Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

En film i sine egne følelsers vold

Thomas Vinterberg er stilsikker i sit første periodedrama ’Far from the Madding Crowd’ om fighteren Bathsheba Everdene. Ja, han formår endda at give æstetikken en nutidig nerve og fortællingen en høj puls uden at det virker forceret. Og så er der fuld gas på sanseligheden
Carey Mulligan spiller Everdene med stort lune og realiserer et facetteret portræt af en kvinde, der kæmper med de impulser og drifter, som interfererer med hendes frihedsprojekt.

Carey Mulligan spiller Everdene med stort lune og realiserer et facetteret portræt af en kvinde, der kæmper med de impulser og drifter, som interfererer med hendes frihedsprojekt.

Alex Bailey

Kultur
24. april 2015

Gifter man sig, må man underordne sig manden, uanset hvor elskelig stodderen så end måtte være. Sådan er verden bare skruet sammen i England anno 1870. Så Bathsheba Everdene vil ikke gifte sig, i stedet står hun fast på sin ret til at være et frit menneske. Og dér står hun således tydeligt udskåret, smukt dirrende i al sin feministiske og moderne ambition i Thomas Vinterbergs filmatisering af engelske Thomas Hardys romanklassiker Far from the Madding Crowd fra 1874.

Everdene arver sågar sin onkels gods og må mande – eller kvinde – sig yderligere op. Til sine tjenestefolk siger hun: »Det er min hensigt at forbavse jer alle«. Altså fordi hun er en kvinde. Og dér kommer hun så spankulerende mellem alle mændene i handelshuset, hvor talen forstummer, og alle vender sig om, som var det Lene Adler Petersen i nøgen gang gennem Københavns Børsen i 1969. Men Everdene er fuldt påklædt, blot i færd med at sælge korn som alle andre.

»Vi har lige så meget ret til at være her,« forsikrer hun sin kvindelige assistent – og vist også sig selv.

Ved fortællingens begyndelse lever hun med sin tante. Flirter forsigtigt med naboen, fårehyrden Gabriel Oak. Han frier til hende. Hun er skeptisk. Så river omstændighederne dem fra hinanden. Siden ruineres Oak og må søge arbejde. Han ender på et gods, der viser sig at tilhøre ingen ringere end Everdene. Hun hyrer ham. Og således klinger tilfældets musik for første, men langt fra sidste gang i en fortælling, der næsten presser tilfældene ud i det usandsynlige, men også bruger dem til at skabe enorme spændinger i det narrative uvejr af følelser.

Naturen slår ind i livet med voldsom kraft i Far from the Madding Crowd, vi er i sandhed langt fra de forvirrende flokke, som titlen hentyder til, i London 200 mil væk. I stedet føres et liv i sved og sanselighed. Duftene, farverne, dyrenes velfærd, årstidernes skiften. Inden for et minut i begyndelsen har Everdene krammet en hest, klappet en hund og lagt sin kind mod en kos yver. Elementerne raser, dyrene dør, safterne stiger, solen dypper hele verden i honning (fotografisk ikke ulig Terrence Malicks Days of Heaven). Og i troldeskoven venter en dag soldaten Troy på at forhekse Everdene med sit sværd – som han lover hende er sløvt, men viser sig at være barberbladskarpt.

Nutidig relevans

Thomas Vinterberg er på overraskende sikker grund her i sit første periodedrama. Der er ikke en finger at sætte på scenografien, kostumerne etcetera. Eneste urene toner i filmen kommer fra Craig Armstrongs soundtrack. Alt for ofte anonymt altmodisch eller anmassende manipulerende orkestermusik, der anviser følelser, som allerede er manifesteret med andre og langt mere subtile virkemidler. Der er for eksempel masser af strålende nutidig ambition i mange andre aspekter af filmen. Tag bare det antændte og anfægtede kamera. Det gør konstant opmærksom på sig selv med sine nutidige greb, men dermed fortæller det også, at fortællingen ganske vist hører fortiden til, men har masser af nutidig relevans. Det handler jo om kampen for frihed fra de sociale konventioner og om følelsernes upålidelige intervention i et liv på skinner. Lyder det bekendt? Det tror jeg nok.

Charlotte Bruus Christensen (der også fotograferede Vinterbergs Submarino og Jagten) begår sit foreløbige mesterstykke med Far from the Madding Crowd. Hun arbejder med en bemærkelsesværdig håndholdt nerve og også af og til med temperamentsfulde bevægelser – tjek udzooming fra ridende hovedperson til panoramisk landskab under åbningssekvensen. Der filmes ofte under meget skyggefulde lysforhold, gerne i hvad der i hvert fald ligner naturlig belysning. Og en række intense, håndholdte nærbilleder glider undersøgende over skuespillernes ansigter, der med enkle krusninger i mimikken afslører emotionelle jordskælv under huden.

Gylden nydelse

Fortællingen har en høj puls, der er mange korte scener, nogle gange fejende flot eller decideret morsomt fortalt. For eksempel den visuelle kortlægning af Troys infantile brutalitet, set fra den nybagte hustrus synsvinkel gennem vinduet, hvorfra hun ser ham øve sine fægtekunstner på en apatisk tyr og dernæst jage en flok gæs på flugt. Quite the gentleman.

Der spilles forrygende og ofte med pokerfjæs – stoltheden og de gode manerer er møllesten om halsen på flere af hovedpersonerne. Carey Mulligan spiller Everdene med stort lune og realiserer et rigt facetteret portræt af en dame, der kæmper med de impulser og drifter, som interfererer med hendes frihedsprojekt. Matthias Schoenaerts er som Oak en kakkelovn af smukt præserveret kærlighed og roligt brændende trofasthed. Og Tom Sturridge er som Troy en ubehagelig, vekselvarm reptil af adelig herkomst.

Der er en vis karikatur i opstillingen mellem storbyens dekadence og arbejdets ære, den ekskluderende kultur (inkarnet i den tredje bejler Willian Boldwood) over for den altgennemtrængende natur (en voldsom regnstorm efter Everdenes ægteskab med Troy er svær at læse som andet end en eksternalisering af Oaks følelser). Det er på en altmodisch fortælling med moderne elementer. Og næsten for meget i al sin romantiske fylde. Men Far from the Madding Crowd er en film, der synes at være i sine egne følelsers vold, og det redder den, det gør den til en intens, gylden nydelse. Især når man ignorerer soundtracket.

’Far from the Madding Crowd’. Instruktion: Thomas Vinterberg. Manuskript: David Nicholls. Amerikansk Biografer landet over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her