Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Identitetskrise på sæteren

En gendigtning af ’De Tre Bukke Bruse’ er blevet en nyklassiker i Norge, og nu kommer dens efterfølger på dansk. Hvori det viser sig, at selv gedebukke kommer i puberteten og havner i eksistentielle problemer, når alt ikke er som det plejer. Og eventyrets faste elementer bliver til tvangshandlinger
Kultur
20. marts 2015
Illustrationer Gry Moursund/’De Tre Bukke Bruse vender tilbage’

Det er de færreste, der gider at tage det samme sted hen på sommerferie år efter år. Det samme sommerhus, den samme campingplads, det samme hotel – eller den samme sæter. Gedebukke er også blevet forvænte. De stiller større krav til deres fritid som alle andre. Derfor sendte forfatter Bjørn F. Rørvik og illustrator Gry Moursund dem for et par år siden en tur i badeland i stedet for at lade dem triptrappe henover troldens bro. Bogen De Tre Bukke Bruse i badeland blev voldsomt populær. Alene i Norge er den solgt i over 100.000 eksemplarer. Og nu er dens efterfølger kommet. De Tre Bukke Bruse vender tilbage – og denne gang vender de faktisk tilbage til sæteren for at æde sig tykke og fede. I vafler. Men selvom de tripper og trapper på broen, så kommer der ingen trold og tager dem. Nu er det ham, der er væk. Og ligesom trolden kom for at lede efter De Tre Bukke Bruse i badelandet, så begiver gedebukkene sig ud for at finde trolden i De Tre Bukke Bruse vender tilbage.

Og det er det mesterlige greb i historierne om de tre bukkebruse. Det er en gendigtning, der forholder sig til sig selv. Hvad er trolden uden de tre bukke bruse og hvad er de tre bukke bruse uden trolden? Gedebukkene kan gå oprejst, med rygsæk og i badeland og sige please, men der er visse elementer, der må bevares for at det stadig kan være historien om De Tre Bukke Bruse. Såsom en trold og en bro. Trolden accepterer derfor ikke, at de ændrer sommerferieplaner og opsøger dem i badelandet. Efter at have rystet de venlige, men regelrette kaninbademestre (der også har sat de tre bukke bruse på prøve, før de får lov at gå i bassinet) med sin hensynsløse troldagtige opførsel, placerer han sig under rutsjebanens trappe og forsikrer uskyldigt badegæsterne om, at de roligt kan gå op ad den. De Tre Bukke Bruse er de eneste, der tør og selvom den allermindste bukke bruse protesterer over, at han skal gå først, så gør han det alligevel. Trolden får sagt sine advarende ord til alle bukkebruse, han sendes ud over badelandets veranda i en ordentlig fart og orden er genoprettet. Både badelandets og eventyrets.

Det rene anarki

I De Tre Bukke Bruse vender tilbage har vi nærmest at gøre med en coming of age-historie. Den største bukke bruse får kun overtalt de to andre til at gå med til sæteren, hvis den mellemste bukke bruse får lov at stange trolden. »Tjah,« sagde den største af gedebukkene: »Du er jo begyndt at få horn, så ...«. Derfor er det selvfølgelig helt katastrofalt, at trolden er væk, da de når til broen. Hvordan skal den mellemste buk nogensinde blive voksen, hvis han ikke kan gennemføre overgangsriten? Og De Tre Bukke Bruse kastes ud i en sand identitetskrise. Da de når op til sæteren er der ingen, der kan genkende dem. Et par lækatte sidder foran et fjernsyn og har aldrig hørt om dem: »Har I været i fjernsynet?« spørger de. Og hvad er en eventyrbog for noget? Det er jo det rene anarki. Orden må genoprettes! Gedebukkene beslutter sig for at lede efter trolden. Det viser sig, at han er kommet på plejehjem. Det er vel nærmest unødvendigt at tilføje, at de andre beboere har det lidt stramt med deres nye nabo. Hver dag tvinger han stakkels gamle Fru Andersen (der ikke er helt rask i hovedet) til at gå hen over sofabordet, som han har lagt sig under. De Tre Bukke Bruse må igen trampe til. Og den mellemste bukke bruse får brugt sine horn.

Det er både en kærlighedserklæring til eventyrets form og virkemidler og en kritisk kommentar til den berøringsangst, der er over for dem. Trolden har jo nærmest OCD i disse bøger. Han sidde under den bro. Men Bjørn F. Rørvik viser, at meget sjov kan gøres, uden at trolden mister sin selvrespekt eller berettigelse. Det er frihed i fast form.

Humoren i disse bøger fungerer på flere planer. I den sjove fortælling, den genrekritiske gendigtning, den sproglige lethed og i illustrationerne. Gry Moursund gør faktisk det samme med sine illustrationer som Bjørn F. Rørvik gør med sin fortælling. Hun bryder grænser ned ved at forholde sig til dem. Bøgerne er myldrebøger uden at være det. Bøgerne er fyldt med kendte figurer uden at være det. Der er et hav af figurer, men ingen Holger, der skal findes. Der er en and i matrostøj, men ingen Anders And. Alt er tegnet med inspiration fra børns metoder og værktøj. En tilsyneladende usikker streg, tegnet med tuscher og oliekridt. Der er tomme pletter i udfyldte rammer. Der er blyantstreger, der er visket ud og tegnet op igen. Der er tegnet uden for og klippet skævt. Samtidig er der leget med perspektiv, så man skal vende bogen på højkant, da trolden træder ind i badelandet. »Der stod trolden!«. Det skal jeg lige love for. Han fylder hele siden, så man tror, den skal sprænges. Og da han rædselsslagen rutsjer ud over verandaen er hans tænder formet af små udklippede bogstaver, der staver HJÆLP. Man kan blive ved med at kigge og finde nye ikke kendte, men genkendelige figurer og digte videre uden at tage meningen med livet fra De Tre Bukke Bruse og Trolden. Disse bøger bør også blive nyklassikere i Danmark.

Bjørn F. Rørvik: De Tre Bukke Bruse i badeland og De Tre Bukke Bruse vender tilbage. Illustrationer af Gry Moursund. Oversat af Nanna Gyldenkærne. Høst & Søn. 46 sider og 46 sider. 149,95 pr. bog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her