis man gerne vil fortælle om undertrykte homoseksuelles problemer, er der (mindst) tre elementer, man kan bringe i spil: 1. den undertryktes lidelse 2. undertrykkerens handlinger og 3. den undertryktes modstand. Det kan sammenfattes i trekantssætningen: dit liv er hårdt, fordi nogen gør det hårdt, men du har magten til at gøre noget ved det.

Man kan sige, at der er konflikt mellem undertrykker og undertrykt, forandring mellem undertrykt og modstand, og både konflikt og forandring mellem undertrykker og modstand. Fokuserer man kun på ét af elementerne, sker der ikke så meget, og man får hverken en god historie eller politisk forandring.

Man skal altså have mindst to elementer i spil, hvis man vil lave en film, som er politisk potent og dramaturgisk vellykket, og det lykkes desværre ikke helt for Misfits, som næsten udelukkende beskriver de unges lidelser. Og fordi den gør det, udebliver både konflikterne og forandringen – to centrale elementer i både dramaturgi og politik.

Og det er ærgerligt, for så går publikum glip af to tredjedele af problematikken, og de unge homoseksuelle – i filmen og i biografen – går glip af noget meget værdifuldt, nemlig det, der hedder aktørskab. Det betyder, at man har magt til at handle og vælge, også når livet er svært, og verden er ond. At man har aktørskab betyder, at man ikke bare er »en, der sker noget med«.

Aktørskab er for eksempel, når D går med kniv for at kunne forsvare sig på gaden, og når Ben drømmer om at flytte til en større by, men disse modstandshandlinger er kun ganske korte glimt i en lang lidelseshistorie, som er uproduktiv og fortalt mange gange før.

Filmen ville både som politisk projekt og film have vundet meget ved at inddrage de to andre elementer, men alle hovedpersonernes konflikter ligger uden for filmens ramme. Ben har allerede forsonet sig med sin familie, Larissa er allerede flyttet, og D har allerede mødt sin far, før filmen starter. Vi ser de velkendte, højtråbende prædikanter på talerstolen i kirken, men vi ser dem ikke møde de homoseksuelle. Vi forstår, at alle i ungdomsklubben har det svært, men vi ser aldrig eksempler på deres problemer. Tværtimod ser vi dem kysse og holde i hånd i forlystelsesparken, bowle og holde store fester, uden at nogen diskriminerer dem. Jeg tvivler ikke på, at diskriminationen er der. Og jeg vil tro, der er en idé med ikke at vise den i filmen, jeg er bare ikke sikker på hvilken.

Hvem ville vælge at være homo?

Da Larissas far spørger hende, hvornår hun valgte at blive homo, spørger hun tilbage, hvornår han valgte at blive hetero? Aldrig, svarer hun selv, for man vælger ikke sin seksualitet, for hvem ville så vælge at være homo?

Spørgsmålet er retorisk, og svaret er ingen. Hendes udsagn vidner om den smerte, homoseksuelle kan leve med, og det er vigtigt at høre, men det er giftigt, når det får lov at stå isoleret og uimodsagt.

Hvis jeg må være lidt personlig. Jeg har også ind imellem tænkt som Larissa, men jeg elsker faktisk at være bøsse og har med årene lært at vende vreden over, at det ind imellem er hårdt, mod dem, der gør det hårdt, og ikke mod mig selv.

I Tårnby gemte jeg Baileys bog om pubertet bag de andre bøger på skolebiblioteket og håbede, at ingen ung homo skulle finde den, fordi jeg ikke tror, at nogen får noget ud af at høre, at deres liv bliver hårdt, medmindre altså at de også får lov at være vred på dem, der gør det hårdt, og blive inspireret til at lave om på tingene. Dit liv er hårdt, fordi nogen gør det hårdt, men du har magten til at gøre noget ved det.

Jeg synes ikke, vi skal gemme Splidsboels smukke misfits af vejen, for de er søde og kan helt sikkert vække empati, men jeg håber, at folk, der ser filmen, selv digter videre eller finder noget, der kan komplimentere historien om Larissas, Bens og D’s forbandede ungdom, og jeg håber, Splidsboel laver to film mere.

Én om dem, der gør modstand mod heteronormen, og én om dem, der gør det hårdt at være homoseksuel. For de er også derude, og de har navne og adresser, og man kan lave film om dem, der fortæller en anden historie end den om, at det er hårdt og ensomt at være homoseksuel.

’Misfits’. Instruktion: Jannik Splidsboel. Engelsk (Empire Bio i København og Øst for Paradis i Aarhus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu