Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

R&b: storhed, fald og fornyelse

R&b er historien om afroamerikansk musik i USA’s popkultur. Genrens storhedstid er egentlig forbi, men nu tager nye stemmer hånd om en revival af 90’ernes afroamerikanske hittradition
Kultur
10. marts 2015

 

At et årti har én musikgenre, der dominerer popkulturen totalt, er ret usædvanligt. Ser man på discoens sejrsgang i 1970’ernes USA, er det alligevel ’kun’ halvdelen af årtiets 20 største hit, der kan karakteriseres som disco. 00’ernes pophistorie er derfor ret speciel. Her sang r&b-stemmerne sig så langt ind i amerikanernes hjerter og hitlister, at genren opnåede en form for total dominans.

Tallene taler deres tørre sprog, hvis man skulle være i tvivl. Ud af de samlet set 20 største hit i USA fra 2000-2010 var hele 18 numre r&b eller hiphop, og kun et enkelt hiphopnummer klarede sig uden hjælp fra en r&b-sanger.

Tager man 90’erne med, er genrens sejrsgang hidtil uset i moderne musikhistorie. Mens hiphoppen stadig ikke havde fået rigtig fodfæste på de amerikanske hitlister, hittede sangere som Toni Braxton, Whitney Houston og Mariah Carey allerede stort og varslede R&B-genrens triumf i 00’erne.

Men popkulturens konstante udvikling er nådesløs, selv de største stilarter kan miste deres popularitet. Her i 2015 kan man således konstatere, at 10’erne indtil videre har set sløje ud for R&B. Selv om artister som Rihanna og Beyoncé udgør nogle af de kunstnerisk set mest toneangivende popmusikere på det amerikanske marked, er r&b samlet set trådt i baggrunden, hvis man ser på popularitet alene. Det samme gælder hiphop. I stedet har artister som Katy Perry, Carly Rae Jepsen, Taylor Swift, LMFAO og Maroon 5 domineret amerikanernes lyttebegær.

Stærk kontrast

Hvad sker der, når en stil mister popularitet? Dens praktikere kigger i historiebøgerne og prøver at forstå: Hvad er det, vi kan, og hvorfor gør vi det? Pt. kan man se det ske på internettet, hvor det pibler frem med nye toner og produktionsformer fra sangskrivere, der ser tilbage på 80’erne og 90’ernes r&b og genopdager genrens afroamerikanske rødder. Intet tyder på, at kampen om 10’ernes musikalske dagsorden er slut. En af de kunstnere, som har vakt opmærksomhed blandt r&b-nørderne, er sangerinden Rahel, der netop har gjort sit album Alkali frit tilgængeligt på internetsiden Soundcloud. Med et imponerende register, der når både Mariah Careys højder og Toni Braxtons dybder, synger hun genren tilbage til dens sødmefulde signaturlyd, der ellers har været upopulær de seneste par år.

Det startede, da den nu verdensberømte canadiske sanger The Weeknd i starten af 10’erne lancerede en mere mørk linje i r&b, hvor kærligheden og erotikken var plettet af selvhad, stoffer og en hård, mørk produktionsstil. Det sødmefuldt romantiske og sexet søvndyssende blev erklæret overfladisk og uddateret, og The Weeknds dystre æstetik blev populær.

Nu kan vi, der nyder en velsmagende sødsuppe, endelig ånde lettet op. Rahels musik dufter af forelskelse, silkelagner og smeltet smør, der kilder i ganen og lokker dit stemmebånd til at istemme de komplekse fraseringer. Forstå mig ret, Rahel synger også om hjertesorger, men af den bittersøde slags. Hver gang smerten bliver for tung, kompenserer musikken med en tilsvarende sødmefuld takt.

Det mest interessante ved Rahel er imidlertid kompositionerne, der står i stærk kontrast til tidens populære popnavne som Katy Perry og Taylor Swift. Prøv f.eks. at lytte til et hit som Swifts »Shake It Off«. Hele sangens fremdrift og melodiske energi er styret af akkorderne, dvs. sangens harmonier. Prøv bagefter at høre »Serve«, Rahels førstesingle. Du vil tydeligt kunne høre, at den harmoniske udvikling (’funktionalitet’, kalder man det) er langt mindre entydig og dominerende. I stedet er det stemmen, der driver værket og leder melodien.

Ret vidunderligt resultat

Den måde at skrive sange på i r&b har en historie, som dels går tilbage til 90’erne, men som også rækker ind i en langt ældre afroamerikansk tradition. Musikvidenskabelige akademikere, der har lavet empiriske opgørelser over brugen af akkorder i r&b, har opdaget, at antallet af akkorder faldt betydeligt i 90’erne i sammenligning med 80’erne. De færre akkorder blev desuden fulgt af en stærk fremgang i brugen af en cyklisk form, hvor sangene er bygget op om gentagelsen af en kortere frase, eksempelvis et sample. Gode eksempler fra 90’erne er hits som TLC’s »Creep« eller Brandy og Monicas »The Boy is Mine«, der hver kun benytter to akkorder. Det interessante er, at tendensen kan tolkes som en tilbagevenden til en mere traditionel afroamerikansk bluesform, som bygger mindre på den harmoniske funktionalitet, som er kendetegnende for vestlig musik, og mere på cirkularitet og rytme. Hvis du lytter til Rahels »Serve«, vil du opdage, at det er præcis det, hun gør. Blot med en mere fyldig og organisk produktionsstil end den, vi kender fra f.eks. TLC. Resultatet er ret vidunderligt.

I den akademiske diskurs bliver det ofte debatteret, om r&b-musikkens fremgang i amerikansk pop vidner om vestlig popmusiks indflydelse på r&b eller omvendt. Op igennem tiden har r&b-genrens forankring i den afroamerikanske tradition været erklæret død mere end én gang. Men empirien fra 90’erne peger altså i en anden retning.

Stemmen i centrum

Fortsætter man udforskningen i dag, synes rødderne heller ikke at være glemt, tværtimod. Udover Rahel finder man blandt de spirende sangerinder på Soundcloud Abra fra Atlanta, hvis debut-EP BLQ VELVET også er frit tilgængelig. I lighed med Rahel har hun et klart kig på 90’erne, selv om hun ligger produktionsmæssigt tydeligere i den skygge, som The Weeknd har kastet over genren.

Det mest interessante ved Abra er hendes tydelige brug af såkaldte ’blue notes’, når hendes stemme lader melodien hænge på kanten af en vestligt defineret tonalitet, som f.eks. på nummeret »I Guess«. Det er et klassisk greb fra r&b-traditionen, men Abra fremhæver det på en ny og spændende måde ved at placere det centralt i melodien, frem for i de omkringliggende fraseringer, og dyrker altså genrens ikkevestlige historie. Debuten, som hun har lavet helt på egen hånd, mangler dog stadig lidt slagkraft i sangskrivningen, selv om ep’en har små perler som nummeret »Love and Power«, hvor hun smukt citerer Chaka Khans melodilinje »it’s all in me« fra r&b-klassikeren »I’m Every Woman« fra 1978.

Endnu en bemærkelsesværdig r&b-sangerinde fra Soundcloud-universet er Alexandria, hvis ep Bad også kan høres gratis. Hun genopdager på lige fod med Rahel det sødmefulde, energigivende og omsluttende i en genre, hvor stemmen er i centrum, frem for harmonierne. Hør et nummer som »Skyscraper«, der har en markant bas, men kun få akkorder. Simpliciteten i opbygningen kompenserer hun for med en melodi, der afsøger alle afkroge. Alene verset har hele fire-fem distinkte dele, hvor sangens retning skifter og til sidst går over i rap. Gælden til den moderne r&b’s moder, Janet Jackson, er tydelig.

Ser man på de seneste 15 års musikhistorie står det klart, at vestlig og afroamerikansk poptradition smelter stadig mere sammen. Hør bare det seneste samarbejde mellem Rihanna, Kanye West og Paul McCartney, hvor r&b, hiphop og klassisk vestlig pop bogstavelig talt står side om side. Men de, der frygter, at den afroamerikanske traditions særegne brug af akkorder, blue notes og cirkularitet langsomt forsvinder, kan blot åbne Soundcloud og dykke ned i massen af talenter, der genanvender netop disse greb.

Rahel: ’Alkali’ (Lo Motion x Camp&Street)

Abra: ’BLQ VELVET’

Alexandria: ’Bad’, EP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her