Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Pinlige hanereplikker og ulidelig tyrestandup

’COCK/BULL’ på Aalborg Teater er en pinagtig forestilling, der efterlader tilskueren følelsesløs
Klicheerne om mobning på arbejdspladsen stortrives i ’COCK/BULL’ på Aalborg Teater. Men selv om Laura Kold viser flotte ben, og Sigurd Holmen Le Dous’ har det perfekte taberblik, virker forestillingen endeløs og isnende.

Allan Toft

Kultur
11. marts 2015

COCK/BULL betyder velsagtens HANE/TYR – eller PIK/MOBBER. Titlerne på den nye dobbeltforestilling på Aalborg Teater tyder i hvert fald på noget hårdtpumpet teater.

Og jo. Teksterne til COCK/BULL har fat i magtkampen mellem mennesker – de seksuelle magtkampe og intrigerne på arbejdspladsen. Men scenerne er underligt langtrukne – og stykkerne er helt ualmindeligt pinagtige i deres socialrealistiske replikføring.

Den britiske dramatiker Mike Bartlett er bare 35 år, men allerede udskreget til Storbritanniens nye dramatikerhåb. Han kan da også beskrive hæslige situationer mellem mennesker, så man krummer tæer. Men i dobbeltopsætningen på Aalborg Teater har man faktisk også lyst til at lukke øjnene. For skuespillerne tvinges til at lave psykologisk drama på nogle figurer, der er så spinkle, at de er ved at knække under vægten af alle replikkerne.

HOMO/HETERO

COCK er det bedste stykke. Her ligger dilemmaet hos en fyr, der skal finde ud af, om han er homo eller hetero. Men selv om Martin Bo Lindsten vitterligt spiller på hele sin machocharme og spiller med sine lækre tvivlermuskler i bar overkrop, så bliver stykket underligt fortænkt og uforløst. Sigurd Holmen Le Dous rammer ellers rent som bøssekæresten, der forgæves forsøger at sætte grænser – og Laura Kold er indtagende som den mystiske kvindelige lækkerbisken, der ikke vil tage et nej for et nej. Alligevel virker denne hanekamp endeløs.

Den britiske instruktør Robert Chevara har iscenesat skuespillerne til at spille fra hvert deres hjørne i Nicolai Harts nøgne beton- scenografi, og gulvet slår symbolsk revner undervejs. Men selv om Henrik Weel dukker op som støttende bøssefar i det sidste hjørne, så finder forestillingen aldrig balancen. Måske også fordi instruktøren ikke har kunnet forstå nuancerne i det danske sprog. Det er ærgerligt, for man fornemmer, at denne instruktør kan præstere noget med liderlighed og selvdestruktion på en scene. Måske havde det været mere interessant at se ham iscenesætte Glasmenageriet eller noget andet af Tennessee Williams, som åbenbart er hans speciale.

HÅN/PERFIDITETER

I BULL falder forestillingen dog helt fra hinanden. Replikkerne minder mest af alt om hånefulde oneliners fra et ondt standupshow. Og her er der ingen Anders Matthesen, der kan hive perfiditeterne hjem på selvfedmen og sarkasmen. Her er bare de samme fire skuespillere, der forsøger at sige modbydelige ting til hinanden så overdrevet, at man bare stirrer på uret.

Genremæssigt er BULL måske en farce, men indholdet er en tragedie. Og som Aristoteles konkluderede: Tragedien kræver ’frygt og medlidenhed’. Men under BULL kan man ikke mærke noget som helst. Tilskueren bliver tværtimod helt følelsesløs undervejs. BULL/SHIT!

’COCK/BULL’. Tekst: Mike Bartlett (’COCK’ 2009 / ’BULL’ 2013). Oversættelse: Caroline Malling. Instruktion: Robert Chevara. Scenografi: Nicolai Hart. Aalborg Teater til 28. marts. www.aalborgteater.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her