Læsetid: 4 min.

Sult til alle tider

Peer E. Sørensen skriver suverænt om Knut Hamsuns ’Sult’ og gør det forståeligt, hvorfor værket har trukket så dybe spor i moderne litteratur
I ni stramme kapitler omgivet af Prolog og Epilog får man en genlæsning af Knut Hamsuns ’Sult’ som en roman i sin egen skæve ret og som en metadigtning om den moderne litteraturs betingelser.
13. marts 2015

To markeringer mødes i Aarhus-litteraten Peer E. Sørensens nye, veloplagte og suverænt velskrevne bog om Sult. Dels fylder forskeren i dag 75, dels er der nu gået 125 år, siden Knut Hamsun udsendte sit gennembrudsværk – med Peer E. Sørensens ord »en eksemplarisk moderne tekst«, en fremtrædende del af det modernes komplekse og modsigelsesfyldte historie, denne på én gang grænseoverskridende og skelsættende bog, hvis virkekraft endnu langtfra er udtømt.

I ni stramme kapitler omgivet af Prolog og Epilog får man en genlæsning af Sult som en roman i sin egen skæve ret og som en metadigtning om den moderne litteraturs betingelser, og det forklares, både hvorfor og hvordan værket har trukket så dybe spor, lige fra Thomas Mann og Franz Kafka til Hemingway, Miller, Paul Auster m.fl. Peer E. Sørensen har overraskende valgt ikke at følge Knut Hamsuns ellers ret bragende nedslag i norsk litteratur (Jan Kjærstad og adskillige andre), til gengæld får han, om end i korthed, omtalt den unge Johannes V. Jensens dybe afhængighed af Sult, og han belyser som noget nyt familielighederne mellem den og surrealismen, dog med den fornuftige tilføjelse, at André Breton og hans kampfæller havde en ledestjerne og læremester i Freud, hvorimod Knut Hamsun nærmest selv måtte opfinde sit begreb »Det ubevidste Sjæleliv«.

Irritation og inspiration

Har man læst eller blot snuset til Sult (men det er jo noget sludder at skrive, for snuser du til den, sluger du den!), vil man vide, at denne forunderlige roman i grunden ikke handler om mangel på mad. Kernen er ikke fattigdomstilstanden, men alle de oplevelses- og følelsesmæssige konsekvenser af den i form af skarp sensibilitet og irrationel irritabilitet omsat i en foragt – ikke på grund af noget bestemt, men på grund af snart sagt alt muligt, f.eks. en lang gul tand i kæben på en kvinde på gaden.

Hertil kommer opdagelsen hos forfatteren af, at den fattige flanørs pirrelighed og æstetiske idiosynkrasi hænger sammen med kunstnerisk løftelse, hvorved irritation og inspiration for sulthelten bliver to sider af samme outsidersind. Hamsuns på én gang varme og køligt kontrollerende skrift hævder kunstværkets autonome værdi i en flimrende modernitet præget af kontingens, dvs. fravær af ontologisk nødvendighed, der fremkalder en subjektiv erfaring af tomhed. Men alt imens roman-subjektets rum bliver fragmenteret og mister sin orden og sine værdimæssige hierarkier, sker der, på værkets helt egne, suveræne præmisser, en genfortryllelse af den arme, affortryllede verden. I et æstetisk oprør imod kontingensen danner der sig trods alt en struktur – ikke i form af et plot, snarere som en art ritualiseret gentagelsesmønster. Desuden sker en sublim fortætning, fordi Hamsun så dristigt sløjfer afstanden mellem fortællerinstansen og jeget på datidsplanet, således at den fortalte tid og det nu hvori der fortælles, smelter uadskilleligt sammen.

Norges Buster Keaton

Alt dette er til dels beskrevet og analyseret før, men Peer E. Sørensen formidler og dokumenterer det flot, og undervejs i sin fremstilling breder han smukt det faglige perspektiv ud, ikke kun til billedkunstnerne, men også til Kafkas »En sultekunstner« som titlen jo spiller på. Desuden påvises det med klare sideblik til Hamsuns samtidige turnéforedrag og artikler, at den romantiske antirationalisme i Sult foregriber dele af avantgarden.

Hamsun går således til angreb på almenbegreber og generaliseringer og søger i stedet det uberegnelige og ikke generaliserbare, men han vender sig også imod værkbegrebet og lader i sin egen roman handlingen opløse sig i gags og tilsyneladende tilfældige indfald: Peer E. Sørensen sammenligner med såvel Buster Keaton som Gøg-og-Gokke! Men dyrkelse af fantasiens frihed og det inspirerede øjeblik har samtidig et andet aspekt, for som andre store modernister er Hamsun »i stand til at artikulere både det privilegerede fantasiens nu og objektverdenens stædige tilstedeværelse«. Bogen om fantasiens permanente udflugter ind i objektløse, spekulative uendeligheder er samtidig, som der står, fortrolig med »endelighedens og objektets forrang for enhver epifani«.

Liget i lasten

Det er glimrende set – og bidrager til en velgørende nuanceret forståelse af værket. Peer E. Sørensen er da også generelt i sine analyser på kunstnerens side – selv da han i kapitel ni søger om til skyggesiden af den sorte antirationalisme og spørger, hvorfor det er, at moderne og modernistisk kunsts bestræbelser på at forene kunsten og livet så ofte havner i vanviddet, eller i døden.

Vi var lettede da liget
røg over bord under orkanen
men der udbrød panik da det
røg om bord igen
senere i orkanen

Sådan skriver lyrikeren Palle Sigsgaard i »Vækst« fra Kritik 208, 2013. Overført på Knut Hamsun minder det os om hans mere problematiske sider, rendyrket f.eks. da han overlod sin Nobelprismedalje til Joseph Goebbels. Det kapitel har Peer E. Sørensen udskudt til sin epilog, hvor han koldsindigt tager konsekvens på menneskesynet i Sult og viser forbindelser til de reaktionære og klart antidemokratiske ansatser, der findes i det øvrige ungdomsforfatterskab for siden at blomstre så ækelt ud i fascinationen af Hitler. I Sult går æstetisk idiosynkrasi og en dyb menneskeforagt hånd i hånd gennem Kristianias gader, men fra som romanhelten at se sig som »et hvidt Fyrtaarn midt i et grumset Menneskehav« og til at bekende sig som totalitær fascist går der trods alt stadig et stykke vej. En prænazist er ikke præcis det samme som en ægte nazist. Vil vi fordømme samtlige asociale og moralsk anløbne karakterer i litteraturen omkring 1900, får vi temmelig travlt, men hvad vi muligvis kan bruge dem til, er at forstå modernismens modsigelsesfulde, sammensatte art – og reflektere over »komplicerede forskelle og ubehagelige slægtskaber, som endnu kun er delvist belyst«, som det siges i monografiens skønsomme afsluttende ord.

Hamsuns sultekunstner
Peer E. Sørensen
Aarhus Universitetsforlag
223 sider
200 kroner
Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu