Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

At høre det banale fra en erfaren mund

Anne Linnets stemme er blevet så afklaret og klog, at den har svært ved at finde plads til smerte og tvivl. Og mens hun fortsat kan komponere en god melodi, kæmper hun med abstrakte floskeltekster og kedsommelige produktioner
Kultur
24. april 2015
Anne Linnet har givet været en inspirationskilde for Medina. Men inspirationen synes også at gå den anden vej - i hvert fald er introen til ’En Anden’ på Linnets nye album næsten identisk med introen til Medinas ’Jalousi’.

Anne Linnet har givet været en inspirationskilde for Medina. Men inspirationen synes også at gå den anden vej - i hvert fald er introen til ’En Anden’ på Linnets nye album næsten identisk med introen til Medinas ’Jalousi’.

Tine Sletting

Da Anne Linnets seneste album, Kalder Længsel, kom i 2012, var der en del anmeldere, der kritiserede hendes forsøg på at lave en elektronisk klubplade – den virkede ude af trit med tiden. Måske har den legendariske sangerinde taget kritikken til sig. I hvert fald er hendes nye plade, Alle mine drømme til dig, primært drevet frem af en varm, akustisk guitar og bandlyd. Faktisk er guitaren så dominerende, at den starter og slutter pladen med helt samme akkord, hvilket afspejler den stilstand, der præger musikken. Man har så at sige ikke bevæget sig ud af flækken fra første til sidste akkord over de ti lejrbålssange.

Med sædvanlig ro i stemmen fører Anne Linnet sine lyttere gennem en lang række overvejelser om kærlighed, lykke og opbrud. I modsætning til tidens store danske tekstskriver, Rasmus Seebach, har hun ikke flair for de konkrete fortællinger, men bliver i de abstrakte kærlighedsbilleder, der desværre tit driver over i alt for slidte floskler.

På sangen »Ingen tid at spilde« konkurrerer sangteksten med lejrbålsguitaren om at være den mest banale. Jeg citerer: »Hvor har du været henne? Hele mit liv har jeg ledt efter dig alle vegne. Og hvor skulle jeg vide fra, at jeg kunne finde dig her, lige for øjnene af mig? For der står du og venter på mig, du vidste jeg kom og hentede dig. Vi har ingen tid at spilde nu, hvert sekund skal vare flere hundrede år …« og så videre ind i dansktop-himlen (Gud bevare den).

Klædelig desperation

Det ubærlige er ikke teksternes banalitet i sig selv – den er man som popelsker vant til – det ubærlige er, at Linnets stemme lyder så klog, at kontrasten til flosklerne bliver pinligt tydelig. Det afføder en slags æstetisk skuffelse at høre det banale fra en erfaren mund.

At rime hjerte på smerte må være forbeholdt de uerfarne. Og C.V. Jørgensen. Alle andre må gøre sig mere umage.

En af pladens bedste sange »En Anden« har et omkvæd, hvis tekst på ret charmerende vis minder en del om noget, Medina kunne have sunget, både hvad angår attitude og syntaks: »Nu vil jeg prøve, om jeg kan vænne mig til, at vi to ik’ mer’ har hinanden / Og jeg vil prøve at være cool, hvis jeg ser dig en dag med en anden.«

Denne situation er selvsagt universel og kan ramme såvel erfarne som nybegyndere i kærlighedens ubarmhjertige liv. Linjerne ligger på pladens bedste melodi, og de fungerer trods klicheen. Hvorfor? Fordi Linnet leverer dem med en rå kraft, en lille snert af desperation, som man har hørt før, men som måske er forsvundet med årene. Alt for mange af sangene leveres med en så stærk afklarethed, at det er svært at høre smerte og tvivl i stemmen. »En Anden« er derfor rørende med sin beherskede vrede. Det er dog ikke kun omkvædets fraser, der hos en ung lytter vækker minder om Medina: Guitaren spiller, specielt i sangens intro, stort set på samme måde som guitaren i introen til Medinas seneste hit »Jalousi«.

Mangler ide

Der er ikke noget i vejen med at minde om Medina. Og Medina minder jo i mange henseender om Anne Linnet. Men det er frustrerende, nærmest forvirrende, at Linnet har så svært ved at finde sin egen produktionsmæssige lyd. Langt de fleste sange på Alle mine drømme til dig lyder produktionsmæssigt uambitiøse, kedsommelige og karakterløse, som om der simpelthen har manglet et koncept, en idé om, hvad produktionerne skulle kunne, hvor de skulle hen, hvordan de skulle understøtte sangen eller afsløre gemte stemninger i den. Mest mærkeligt bliver det på titelnummeret, hvor dét, der tilsyneladende skal være en tænksom, dyster produktion, lyder umiskendeligt som lyddesignet til nyhederne på en radiostation (a la det design, Radio 24syv netop har udskiftet). Denne effekt kunne være en del af et koncept, en reference, men nej, det klinger bag en tekst, der rummer linjer som denne: »Sårede jeg dig halvt ihjel, så gør det ondt langt inde i min sjæl / Jeg vil jo bare give alle mine drømme til dig.« Forvirringen er total.

Sommeren er en pige

Produktionernes lave kvalitet plager også de sange, der sangskrivningsmæssigt holder. F.eks. »Du er sommer«, der har et dejligt omkvæd med masser af fremdrift og en fin tekst, der er trækker på den danske tradition for at sammenligne sommeren med en ung kvinde. En lidt tandløs synthesizer givet verset noget energi, men da sangen når til broen, er det, som om produktionen helt dropper at bidrage med noget og blot sætter sig tilbage og venter på omkvædet. Det er synd, for sangen er egentlig ganske fin.

Alle mine drømme til dig har et klart personligt præg i kraft af Anne Linnets særegne stemme og den hyggelige produktion, men overordnet set holder det ikke albummet oven vande. Det er svært at gennemskue, hvad hun og hendes hold har på hjerte rent musikalsk, og selv om sangskrivningen afføder en række popmuligheder med holdbare hooks, følger produktionen og teksterne dem ikke til dørs.

Anne Linnet: Alle mine drømme til dig (ArtPeople)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

At være ude af trit med tiden er mange menneskers skræk. Åbenbart også anmelderes. Men ikke nødvendigvis kunstneres. De insisterer på at være i deres kreativitet, fremfor at efterligne tiden. Det kunne aviser også lære noget af.

Karsten Aaen, Kjeld Smed, Steffen Gliese og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Britt Kristensen

Ja! Gud bevare os for at være i trit med tiden. I hvert fald denne tid. Så hellere være en oldtidslevning.

Anne Linnet er også forretnings kvinde, hvilket der ikke er noget galt i, men da burde hun så vide, at hendes nye album har cirka 1% batteri levetid, når dobbeltseng og citronmåne går i a-rotation.

I stedet for skulle hun have taget chancer, tag nogle escortpiger med op i en helikopter, af med tøjet, tag på den vildeste flyvetur i tekstuniverset, suppleret med analog synthesizer fra 70'erne:-)

Der er kun nogle få etablerede som tjener mange penge på pop døsighed, som er mediets hemmelige våben i de fleste sammenhænge, så er det bedre, at vågne op, og pisse på tiden.

Er det ikke netop fra de erfarnes mund, de banale tekster skal lyde.
For resten er der mange, der stadig lyder som fra dag 1 i forrige århundrede f.eks. Kim Larsen, TV2 m.fl.

Anders Sørensen

Kjeld Smed, du mener simpelthen at Kim Larsen lyder, som da han var i Gasolin? Og at TV-2 lyder som på Fantastiske Toyota?

Må jeg anbefale dig at bestille tid ved hørelægen, subsidiært søge anden lægefaglig bistand?

Ups !!