Læsetid: 3 min.

Skarpt tegnet mismod

Sproglig præcision præger den finske Saarikoskis prosanære lyrik, der er fyldt med lakonisk meddelt rædsel og skarpt tegnet mismod
6. marts 2015

Den berømmelige finske lyriker Pentti Saarikoski (1937-83) er efterhånden vel og smukt oversat til dansk med bøger fra et forfatterskab, der fik en alt for tidlig ende, velsagtens som følge af hans rastløse livsstil og livligt kommenterede alkoholbehov. Det hang sammen med og står i kontrast til hans omfattende studier i antikkens og nutidens sprog og kultur samt oversættelser af de sværeste værker fra Homer til James Joyce.

Med sit udgangspunkt i Nordens hemmeligste sprog, det finske, var han ligesom Edith Södergran, den finlandssvenske modernismes indgangsfigur, i en position mellem øst og vest bekendt med russisk futurisme og europæisk-amerikansk litteratur med særlig forkærlighed for de sproglige opbrud realiseret af Henry Miller, beatgenerationen og William S. Burroughs.

Sidstnævnte er flere gange omtalt i en nu oversat digtsamling fra 1969, Jeg spejder ud over Stalins hoved, som vi kender på dansk fra nogle få digte i Hilkka Søndergaard og Bent Søndergaards store udvalg af hans lyrik, Den gale mands hest og andre digte (1999).

Den aktuelle samling vil med den forbavsende titel, der hentyder til en buste i digterens vindueskarm, markere, at kommunisten Saarikoski havde en anderledes og videre horisont end den gamle despot, selv om han beskrives som stueren i bogens tydeligt antiamerikanske atmosfære under Vietnamkrigen, og hvor Che Guevara og formand Mao falder let for tungen, der i så henseende kan sluge den ene skrubtudse efter den anden.

Bogen er nært beslægtet med Saarikoskis rejsebøger Tiden i Prag (1970) og især Brev til min hustru fra 1969, ligeledes fremragende oversat af Helena Idström, en fluktuerende prosa af den ustandseligt rejsende digter. Den nu aktuelle er imidlertid udformet og opsat som lyrik, men særdeles prosanær med linjeknæk styret af syntaktiske helhedsdannelser. Hvor han før var i Dublin alene, er han nu i Reykjavik ledsaget af konen. »Vi sidder i Hafnarstræti på en snackbar,« lyder den allerførste linje som indledning til den stadige blanding og vekslen af iagttagelse, refleksion og bevidsthed om skriften med kuglepennen i hånden.

Smittende forventning

Opholdet i det fremmede landskab og bybillede får, hvad det skal have af eksotisk hverdag i byvandringer, så man kan lugte og smage havnekvarteret, cafeernes udbud af mad og drikke og besværet med at skaffe brændevin, den sorte død, som den rimeligt nok hedder lokalt, men foreløbigt medvirker til at stimulere umætteligheden af liv og sanser. »Forhåbentlig forholder de islandske kammerater sig mere progressivt,/ til brændevin end finnerne,/ ellers bliver det rædselsfuldt,« mener han.

Der er masser af rædsel, lakonisk meddelt, skarpt tegnet mismod og sproglig præcision, som sad man med ved bordet, hvad han givetvis ville have sig frabedt, men en krævende nærværsoplevelse opstår i skriveriet, især involverer den os i bogens anden halvdel.

Nu er det en tid i et hjemligt finsk miljø, en sommer ved bådebroen i en af de tusind søer, en ellers tørlagt periode som dog ikke holder ved. Konen er med ham, hendes gang er »præcis som et schweizisk urværk«, mens han formålsløst finder på at gå en tur. Han hugger en hugorm over med en spade, fortryder det ved synet af det smukke slangehoved. Ind imellem oversætter han Bjergprædikenen og tænker på Stalin, men frem for alt på at gøre den bog, man sidder med, færdig.

»Som det sidste i går aftes/ tændte jeg et bål nede på stranden/ for at kunne afslutte denne bog/ og sad på en skammel og ventede/ indtil der omkring mig og i hele denne verden/ herskede et fuldkomment mørke,/ tænk mennesker, et totalt mørke, en Prædiken på størrelse med et bjerg,/ et mørket mørke ligesom i maven eller i lungerne,/ det var en glæde at gå ind i det.«

På denne måde opsamles tankefragmenter, iagttagelser, handlinger i en spændingskurve, en logik – som en bådebro ved søen, en båd han skyder ud, sejler af sted med og lader vinden føre tilbage. Han går ind i huset. I den smittende forventning som hans sproglige processer skaber i læseren. Bogen er færdig.

Pentti Saarikoski: Jeg spejder ud over Stalins hoved. Oversat af Helena Idström. Forlaget Basilisk. 112 sider. 180 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu