Læsetid: 4 min.

Så lad dog Grønland være i fred

Og lad os andre lugte af fisk. Den interaktive Grønlandsforestilling Ni Hao Nuuk af Ditte Maria Bjerg bringer i hvert fald sindene i sansning
’Norge skulle aldrig have givet slip på Grønland!’ lyder det muntert fra den norske performer Sigrid Husjord, mens hun underviser i de grønne metaller i det periodiske system. 

’Norge skulle aldrig have givet slip på Grønland!’ lyder det muntert fra den norske performer Sigrid Husjord, mens hun underviser i de grønne metaller i det periodiske system. 

Karoline Lieberkind

4. marts 2015

Der lugter af fisk. Eller også er det tran. Eller også er det bare alt det mærkelige teltgrej, der spreder sin helt særlige stemning. Men vi er altså næsten kommet til Grønland, selv om vi bare er trådt ind fra regnen i Maskinhallen på Øster Farimagsgade. Vi bliver budt velkommen af grønlændere i hvide anorakker og vandrestøvler, og vi får tilbudt kaffe og grønlænderperler og udvalgte glittersten i montrer.

Selv har jeg aldrig været i Grønland. Men jeg har altid drømt om at komme til landet med den blå is. Nu har jeg så chancen her i teaterforestillingen Ni Hao Nuuk af teaterinstruktøren Ditte Maria Bjerg og teatret Global Stories. Scenografen Filippa Berglund har skabt en grønlandsekspedition lige her, og vi står rundt om det smukkeste grønlandskort af træ og ser præcis, hvor skuespilleren Morten Nielsen engang arvede en syvendedel af et hus på et fjeld ... det siger han i hvert fald – og smiler. Og vi lærer at sige Grønlands navn med den rigtige tungehvislen: Kalaallit Nunaat!

Tvivlens Grønland

Dette er dog ikke idyllens og kamikkernes Grønland. Det er tværtimod tvivlens Grønland: Grønlændernes interne tvivl om ansvaret for fjeldet, retten til metallerne og realitetsfornemmelsen for den globale opvarmning.

På den måde kommer Ni Hao Nuuk til at være beslægtet med Christoph Marthalers forestilling Plus Minus Nul, der i 2011 besøgte Skuespilhuset med sin harme fremstilling af den vestlige verdens udnyttelse af Grønland. Og også med Nikaka Coster-Waldaus smertefulde beretning Strømsteder om at være splittet mellem Grønland og Danmark med tekst af Peter Laugesen på Teater Grob forrige år. Altså teater om et Grønland i knibe.

Ditte Maria Bjerg er vred. Og hun ønsker at få sit danske publikum til selv at tage stilling i sin interaktive teaterform. Akkurat som da hun var vred på rugemødrenes vegne i Made in India og på au pair-pigernes vegne i Hush Little Baby.

Også i Ni Hao Nuuk vil hun have publikum til at ræsonnere over al den interessante research, som hun og hendes team har foretaget. Om grønlændernes arbejdsløshed og mistro til politikerne. Om kinesernes planer for Kvanefjeldet. Om danskernes halvhjertede forsøg på at beskytte Grønland mod uraneksport. Om Niels Bohrs æresborgerposition – og om Risøs forsøgsudvinding af uran i 1960’erne.

Miké i minen

Men Ditte Maria Bjergs stærkeste kort er faktisk ikke researchen, men at hun har fundet performeren Miké F. Thomsen. Han er en ung grønlandsk sanger og skuespiller, der var med til at spille på det nyåbnede Grønlands Nationalteater i 2011. Miké kalder han bare sig selv. Og han fortæller om, hvordan hans onkel er helt sikker på, at kineserne kommer, så der vil blive masser af jobs til grønlænderne, så Miké kan få et job i minen – og købe den skoletaske til sin lillesøster, som hun ønsker sig …

Miké har sit lange, sorte hår bundet med en lædersnor om panden. Og han taler og synger med en ro, der forplanter sig til os alle sammen. En ro, der må komme helt inde fra indlandsisen. Og vi forstår pludselig, hvorfor han og andre grønlændere hele tiden længes hjem.

Forestillingen har ellers lagt op til en forskningsformidling af de sjældne. Inde i et telt hænger et kort over Det Periodiske System. Og her går Sigrid Husjord så i gang med at holde foredrag om de særlige metaller lanthaniderne – ’de grønne metaller’ – og om uranmineralet steenstrupin.

»Jeg nedstammer fra en gammel, norsk mineslægt, der har brudt sølv siden 1200-tallet,« siger Sigrid Husjord, så man overhovedet ikke synes, at det er underligt, at hun nu er ansat i et australsk mineselskab, der forsøger at få fingrene i Kvanefjeldet i det grønne, frodige Sydgrønland. For som hun siger det: »Norge skulle aldrig have givet slip på Grønland!«

Teksterne af Iben Mondrup og Kristian Husted er dog lovligt opremsende og journalistisk ensidige. »Det viser al ny forskning,« siges der hele tiden.

Alligevel virker ordene. For teksternes fakta er så kvalmende. Fantasien om Kvanefjeldet omdannet til uranmine løber løbsk her. Kønt bliver det ikke. Og hvor skal de 57.000 grønlændere løbe hen, hvis vinden blæser i den gale retning?

Sangen til isen

Her hjælper forestillingen ikke på frygten for fremtiden. Et besøg af en vred panda fra Kina med angrebsretorik giver heller ikke løfter om bærbare løsninger. Og lavmælte gruppesamtaler mellem tilskuere og oprigtige grønlændere gør ikke bekymringerne mindre.

Men synet af Miké bringer fremtidstroen tilbage. Han sætter sit lange hår i en hestehale, og så viser han sin video fra den dag, han løb med rent vand i en demonstration mod udnyttelsen af Kvanefjeldet. Nej, Grønland skal ikke være ’Det Nye Dubai’.

Til sidst tager han danskerkammeraten Morten og lillekvinden Sigrid med sig op på en model af Kvanefjeldet. Han tager sin mundharmonika op af lommen og spiller for. Og så synger han sine toner – til månen og til isen og til nordlyset. Sære lyde, som når ind i sjælen, og som renser den for milliardoverskud og uranstøv. Lyden af ro.

Derfor cykler jeg alligevel underligt fjollet og grønlandsglad hjem over asfalten. Men indeni lugter jeg af fisk.

Ni Hao Nuuk. Tekster: Iben Mondrup, Kristian Husted og holdet. Iscenesættelse: Ditte Maria Bjerg. Scenografi: Filippa Berglund. Lys og video: Raphael Frisenvænge Solholm. Lyd: Rasmus Kreiner. Fisk: Tranhuset. Co-produktion mellem Global Stories og Sort/Hvid. Nørre Farimagsgade 2 D ved Sølvtorvet. Til den 14. marts. www.globalstories.net

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu