Læsetid: 4 min.

Ivrige stemmer

Podcastprojektet AKT1 inviterer nye stemmer til at sondere det radiodramatiske terræn. De tre nyeste hørespil tager genren i hver sin retning – bl.a. med en kronik fra Information
Fælles for AKT1’s produktioner er også, at dramatikerne ikke er garvede inden for radiodrama, men før primært har skrevet inden for andre formater, film og litteratur.

Sigrid Nygaard

6. marts 2015

Der er altid publikum på, når AKT1 optager deres hørespil. Podcastprojektet har de seneste år gjort en dyd ud af at finde særlige omgivelser at optage i, og denne aften foregår det i den såkaldte Dome of Visions, en stor, tildugget kuppel af et forsamlingshus, der kan flyttes rundt, og som for tiden står ved vandet foran Det Kongelige Bibliotek i København. Fælles for AKT1’s produktioner er også, at dramatikerne ikke er garvede inden for radiodrama, men tidligere primært har skrevet inden for andre formater, film og litteratur. Det er tydeligt, at stemmer, ord og rum spiller sammen på vidt forskellige præmisser i de tre stykker.

Lummer dommedagssketch

Man tror først, at der skal gumles videre på apokalypsefiktionernes allersejeste klicheer, da anslaget til Dansk permafrost af Daniel Vatsvåg lyder. Skuespillernes kroppe afslører ikke noget, og da slet ikke hvilket univers vi skal forestille at være i. De står bare foran mikrofonerne og vifter med hænderne, som om de dirigerede. Der lyder en skriblelyd, Claes Bangs stemme er intens, luftig og hænger i pauserne: »Now. Is. The winter. Of our discontent. Det begynder. At blive vanskeligt. At huske. Hvordan livet var før denne kulde.«

Så kender man radiodramatikken igen med dens overtydelige betoninger og pauseringer, det overbelæssede sprog, der skal kompensere for manglende billedside. Det er blodig alvor: Verden, som vi kender den, er ikke længere, og man er overladt til denne stemme, der fabler om ensomhed, golde islandskaber, tomhedens tyngde og så videre.

Stykkets faktiske sjovhed åbenbarer sig rimelig hurtigt, da vi hører, at man altid vender tilbage til sin iglo, når man i desperation vandrer mod horisonten, fordi »det ene ben er lidt længere end det andet«. Næste brud med patos sker, da en stemme siger »Hallo, er du ved at skrive en roman, far?«

Det er en skøn ting ved radiodramaet, at rummet kan ændres så pludseligt, her bare ved ankomsten af en ny stemme, der underminerer det billede på total ensomhed, man ellers så for sig. Et øjeblik troede jeg, at stykket ville svinge sig ud i et socialrealistisk univers, et demensplejehjem med en hjerteskærende historie om fædre og sønner. Og demens (i en sjælden selektiv form) er vist også en faktor hos faderskikkelsen i Dansk permafrost, men det udelukker ikke, at karaktererne bor i iglooer midt ude i dansk ingenting.

Herfra går der til stykkets eget bedste stenet dommedagssketch i den. Faren er så skrupliderlig og skruppelløs, den unge søn er så velmenende og venlig, en ung dame kommer forbi for at få varme og mad. Det bliver et kikset møde præget af førnævnte desperate liderlighed plus et ufrugtbart skænderi om, hvorvidt Marco Polo indførte pastaen. Den platte apokaplypsefiktion har noget over sig, og Daniel Vatsvåg måtte godt have forvildet sig endnu længere ud ad den groteske og platte tangent. Når man som i radiodramatikken har det hele i munden på sine skuespillere, kan man netop lægge til og forvrænge.

Løfter det teksten?

AKT1 har sat sig for at dramatisere kronikker fra nærværende dagblad. For at pode hørespilsgenren med en anden type materiale, går jeg ud fra, og den tankegang kan jeg nemt bifalde. Sidst lagde kronikken »Drømmedød« af Lise Uhrup tekst til en lavdæmpet og nøgtern førstepersonsfortælling om to hårde, men også intime og på sin vis smukke sygdoms- og dødsforløb, der fungerede som en relevant modfortælling til gængse billeder af, hvad den sidste tid kan være. Der var bare en rolig kvindestemme, der fortalte, og det var fint og godt sådan. Også denne aften var kronikken en personlig førstehåndsfortælling. Ude i forstaden af Mette R. Jakobsen er en kort historie om afmagt i de parisiske forstæder, hvor forfatteren engang interviewede folk til brug for markedsanalyser.

Et ældre ægtepar insisterer på at fortælle den unge interviewer om volden, forfaldet og frygten i deres boligområde, om ikke at kunne komme væk og om at behøve et skydevåben for at føle sig tryg. Fortællingen er dramatiseret som en vekslen mellem et nutidsplan, hvor fortælleren skiftevis taler med den gamle mand og stakåndet rapporterer til sin båndoptager, og et tilbageblik, hvor fortælleren reflekterer over, hvor trist en historie det er. Og det er det jo.

Jeg er bare ikke sikker på, at den dramatiske rekonstruktion løfter teksten. Snarere synes jeg, at den forcerer og overgør den resignation, som står så klart på alle niveauer i kronikken.

Hvem vil de imponere?

I Lars Bo Nørgaards stykke Cornwall er stemmeføringen ikke nær så stramt styret, dialogen er ikke udveksling af oplysninger, der er relevante for handlingen eller budskabet, men derimod en egen vild og absurd dynamik.

To vimse og vidtløftige mænd taler med og i munden på hinanden som værter i et radioprogram:

»Kom nærmere, kom nærmere, og lyt til, hvad vi har at fortælle. Vi snakker godt med hinanden og er glade for at være her.«

Som det ofte er med radioværter (og venner), er det lidt uklart, om det er hinanden eller resten af verden, de er ude på at imponere og nærme sig.

De pludrer løs om en fælles tur til Cornwall, en hård tid i Paris, taler grimt om kapitalismen, gammelklogt om teknologien, henført om forelskelsen, hele tiden ivrigt og skråsikkert. Små og store misforståelser slår sprækker i deres indforståethed, men de holder deres præmiepludren kørende, selv om det slingrer helt vildt.

Den slingrende sociale dynamik er totalt sprudlende og præcis, og de forsludrede sidespor (»Måske var lagenaftrykket på din sovende arm et psykografisk aftryk af dit sind!«) er så helt hen i vejret åndede, at det lyder som noget sagt på en bar et sted i verden en hvilken som helst aften.

AKT1 Radiodramas tidligere produktioner kan streames og downloades på hjemmesiden www.akt1.dk og podcastes på iTunes. De nævnte hørespil bliver løbende lanceret. AKT1’s næste indspilninger foregår den 12. og 13. maj i Nikolaj Kunsthal

Hør kronikken Drømmedød opført i november 2014 til en AKT1-forestillingen:  

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer