Læsetid: 5 min.

Gør det demokratiske – bliv hjemme

Det er en demokratisk pligt at stemme, får vi at vide. Men sæt nu, at det forholder sig omvendt? I bogen ’Hæv stemmen!’ argumenterer den århusianske filosofistuderende Søren Mau for, at vi kun kan skabe et mere demokratisk samfund ved at lade være
Sofavælgerne udgør op til ethvert valg et særligt interessant segment for politikerne, idet de kan afgøre udfaldet af valget. Nu opfordrer filosoffen Søren Mau i en ny bog til, at vi ændrer demokratiet ved ikke at gå hen og stemme.

Magnus Holm

16. april 2015

En række mærkværdige politiske skabninger er begyndt at dukke op i flokken af djøffere, slipsedyr og regnedrenge i det tv-transmitterede mediebillede på det seneste. Der er opstået revner i den floskuløse parlamentariske diskurs, vi kender til hudløshed: Dukkepartiet dukker op i folketingssalen iført bizarre gummimasker; digterrebellen Yahya Hassan holder et timelangt poetisk rableforedrag, og det sværmeriske parti Alternativet nægter at adlyde den herskende pengepragmatik.

Til den skare kan vi nu tilføje en vis Søren Mau. Han vil hellere sparke til bordbenene end sidde med ved forhandlingsbordet. Denne århusianske filosofistuderende, der har været aktiv i den seneste tids universitetsblokader, har forfattet en debatskabende pamflet, der kort sagt skal overbevise os om, at vi skal lade være med at stemme til det kommende folketingsvalg. Hæv stemmen!, hedder bogen, som er udstyret med den dejligt germanskpedantiske undertitel: ’I hvilken det vises, at folketingsvalget er et ideologisk ritual, der opretholder et udemokratisk politisk system, og at det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme’.

Kritisk politikerlede

Med bogen påbegynder Søren Mau en tiltrængt diskussion om, hvor demokratisk Folketinget egentlig er. For paradoksalt nok cirkulerer der her i landet en udbredt mistro til det politiske system – men samtidig fordømmes det som rabiat, suspekt og illegitimt at ytre kritik af ’vores demokrati’, som politikerne gerne kalder det.

Bogen rammer altså direkte ned i den politikerlede og parlamentariske metaltræthed, som man i dag ikke kun oplever i afgrænsede miljøer, men i lige så høj grad til familiepåskefrokoster og bedsteborgerlige rødvinssamtaler.På den måde tager forfatteren hul på en systematisk institutionskritik, som længe har været fraværende herhjemme, eller kun dukker op hist og pist i et rent moralsk eller følelsesbetonet leje – eksempelvis i kritikken af Karen Hækkerups lidt for ubesværede karriereskift fra justitsminister til lobbyist for Landbrug & Fødevarer.

Det radikale er for så vidt ikke bogens observationer. Argumenterne er velkendte: Nationalstaten har mistet suverænitet og har en begrænset evne til at regulere samfundsudviklingen. Den globaliserede og finansialiserede økonomi har udhulet parlamenternes magt over penge og arbejde. Og politik er blevet en professionaliseret, afkoblet og markedsliggjort mediemaskine, hvor eliten kan skifte mellem roller som politikere, eksperter, spindoktorer og erhvervspinger.

Nej, det radikale er derimod den konsekvens, som forfatteren drager af disse observationer: Det politiske system kan ikke ændres indefra, så det er på høje tid at boykotte det og i stedet opbygge nye former for politik.

Som Søren Mau skriver: »Opfordringen til at undlade at stemme kan formuleres sådan her: Lad være med at være vælger. Lad være med at lade dig reducere til den borger og den forbruger, den politiske elite vil have dig til at være. Gør i stedet hvad du kan for at blive et politisk subjekt, der nedbryder udemokratiske magthierarkier og lader nye politiske fællesskaber opstå.«

Ifølge ham står det kommende folketingsvalg altså i vejen for egentlige samfundsændringer, fordi det opretholder en falsk forestilling om meddeltagelse og indflydelse, der gør os blinde over for, hvordan det politiske hele tiden udspiller sig i vores liv.

Ingen fraktionsfnidder

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal stemmes eller ej, er et arbejderhistorisk ømt punkt. Det rækker tilbage til den store og smertefulde splittelse mellem kommunismen og anarkismen, som kulminerede med eksklusionen af anarkisterne fra Første Internationale i 1872.

»Hvis det at stemme kunne ændre noget, ville det blive gjort ulovligt,« tordnede den russisk-amerikanske anarkistiske agitator Emma Goldman omkring århundredeskiftet.

»Bag stemmesedlerne ligger brostenene,« skrev en mere optimistisk Karl Marx til gengæld i Klassekampene i Frankrig 1848/1850. Historisk set har det altså været anarkismen, der har stået for den mest skånselsløse, men nok også mest infantilt kompromisløse parlamentarismekritik – alt imens socialdemokratismen og kommunismen har dyrket partiet som autoritet og staten som påstået neutralt instrument i skabelsen af et bedre samfund. Ved første øjekast kunne man altså godt tro, at en bog som Hæv stemmen! må være et direkte tidsmaskinetrip tilbage til et langhåret møde hos Anarkistisk Føderation i Danmark på Christiania engang i begyndelsen af 1970’erne. Sådan forholder det sig dog ikke. I Søren Maus bog er vi ude over enhver slags fortidigt fraktionsfnidder. Hans analyser læner sig snarere op ad de radikaldemokratiske ideer om et andet politikbegreb hinsides det repræsentative system, der er blevet formuleret af nutidige tænkere som Rancière, Badiou samt Hardt og Negri.

Sofavælgerens spøgelse

Bogen er altså på ingen måde en forudsigelig anarkistisk brandtale om af at smadre for at bygge op på ny. Snarere er den baseret på præcise analyser af den aktuelle historiske situation. Med kække dialektiske hoftevrik nedarvet direkte fra Marx og Hegel jongleres behændigt med paradokser og overraskende argumentatoriske omvendinger – for eksempel når Mau identificerer sofavælger-apatien som den mest rationelle, og faktisk også mest ’aktive’ position:

»Sofavælgeren, der ikke interesserer sig for, hvad der foregår i Folketinget, og synes, at alle politikerne er utroværdige, reagerer i virkeligheden langt mere passende end den typiske ’engagerede’ vælger, der går op i at læse partiprogrammer, følger med i valgkampen og glæder sig til at stemme og fejre demokratiet på valgdagen.«

Og som den gode marxist Søren Mau er, tager han naturligvis højde for de materielle og historiske betingelser. Bogen er netop ikke en afvisning af parlamentarisme generelt. Han konstaterer blot, at stemmeafgivningen er passé, fordi den kun var meningsfuld inden for en bestemt historisk kontekst, som ikke længere er til stede.

»Den politiske aktion må altid bero på den konkrete analyse af den konkrete situation. Og det er på grund af den konkrete situation, at det ikke giver mening at stemme til det kommende folketingsvalg. Men det kan godt være, at der i fremtiden vil opstå en situation, hvor det giver mening at stemme til folketingsvalg.«

I en tid, hvor kommunismen trods talrige forsøg på akademisk hjertemassage for længst er stedt til hvile, er sofavælgeren ifølge Søren Mau det gespenst, der hjemsøger det politiske establisment: »Sofavælgerne anerkendes allerede af alle europæiske magter som en magt.«

Marx-referencen er ikke tilfældig, for Hæv stemmen! arbejder i høj grad med manifestgenren. Et godt og velskrevet manifest er i sig selv en talehandling, der rendyrker sprogets evne til at skabe virkeligheder: Tanker, der allerede også er gerninger. Og lige nu er det mest handlekraftige altså at gøre ingenting.

Søren Maus ’Hæv stemmen!’ udkommer på Forlaget Nemo i morgen. I kølvandet på udgivelsen arrangeres der frem til det kommende folketingsvalg en række aktionsmøder i landets større byer under overskriften ’Stem ikke til folketingsvalget’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
  • Søren Roepstorff
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Jens Wolff
  • peter fonnesbech
  • Olav Bo Hessellund
  • Jørn Vilvig
  • Rasmus Knus
  • Jakob Lilliendahl
Allan Ⓐ Anarchos, Søren Roepstorff, Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Wolff, peter fonnesbech, Olav Bo Hessellund, Jørn Vilvig, Rasmus Knus og Jakob Lilliendahl anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Når man kigger på vores politikere så ved man jo godt det er et utroværdigt skuespil. Politikerne roser hinanden "kommunerne gør et fantastisk arbejde" ... hø hø...."Den store vælger tilslutning viser at vælgerne bakker os op." ... hø hø
- Lad os få flere direkte folkeafstemninger... men sjovt nok så syntes de "demokratiske" christiansborgpolitikere ikke at det er mere demokratisk....

Carsten Mortensen, Henrik Nielsen, Anne Eriksen, peter fonnesbech, Kim Kristensen, Jakob Silberbrandt, Nic Pedersen, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

i england har de Russel Brand, danmark har ikke en ligende samlede figur, bag vores forskellige bevægelser der alle er enige i at demokratiet i sin nuværende form ikke fungere,

jeg kan kun tale for mig personligt, da jeg mener at det at gennemgå forvandlingen og blive sofavælger, er en process, fra hvor vi kommer fra forskellige steder, men mødes i det ene samlede virkemidel at bevist udlade at stemme,

Det represantive demokrati virker ikke. og nu kunne jeg så ha stoppet, og sagt punktum,

men jeg forsætter med et FORDI !!!...... ja faktisk så beskrev, den tidligere radikale landsformand Asger Baunsbak-Jensen. det bedst i sit intuvue i politikken for en uges tid siden http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2615928/vi-er-ved-at-smadre-in...

Citat
Politikerne er bange for folket !!
"Baunsbak er opvokset mellem Holbæk og Kalundborg i Nørup Mark. Dengang talte ingen om indlevelse, men den var der, ligesom en stærk tillid til de folkevalgte.

»Når der var folketingsvalg, behøvede man ikke at tælle stemmerne op for at kende resultatet. For husmændene stemte radikalt, gårdmanden Venstre og arbejdsmændene socialdemokratisk. Det var et samfund med indlevelse. I dag er afstanden mellem politikere og befolkning vokset«.

Men du kan da ikke sammenligne et bondesamfund med Danmark i dag?

»Selvfølgelig kan jeg det. Medierne fylder ganske vist mere, og der er mere fokus på politikerne, men tilliden er jo væk. Jeg var først i 20’erne, da jeg blev folketingsmedlem første gang. Dengang var forholdet sådan: Halvdelen af dem, der var i Folketinget, var højskoleelever fra arbejderhøjskoler, folkehøjskoler eller landbrugsskoler, og de holdt foredrag, de var ude i folket, de sad i amtsråd og kommunalbestyrelser. De kendte folket. De havde indlevelse i folket«.

»Mange politikere i dag er jurister, økonomer eller samfundsfagsfolk, og de har det glimrende med alle dem, de har ansat på Christiansborg, embedsmændene i ministerierne og journalisterne. De er af samme elite. Men der er ingen af dem, der bruges som folkelige foredragsholdere længere. De svage kan kun genkende sig selv i de nationale partiers retorik, og de vender sig mod den veluddannede klasse, som mangler indlevelse i det at være svag«.

Som jeg ser det, så er vi gået fra at være borgere, nu reduceret til at være kunder, der nu kan vælge mellem et hav af partier, der tilpasser sig og sine holdninger til hvad, der er på mode at mene nu, mens de i højgrad påvirker moden, ved at skabe falske universielle sandheder, " de arbejdsløse er dovne", "udlænninge gider ikke integere sig". "virksomheder gider ikke betale skat" mm mm mm, debatten polariseres frem for at den, spredes ud, og vi står som engang frie borgere nu reduceret til at være kunder der kan købe en vare ved at sætte et kryds, mens vi køber ilusionen om at nu har vi en representant der taler på vores veje på tinget, der fordinden er købt og betalt af andre intresser, partierne er løgnagtigt gjort til folkelige organisationer mens de nu max udgør ca 3,4% af det samlede vælger kops i sin medlemskare, systemet er ganske enkelt kørt skævt, og jo længere der går fra at vi tager opgøret med systemet jo mere skævt vil det være,

for mig er det grundloven der er problemet, en grundlov der fastholder os i et samfund der ikke eksistere mere, der fastholder en ilusion om partierne som folkelige foreninger mens de nu faktisk er forretninger, der er tilsalg

inden der er gået et årti, så vil det samlede antal medlemmer nu udgøre ca 2% af vælger skaren eller hvad man definere som spæregrænsen, for at komme i folketinget, og plutokratiet vil nu være totalt, den represantive styreform passer ikke til det samfund vi er ved at udvikle os til, punktum. den gammeldags velfærds model der bygger på socialismens dogme om at yde efter evne for at nyde efter behov, er også kørt i grøften, og at bruge formøntingen af gæld som den økonomiske motor virker heller ikke i den fremtid, vi er på vej i mod med automatisering, som vores fremtids hoved problem nr 1, automatiseringen skal nok løse både klima og energi krisen, men den efterlader en endu større krise, med et folk som der er uansættelses bart, med arbedsløshed på +40-50%

Det represantive demokrati virkede i industrisamfundet, ja det var perfekt til den tid som den var skrevet til,

tre reformer skal danne grundlaget for det nye samfund efter min personlige mening,

Direkte demokrati, vi lever idag, i den globale it landsby og har dannet pyx højen i web space, det er idag muligt at danne en mere decentral styreform der vil faktisk være mere effektiv end den nuværende centralistiske måde at tænke på, vi skal tænke i mindre endheder, og samarbejde peer to peer, jeg forestiller mig et ad hoc demokrati hvor vi blander os i de ting der vedrøre os, med direkte afstemninger på alt, og altid taget så nært på os som borgere, Vi skal udvikle systemet, men dem som der skrev grundloven i 1849 skulle også først skrive den og udvikle styreformen dengang,

Penge skabt uden gæld, gælds økonomien skaber nødventighederne, fremtidens samfund kan ikke bære en finans sektor, der flyder flere 100% af økonomien og faktisk snylter på økonomien den skal skæres ned til den størrelse som den faktisk berettiger i økonomien, automatiseringen gør at det er umuligt at forsætte med denne form for når penge er gæld hvordan kan vi så låne de penge som samfundet behøver når automatiseringen har gjort os overflødige, faktum est penge skal skabes uden gæld.

Basis indkomst, vi skal vende systemet 180 grader rundt fra at tænke, i de kasser som industri samfundet vil putte os i, basis indkomsten gør det muligt for os at løbe med udviklingen frem for imod udviklingen og ja liberale borgerlige det vil kunne betale sig at arbejde i det samfund, for basis indkomst + indkomst ved arbejde eller selvstændig virksomhed, vil ALTID være en højere indkomst end ren basis indkomst uanset om du arbejder 1-5-10-30 eller +160 timer om månden, faktum est, spørgsmålet er ikke om der er råd til basis indkomst, spørgsmålet er om der er råd til et samfund uden basis indkomst når automatisering har gjort os uansættelses bare, lad os slippe kreativiteten løs, og få et frit samfund hvor vi selv bestemmer hvordan vi indretter os frem for politikere der bestemmer over vores liv,

jeg kalder denne samlede pakke med direkte demokrati, penge skabt uden gæld, og basis indkomst for den lille stat med det store varme hjerte, frem for den nuværnede model hvor vi ser en kæmpe stat med et lille iskoldt ondt hjerte.

Wassily Leontief, norbel pris vinnder i 1973 har skrevet disse ord,

"Alle vil sulte i paradis"

Adam and Eve enjoyed, before they were expelled from Paradise, a high standard of living without working. After their expulsion they and their successors were condemned to eke out a miserable existence, working from dawn to dusk. The history of technological progress over the past 200 years is essentially the story of the human species working its way slowly back into Paradise. What would happen, however, if we suddenly found ourselves in it? With all goods and services provided without work, no one would be gainfully employed. Being unemployed means receiving no wages. As a result, until appropriate new income policies were formulated to fit the changed technological conditions everyone would starve in Paradise

Søren Roepstorff, Laurids Hedaa, Carsten Mortensen, John Christensen, Preben Haagensen, Alan Strandbygaard, peter fonnesbech, Helmut R., Kim Kristensen, Jakob Silberbrandt, Dennis Berg, lars abildgaard, Carsten Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Hans Kvisgaard, Rune Petersen, Kim Øverup, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Hvis man ikke tror, at det gør en forskel, at man stemmer til valgene, forekommer det ejendommeligt at man skulle tro, at det gør en forskel, hvis man ikke gør det.

Kristian Rikard, Mikkel Madsen, Niels-Holger Nielsen, Laurids Hedaa, Mihail Larsen, Elisabeth Andersen, Preben Haagensen, Helge Sørensen, Michael Kongstad Nielsen, Lars Jorgensen, Sven Elming, Anne Eriksen, John Christensen, Torben Nielsen, Troels Brøgger, Anne-Marie Krogsbøll, Dennis Berg, jens peter hansen, Niels P Sønderskov, Henrik Krogh, Lars Dahl, Lise Lotte Rahbek, Kim Øverup og Jan Svenson anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Engelsted
Aj, nu gik det lige så godt og tankerækkerne lå linet op.
Og så kunne du ikke dy dig for at smide med argumentatoriske kampesten.
tsk

Mikkel Madsen, Laurids Hedaa, Torben Nielsen og Kim Øverup anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Jeg kan sagtens følge tankegangen; ” jeg vil ikke bidrage til det bras med min stemme”, og jeg ser også nogle alvorlige udfordringer for folkestyret, som på den ene side ser ud til at have reduceret sig selv til spin og stradegier (Thorning er for mig at se det bedste eksempel, men også S og V kampanger taler sit tydlige sprog)

Hertil kommer at folkestyret ser ud til at sidde urokkeligt fast i fordomme (egentligt er det nok bevidsthedslag)

DF sidder urokkeligt fast i ”regler, love og straf” (minder meget om det man førhen kaldte patriarkalsk, men igen er det nok snare et bevidsthedslag, for tilsvarende ses i Israel og det gamle Sydafrikas apartheid styre)

Venstre/ arbejdsgiver/og tildeles Thornings S, sidder urokkeligt fast i: ”Mennesket er et dovent æsel, som kun gider at bevæge sig hvis det får pisk” og i S tilfælde ”pisk eller gulerod”.
Hertil kommer endnu en fordom nemlig: ”det er kun vores måde der virker” Og ”alle har at tilpasse sig” Og feminismens ”alle skal være lige”, ”og de har fanden fløjtene at være lige på vores måde” (igen er det nok snare et bevidsthedslag end feminismen, det er blot tydelig i feminismen)

Men på positiv siden, ser jeg, at der opstår nye tanker; Alternativet, har helt klart noget og nationalpartiet, ser også ud til at bidrage med noget nyt, Enhedslisten kan også noget, men trænger klart til at nytænke lidt og ”Gør det demokratiske – bliv hjemme”/” Hæv stemmen” er jo også nye tanker som ser ud til at ville gå nye veje.

Så måske

Carsten Pedersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Niels Engelsted, det gør måske ikke den store forskel for samfundet, men det kan højne et individs selvrespekt gevaldigt, når man aktivt giver afkald på at være medansvarlig for det cirkus, politikerne dagligt opfører. Det burde du da vide noget om, med dit CV ;o)

Mads Jakobsen, Henrik Nielsen, Dennis Berg, Nic Pedersen, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Politikerlede? Tha jo. I alt den tid der har været demokrati her i landet har vælgerne brokket sig over de politikere, de selv har valgt. Vi har de politikere og den politik vi har fortjent. Ligger politikerne under for 'globaliserede og finansialiserede økonomi', er det fordi vi har valgt dem der gør det. Så opskriften må vel være 'at lette røven' og få valgt nogle andre typer af politikere -ikke at blive siddende i sofaen og fortsætte med brokkeriet. Det gider vi andre der gå til valg i alt fald ikke at høre på!

Niels Engelsted

Niels Nielsen
hvis det virkeligt højner din selvrespekt gevaldigt, at du giver afkald på at stemme, så bør du selvfølgelig gøre det.

Niels Duus Nielsen

Niels Engelsted, jeg planlægger ikke at blive sofavælger i denne omgang, da der faktisk er et parti, der nogenlunde repræsenterer mine synspunkter, og som jeg derfor godt vil stemme på.

Men jeg ved af erfaring, hvor ondt det kan gøre at stemme på nogle politikere, som så gør det modsatte af, hvad de gik til valg på, og samtidig påstår, at det er mit ansvar.

Dana Hansen, Mads Jakobsen, Preben Haagensen, Sven Elming, Helene Kristensen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Carsten Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Poul Sørensen, Kim Øverup og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg tror ikke på, at vi har hverken den tilværelse, det klima eller de politikere,
"vi" har fortjent.
I så fald ville myten om at være 'vores' egen lykkes smed jo være sand. Og det er den ikke.
Heldet og tilfældighederne, miljø og arv spiller også deres rolle for både fællesskab og individ.

Engelsteds (kampestens)argument bragte forstyrrelse i tankerækkerne hos mig omkring det logiske i ikke at stemme,
hvilket jo er meget godt. Ellers ville jeg nok finde mig bedre tilpas på Nationen fremfor på Information.

Men ud fra en anden logik om, at hvis jeg gør som jeg plejer, så får jeg også det resultat, som jeg plejer, så hænger jeg stafig mest til valg-fravalget, denne gang. Jeg plejer at stemme, og få de politikere jeg ikke vil have. Denne gang stemmer jeg ikke, og får så også de politikere jeg ikke vil have.
Hvad har jeg vundet eller tabt?
Ingenting.

Søren Roepstorff, Niels-Holger Nielsen, Carsten Mortensen, Mads Jakobsen, John Christensen, Anne Eriksen, Dennis Berg, Tue Romanow, lars abildgaard, Rune Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Jeg stemmer ikke ved kommunalvalgene, jeg kan simpelthen ikke få mig selv til, at stemme på de lokale byråds politikere, men af ideologiske grunde så går jeg ned og aflevere en blank stemme og til min store ærgelse så tælles den ikke som blank, men som ugyldig...men det er vel for, at ødelægge det for folk der stemmer blankt af ideologiske årsager - men selvfølgelig hvem ved måske nogen har set deres snit til at sætte et kryds på mine vegne...:-(

Lise:
Hvis du får de politikere, du ikke vil have, selvom du går til valg, der er ikke andet at gøre, end at få overbevist de andre vælgere om, at de skal stemme som dig - i stedet for at reagere barnligt fornærmet.
Jeg har svært ved at se gevinsten ved at sætte sig udenfor den demokratiske proces og overlade valget til 'idioterne'.

Lars Jorgensen, Kristian Rikard, Janus Agerbo, Troels Brøgger, Henrik Krogh og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Sofavælgerne har alle dage været en skamplet på demokratiet og folkestyret som politisk styreform, fordi disse voksne mennesker ikke engang gider hvert fjerde år, at gå hen i valglokalet og tage ærlig stilling til, hvem der skal lede nationen politisk for en 4-årig periode ud fra en simpel livsfilosofi om, at frihedselskende mennesker nu èn gang er forskellige af natur, og derfor helt naturligt deler sig efter politiske anskuelser.

Kloden er fyldt op med totalitære kommunistiske og islamiske regimer med politisk og religiøs enhed under tvang for milliarder af mennesker, der aldrig har prøvet at leve med personlige frihedsrettigheder som borgere. Herunder privat ejendomsret, demonstrationsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, ligestilling, ytringsfrihed og demokratiske institutioner, opbygget gennem mere end 100 år i vesteuropæiske lande som blandt andet Danmark.

Nu sidder der så en antidemokratisk filosofistuderende Søren Mau i Århus og anbefaler hele vælgerbefolkningen, at de skal lade være med at stemme til folketingsvalg, regionsvalg og kommunalvalg, men kommer reelt ikke med noget som helst konkret bud på, hvilken politisk styreform der så opretholder de førnævnte personlige frihedsrettigheder, som det har taget mere end 100 år at få implementeret i de vesteuropæiske demokratier.

Jeg tænker blandt andet på stemmeretten for kvinderne herhjemme siden 1915.

”Folketingsvalget er et ideologisk ritual, der opretholder et udemokratisk politisk system, og at det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme”, fortæller denne for mig åndeligt retarderede lommefilosof, der som mange andre lalleglade marxister har den opfattelse, at begrebet demokrati går ud på, at vi alle skal være enige om alting som betingelse for, at et demokratisk samfund kan fungere optimalt.

Denne vanvittige utopi lader sig kun gennemføre med politisk og religiøs enhed under tvang, hvilket betyder voldelig magtanvendelse over for dem, som ikke er på linje med Søren Mau og hans politiske meningsfæller. Nøjagtig som vi ser det i de totalitære regimer. Ånden i demokratiet bygger jo netop på, at vi mennesker er og bliver forskellige, at vi har modsatrettede synspunkter, og derfor opdeler os efter politiske anskuelser. Vi fører pragmatiske forhandlinger med hinanden, og finder politiske kompromisser, så vi får sekulære lovgivninger til størst mulig glæde for alle.

Søren Mau håner og nedgør de vælgere, der op til et valg læser partiprogrammer og følger med i de politiske debatter på radio, tv og aviserne, så de får det bredest mulige grundlag for at bedømme, hvem de vil stemme på til folketingsvalget. Alt imens Søren Mau komplimenterer sofavælgerne og kommer med en vanvittig udtalelse om, ”at stemmeafgivningen er passé, fordi den kun var meningsfuld inden for en bestemt historisk kontekst, som ikke længere er til stede”.

Hvilken ”bestemt historisk kontekst” ævler manden løs om?

Enten har vi demokrati med frie hemmelige valg hvert fjerde år, hvor 4,1 millioner stemmeberettigede borgere selv kan vælge, hvilke politikere der skal repræsentere nationen. Eller også har vi det ikke. Sådan har det været siden systemskiftet i 1901, hvor vi fik indført parlamentarismen. Og det foretrækker jeg trods alt som et frihedselskende menneske, i stedet for et totalitært kommunistisk et-parti regime med politisk enhed under tvang, som vi ser det i blandt andet Kina, Vietnam, Nordkorea, Cuba samt 58 islamiske regimer på kloden.

Ja, Søren Mau, sofavælgerne anerkendes ganske rigtigt som en magtfaktor af de europæiske regeringer, fordi udfaldet af et parlamentsvalg kan blive til hvad som helst. Takket være uansvarlige sofavælgere, der ikke gider forholde sig til den fantastiske gave, som deres forfædre har kæmpet for gennem flere hundrede år. Nemlig demokratiet som politisk styreform med ret til for borgerne, at vælge den politik og de politikere, som de ønsker i simpelt flertal.

Personligt har jeg i mange år haft den opfattelse, at det som i Grækenland burde være lovpligtigt for alle registrerede vælgere herhjemme, at de èn gang hvert fjerde år skal gå i stemmeboksen til folketingsvalg, regionsvalg og kommunalvalg. At de kort sagt tager politisk stilling. Også selv om politik i almindelighed og politikernes adfærd i særdeleshed med rette hænger dem ud af halsen anno 2015, fordi politikerne siger èt under en valgkamp, og gør noget helt andet, når de først er blevet valgt.

Dèt som gør mig allermest vred med de mange sofavælgere er, at de ikke har nogle som helst problemer med at lade sig livsforsørge i hverdagen gennem en politisk-økonomisk omfordelingspolitik. Hvad enten de er filosofistuderende eller på overførselsindkomster. I stedet bruger de tiden på at underminere ånden i demokratiet og folkestyret. Alt imens hårdt arbejdende demokratisk sindede mennesker står ude på arbejdspladserne hver dag, og knokler nationens bruttonationalprodukt hjem, og må leve med de gældende økonomiske lovgivninger, hvad enten de bryder sig om dem eller ikke.

Hvis vi først giver køb på demokratiet og folkestyret som politisk styreform, mister vi endegyldigt livet som frie mennesker, og kommer til at leve i et helvede på jord. I stedet får vi mennesketyper som Søren Mau og andre antidemokrater til magten, der vil terrorisere alle borgere til politisk enhed under tvang gennem magtanvendelse. Kun på dèn måde vil antidemokraterne som nævnt være i stand til at holde befolkningen i skak, fordi vi mennesker nu èn gang ser forskelligt på livet, hvorfor de sekulære love i demokratiet er altafgørende for et åbent og fredeligt samfund.

Alle registrerede vælgere bør derfor tage stilling ved det kommende folketingsvalg. Ellers fortjener man ikke at leve i et land som Danmark med sociale og økonomiske frihedsrettigheder. Så bør man i stedet flytte til Kina eller Saudi-Arabien, hvor alle lever med politisk og religiøs enhed under tvang. Her vil en antidemokratisk filosof som Søren Mau lynhurtigt forsvinde i en Gulag-lejr eller få hugget sit hoved af, medmindre han som opportunist tilpasser sig den til enhver tid siddende politiske og religiøse magt.

Næh, hvis sofavælgerne herhjemme rummer blot en lille smule anstændighed og ansvarsfølelse over for demokratiet og folkestyret som politisk styreform, denne vidunderlige gave fra vores forfædre, der trods alt har sikret dem en opvækst og et liv i et af klodens mest politisk stabile og fredeligste lande, ja, så tager de sig grundigt sammen og går til stemmeurnerne, når Helle Thorning-Schmidt om kort tid udskriver folketingsvalg.

Ellers er man på alle måder en uanstændig og ansvarsløs borger.

Arne Nielsen, Bent Gregersen, Bo Jørgensen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar

Jeg giver Ole Falstoft ret. Et problem er muligvis, at vi er blevet en folk mennesker, der mest af alt kigger på hvad der gavner os selv. Og jeg tror, at denne neo-liberale tanke er blevet en norm, som har sat sig igennem i alt muligt. Lidt a la: "Arh, indrøm det nu, sådan ER mennesket. Man VIL da først og fremmest tænke på sig selv, og hvordan man kan mele sin egen kage."
Jeg hører til de, der tror på at menneSKET som sådan IKKE har denne neo-liberale for-programmering.
Jeg ser skævt til denne 'uansvarlighed', som bl.a. er kommet til udtryk i Eriksen og Stjernfeldt bog fra 2013 "De anstændige" - nemlig tanken, om at man ikke skal være anstændig. Og at 'de anstændige er bare anstændige' fordi de vil være politisk korrekte.
Og jeg hader alle disse neo-liberale angreb på 'det politisk korrekte.' Man angriber holdninger, og påstår at man fører nødvendighedens politik.
Jeg er rasende over Fl. Rose's islam-fjendske kampagne, som han pakkede ind i forvirret tale om ytringsfirhed.
Min tanke er:
Kommunalreformen: Lars Løkke's store projekt, som han gennemførte i Fogh Rasmussen-tiden, blev efter min viden gennemført mod bedre vidende - altså mod den viden som kommissionens videnskabsfolk repræsenterede. Men Løkke og regeringen ville det folkelige engagement i politik til livs. Det folkelige politiske engagement var og er en trussel mod Fogh's tanke om 'minimalstaten.' For en sådan minimalstat skulle nemlig kun udføre 'den nødvendige' politik.
Det folkelige politiske engagement, er det Baunsbak-Jensen henviser til, når har henviser til sine unge folketingspolitiske år.
Jeg har betjent kommunalpolitikere, der mødte op til udvalgsmøder, godt gennemtrawlede af menigmands meninger om dette og hint. Og de politiske drøfterlser, der har jeg oplevet strømme ind i partiprogrammer, som politiske holdninger til tingene.
Uden en genoplivning af den politiske proces styrer vi direkte mod diktatur. Og selvom det kommer til at foregår i en siksak-flugt fra klimaændringer, atomulykker, flygtningestrømme, og valutasammenbrud, boligbobler osv. så vil vi ved vejs ende opleve korruption på hverdagsplan, vilkårlige standretter, og milliardær-'politikere.'
Alt det kan man opleve udvikle sig - set fra sin sofa - gennem valg efter valg.

Nu har jeg diskuteret med disse ensporede boycot-tilhængere på forskellige foraer. Deres argumenter er rigtige, deres konklusion er forkert. Hvorved de støtter de kræfter, der bekæmper demokratiet og udnytter det.
Det enkle spørgsmål jeg har stillet dem, har jeg aldrig fået svar på: "Hvad vil I sætte i stedet for". Det indlysende faktum at det er pengemagten, der vil styre uden demokrati, har de åbenbart ikke taget stilling til, og det filosofiske tankespind Søren Mau fremstiller er typisk for folk, der aldrig selv har prøvet at skabe noget alternativt. Andre er zombier, der er vågnet op, og tror de er ene om at have set lyset, så de kan belære andre. Og hvis nogen tager anstød af ensporede, så er der mange, der ikke kan se forskel på folketingets medlemmer, de er en flok korrupte forbrydere, påstår de. Og så er der dem, der I virkeligheden selv vil være "kalif i stedet for kaliffen", ud fra en politiske teorier uden tilslutning.

Niels Engelsted:

Prøv at skimme artiklen en gang mere. (hele) Pointen var ikke, at man skulle lade være med at stemme, men måden man skulle lade være med at stemme på.

Henrik Brøndum

Alle der ikke ønsker at stemme, kan trygt overlade deres stemme til mig - ved at stemme under min instruktion.

Søren Kristensen

Er du bare en lille smule politisk interesseret er det en forbandet (retorisk ment) borgerpligt at stemme på noget - eller blankt, om ikke andet så i respekt for dem der kæmpede for at indføre såkaldt folkestyre - i modsætning til enevælde/diktatur. At demokratiet p.t. forekommer ret dysfunktionelt, i forhold til sin målsætning (ikke mindst i EU) er der ikke andet at gøre ved end opstille nogle nye partier og ultimativt lave rammerne om. I den kamp, som i alle andre kampe måske lige bortset fra sex, bliver sofaen aldrig noget virksomt våben. Det siger vel næsten også sig selv og heldigvis har sofavælgerne ingen demokratisk betydning, fordi de er lige så forskellige som alle andre. Ergo: no problemo. Men ellers er det fint, lige at få den vendt med en filosof. Det er jo de vi har dem til :)

Flemming Scheel Andersen

Ib Hansen

Hvis dit indlæg er udtryk for din normale tone, så kender jeg forklaringen på at ingen gider svare dig

Jakob Lilliendahl

Hvis man tror, at det gør en forskel, at man stemmer til valgene, forekommer det ejendommeligt at man skulle tro, at det ikke gør en forskel, hvis man ikke gør det. :)

lars abildgaard, Rune Petersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Måden at lade være at stemme på, skrives der. Monty Python har ikke levet forgæves!!

Flemming Scheel Andersen

Henrik Brøndum

Du må gerne administrere min stemme, hvis du vil være personligt ansvarlig for at den afgives til en hæderlig politiker, eller vil betale for den skade vedkommende volder??

Henrik Brøndum

@Flemming Andersen

Herligt - du laver bare kontraktudkastet - så ser vi hvad der kommer ud af det. Det ender måske med jeg selv steiller op?

Flemming Scheel Andersen

Søren Kristensen

Problemet er måske netop at danskerne f.eks. aldrig har kæmpet for deres rettigheder, og heller ikke gør det nu hvor de forsvinder ad libitum??
Jeg må have sovet lidt i historietimen da kampen for demokratiet i Danmark blev fortalt??
Hvem var de faldne??

Mikkel Madsen, Rune Petersen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Henrik Brøndum

Det var da en mulighed.

Politikere er jo kendt for dobbeltjob*SS*
Og du er såmænd nok mere hæderlig end de nuværende.

Curt Sørensen

Jeg er såmænd et langt stykke vej enig i Søren Mau's analyse. Der er dog et problem: S, SF og R politikerne var slemme, men de unge blå politikere der nu står parate er simpelthen rædselsfulde. Kan I forestille jer Lars Løkke som statsminister, Søren Pind som udenrigsminister,Ole Birk Olesen som økonomiminister, Joachim Olsen som beskæftigelsesminister og Naser Khader som integrationsminister?

Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Kim Houmøller, lars abildgaard, Rasmus Knus og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Det gør ikke en forskel ikke at stemme.
Men hvis eks. man nærmer sig 55 eller 60% ikke længere vil legitimere dette humbug, så vil jeg vædde Amager fælled på en trækvogn på, at politikerne har fundet på ændringer i systemet længe inden da.
Politikerne er meget ømme og stolte over demokratiet som fundament for at lave udemokratiske løsninger.

Carsten Mortensen, Grethe Preisler, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Dennis Berg og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

”…. den veluddannede klasse, som mangler indlevelse i det at være svag«. Hvor er det godt sagt og præcist formuleret!

De mennesker, som når ind i Folketinget, må jo nødvendigvis være de stærkeste – dem med masser af modstandskraft, hård hud, godt helbred, viljestyrke, gode forbindelser, økonomiske ressourcer. Kort sagt masser af ressourcer af enhver art, for det kræver det jo at overvinde diverse modstandere på vejen til toppen.

Nogle af dem formår (heldigvis) at holde fast i indsigten i, at andre mennesker ikke nødvendigvis er skruet sammen på samme måde som dem selv, med de samme ekstraordinære ressourcer (personlige, social, økonomiske, helbredsmæssige). Men i et politisk klima, hvor der gennem mange år har været en tiltagende bekenden sig til tanken om, at succes stort set er lig med at være et godt menneske, at succes er ens egen fortjeneste, og at alle kan få succes, hvis bare de kæmper hårdt nok, så virker det som om flertallet af politikere har mistet indsigten i, at for det store flertal af befolkningen er succes og velstand ikke bare et spørgsmål om vilje.

Disse politikere har under vejs til toppen (meget bekvemt) glemt, at der også findes andre personlige ressourcer end ren vilje, og at andre ikke nødvendigvis er dovne og uduelige, fordi de ikke har de samme kræfter som de stærkeste, der - i kraft af gunstig social baggrund eller andre særlige ressourcer - får kæmpet sig op i toppen af samfundet (eller blot er født til en plads der).

Det virker som om, det i disse politikeres (og mange andre succerige menneskers) øjne er et spørgsmål om manglende vilje at være svag, ikke manglende ressourcer!

Det kan ikke stå alene at sofa-vælge. Det skal følges op af alternative politiske handlinger, demonstrationer, opbygning af alternative strukturer eller en form for pression overfor magten, i yderste konsekvens revolution.

Bare at gøre ingenting gennem at sofa-vælge, fører ingen steder hen. Med den handling gør man ikke andet end at fordele sin stemme ligeligt blandt alle valgets deltagere.

Mikkel Madsen, Elisabeth Andersen, Helene Kristensen, Anne Eriksen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Alexander Groves

Handler det ikke mere om, at politikere kan ikke gøre en forskel? Hvis der var det meste etiske og moralske politikere i magt, hvordan kunne de forandre noget, når vores markedsøkonomi bestemmer alt?

Som sådan set også er det, der står i artiklen Dennis Berg. Men det ser ud til at meget få nåede så langt som til titlen på Maus pamflet. her er noget fra den sidste del med en forhåbentlig hjælpsom fremhævning:

...det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme’.

Torsten Jacobsen, Torben Nielsen, Nic Pedersen, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

Alexander Groves,

Hvis du regner S og SF med til de partier der støtter et markedsøkonomisk system (hvilket de jo direkte eller indirekte gør), så har 93,3% af alle de der har afgivet en gyldig stemme, stemt på et markedsøkonomisk parti - nemlig alle de der ikke har stemt på EL. Så med mindre du kan overbevise en meget stor del af de 93,3% at de skal stemme ikke-markedsøkonomisk, så vil systemet forblive markedsøkonomisk. Det er ikke det politiske system der er "problemet", det er - i den forbindelse - vælgerne. Og jeg skal da melde mig under fanerne - jeg vil ikke i dag turde stemme på et ikke-markedsøkonomisk parti.

Stem og stem personligt...

...gem stemmeboykot - blanke stemmesedler (som jo tælles med) - til det evnt. bliver nødvendigt.

Torben Nielsen, Lars Jorgensen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Bo Jørgensen

Jeg synes, at venstreorienterede bør følge Søren Mau´s opfordring og progressivt tage det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund ved at lade være med at stemme. Jeg er overbevist om, at et sådant skridt vil gavne vores samfund.
.

Bill Atkins:

Er dit ikon en myre med kæmpe kindbakker eller en impressionistisk fremstilling af modergudinden i en djævlekult fra stenalderen.

Hvis valget er 'afgjort på forhånd', så holder artiklens betragtninger, ligesom de gjorde i anarkistisk kreds 1872 etc...... .
Og det hænder ofte at det er, mere eller mindre. Har ar flere gange været det nok for mig til at blive hjemme. Men hvor detaljeret man vil definere 'afgjort' - på fløjplan, på partiplan, fraktionsplan, personplan - det er vist ret individuelt.

@Søren Kristensen:"Det siger vel næsten også sig selv og heldigvis har sofavælgerne ingen demokratisk betydning, fordi de er lige så forskellige som alle andre"

Det er næppe helt rigtigt. Der plejede at være en meget stor gruppe vælgere som enten stemte socialdemokratisk eller blev hjemme. Hvis socialdemokratiet var i stand til at mobilisere dem kunne de vinde et valg mod alle odds (det lykkedes f.eks. ved valget 1998).

Grethe Preisler

Flemming Scheel Andersen (16. april 2015 - 16:15): "Polirikerne er meget ømme og stolte over demokratiet som fundament for at lave udemokratiske løsninger."

Godt set! Hvor der en vilje, er der også en vej. Ordnung muss sein, som tyskerne siger, og dummere er vores egne folkevalgte, som gerne vil rose sig af den høje danske valgdeltagelse vel ikke.

Bliver stemmeprocenten for lav, kan de sikkert godt finde ud af at vedtage en lov, hvorefter man mister stemmeretten og kun kan få den tilbage efter aflagt og bestået indfødsretsprøve, såfremt man to gange i træk formaster sig til at blive hjemme på sofaen frem for at indfinde sig til rette tid på rette sted og aflevere sit stemmekort og modtage en stemmeseddel, der skal lægges i stemmeurnen i sammenfoldet stand på vejen ud af lokalet.

Lise Lotte Rahbek

Sofaen - det farligste møbel i verdenshistorien.

Søren Roepstorff, Laurids Hedaa, Arne Lund og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Jeg har en god bekendt, som jeg ofte taler med om politik og samfundsforhold.
Han har et chauffør-lignede job, og bruger tiden underkørslen til at høre en række radioprogrammer, som han sidenhen reflektere meget over.

Vi har tit talt om valg, og hver gang hævede han stemmen betydeligt i telefonen og sagde:
" Jamen, man skal osse kunne stemme nej! "
De første gange overhørte jeg ham, og forstod egentligt ikke hvad han mente, fordi jeg var/er så vant tit at opfatte stemmeafgivningen som en ja-tilkendegivelse til et parti eller en kandidat,
for sådan det jo altid været al den tid jeg kan huske.
Men tredje gang fik han endelig tilføjet at stemmesedlen skulle være udstyret med 2 kolonner i hver side, en til en ja stemme og en anden til en nej stemme.

Så gad han godt at stemme igen, hvis ham kunne få lov til at stemme nej.

Og så fald ti-øren til sidst for mig.

Denne lille, men væsentlige ændring ville vende op og ned på hele stemmeafgivnings-processen, optællingssystemet og valgkampen. For nu måtte alle partier og kandidater så også indstille sig på og tage højde for nej-stemmerne i valgkampen.

Forslaget er ganske enkelt genialt tænkt.

Skulle man gå skridtet videre, er det næste spørgsmål om en enkelt stemme i virkeligheden er nok.
For en stemme er jo et ganske unuaceret svar på den ofte komplexe politiske virkelighed, som findes idag.
Tænkt hvis man kunne afgive ialt 3 stemmer på samme stemmeseddel, og her kunne bestemte om alle 3 stemmer skulle være rene nej- stemmer, ja-stemmer eller af blandet indhold.
Som virkeligheden er idag er der jo intet parti , som får et flertal. Med sine 3 stemmer kunne man fordele dem blandt den de partier , som man synes skulle danne en regering, rød eller blå. Det er en oplagt mulighed. Andre muligheder kan gå helt på tværs, hvis man vælger at bruge de 3 stemmer på sige nej til rød eller blå blok. Og igen kan man natuligvis bruge en eller flere nej-stemme til en eller flere kandidater hvis politiske mærkesager og personlige fremtoning absolut virker stødende på en. Osv, og osv.

Mulighederne er mange her og det ville vende helt op og ned på er fremtidigt valg.
Med dette tiltag kan man faktisk medvirke til at gøre det svært for enkelte kandidater overhovedet at komme ind, men dette adskiller sig vel ikke synderligt fra de mange tv-konkurrencer, hvor deltagere bliver stemt hjem.

Desværre er der nok ikke nogen chance for at dette forslag på nogen måde kan nå at blive implementeret inden det kommende valg, hvor gerne jeg end ønskede det.

Men måske engang i fremtiden, hvis denne lille ide kunne få nye indflydelsesrige venner som ville klæde den ordentligt på, så kunne vises frem i de rigtige flora, og derfra gå sin sejrsgang.

Søren Roepstorff, Carsten Mortensen, Mads Jakobsen, Elisabeth Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Dennis Berg, Rune Petersen og odd bjertnes anbefalede denne kommentar
Lars Jorgensen

Ja, den unge filosof vil måske kunne få (endda også økonomisk) støtte til sit projekt af de mest sort-blå amerikanske republikanere, der gør, hvad de kan for at holde folk fra at stemme. - Tilsvarende kan han måske få lov til at tale for penge i Cepos og Venstre-regi? Det var som bekendt Claus Hjort Frederiksen, der på et tidspunkt udtalte, at den danske befolkning havde bedre af at se mere X-Factor eller tilsvarende underholdning og se mindre oplysningsprogrammer...

Tænk hvis man kan få de magtesløse til at trække sig endnu mere væk fra magten helt frivilligt - og med gode argumenter. Fantastisk! - Jeg tror sgu, at Cepos køber restoplaget og forærer det væk til alle dem, der ikke stemmer på Cepos- venlige partier!

Den engelske socialist og journalist har skrevet om problemerne med 'the vote' - den tror jeg lige, jeg vil læse førend, jeg kunne drømme om at gå ind på den ide, at jeg ikke skulle stemme. Jeg er bange for, at den er ret god - det er sjældent, at man på amazon ser 10 ud af 10 læsere give en bog maks stjerner: http://www.amazon.co.uk/The-Vote-Paul-Foot/dp/190902600X

Vi lever som bekendt i et repræsentativt demokrati... Så hvis man ikke kan lide de politikere og de partier, som vi har - så bør man snarere arbejde på selv at stille op eller hjælpe mere fornuftige folk og partier i parlamentet. Hvis man da ikke tænker og læser så meget fornuftigt, at man tænker ret i, at man kan gøre mere gavn for demokratiet gennem fornuftbåren kritik og argumenter. - Men vi bør generelt langt snarere tænke i at få flere dygtige intellektuelle IND i det parlamentariske system - end ud! Se bare på grækernes stats- og finansminister eller kig til Spanien. Det er da himmelråbende oplagt vejen frem!

Tak for kaffe.

Maus logik får ikke min stemme.

Tanken om en fleksibel stemmevifte pr. vælger har jeg pgså været forbi, men muligheden for at det kunne være nej-stemmer er rigtig interessant (Fonnesbechs indlæg ovenfor).

Det siger sig selv at allerede morgenen efter en vedtagelse af noget sådant vil forslagene til differentieringer af stemmeantal og -type til diverse segmenter udlandsdanskere og 'kulturfremmede' melde sig. Jeg personligt vil måske fremføre at selvstændige erhvervsdrivende må købe deres stemmer selv via frivillige ekstrabeskatninger ikke ? .... , andre vil måske synes om bistandsklienter ikke skal kunne stemme nej-stemmer etc.etc. Men det tager man så som det kommer. Dagens gode ide - vist nok. .

Martin Sørensen

Nu har, vi hørt guder må vide hvor mange forsvars taler, for hvorfor systemet virker, godt, og om ca 10 år der er der så ca 2% af vælgerne, medlemmer af et parti, og tendensen forsætter, uforandret,

At man midt i dette klassiske forsvar for systemet ikke annerkender at systemet faktisk er midt i sin største krise er ganske enkelt, ufatteligt.

jeg mener at sofa bevægelserne som jeg er del af og jeg er IKKE en unniversitets prut men en moden mand, på 46 år og ren arbeder klasse, det udtrykker at vi snart vil se systmet kolapse,

systemet virker ikke, længere for samfundet har udviklet sig væk fra denne styre form og så er den ikke længere,

Jeg har ikke læst alt her. Måske er dette nævnt.
Der er en anden udvej allerede.
Som Jakob Haugaard kan opstilles mange enkelt personer.
Ad alternative kanaler kan hver enkelt promoveres på deres personlighed og holdning.
Et reelt folkestyre, som endda lever op til grundloven før partiernes tid.
Bare gå i gang.

Sider