Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Der var et naivt smørhul

Den sande historie om Poul Brinks afsløring af, at Danmark accepterede tilstedeværelsen af atomvåben i Grønland er i sig selv spændende. Men Christina Rosendahls ’Idealisten’ er decideret medrivende i sin vellykkede kombination af hæsblæsende fiktion og dokumentariske klip
Peter Plaugborg er formidabel som journalisten Poul Brink. Han får formidlet en seriøs journalists dedikerede kamp med karisma og lune, der effektivt formidler mandens kampgejst. 

Peter Plaugborg er formidabel som journalisten Poul Brink. Han får formidlet en seriøs journalists dedikerede kamp med karisma og lune, der effektivt formidler mandens kampgejst. 

SF Film

Kultur
9. april 2015

Retfærdighed. Vi vil alle have den. Få ender med at at få den. Journalisten Poul Brink kæmpede for den, og han skaffede den (i hvert fald delvist). Og ikke for sig selv, men for ofrene for uansvarlig dansk politik og for Danmark som politisk system.

Den 21. januar 1968 styrter et B-52-bombefly ned ved Thulebasen i Grønland. Den er lastet med fire brintbomber, og et hektisk oprydningsarbejde går i gang på basen. Den officielle historie er, at det kernevåbenbevæbnede fly udelukkende er fløjet ind i dansk luftrum på grund af uheldet, og at alle brintbomber under styrtet er desintegreret, akkurat som de er designet til. Begge dele er løgn. I 1988 får Poul Brink, radiojournalist ved DR Østjyllands Radio i Aarhus, færten af historien, da han kommer i kontakt med tidligere danske arbejdere, der ryddede op efter ulykken og nu har tydelige tegn på radioaktive skader såsom hudsygdomme og sjældne kræftformer.

Christina Rosendahls nye og anden spillefilm, Idealisten – om afdækningen af løgnene omkring Thulebasen – er fremragende. Den holder et stensikkert, musikalsk bevidst og rytmisk potent tempo med knivskarpe gearskifter op i tempo undervejs. Musikken og lyddesignet accelererer flere steder handlingen. Og Peter Plaugborg er formidabel som Poul Brink. Han får formidlet en seriøs journalists dedikerede kamp og formår at gøre det uden at blive endimensionel indædt – ja, faktisk med karisma og lune, der effektivt formidler mandens kampgejst.

Og så ånder fortællingen i et sikkert mix mellem dokumentarklip og fiktivt drama. Der klippes begavet frem og tilbage i tid, mellem spillefilmsfortællingen om Brinks afdækning af sagen og så en mængde arkivklip, der ikke kun bidrager til dramaet, men også udvider historien med forskellige skildringer af en angstpræget tid, hvor Den Kolde Krig bare faldt og faldt i temperatur.

Fra ambitiøs yngling til aktivist

Og man overvældes – og røres – af de politiske implikationer. Det er for eksempel svært ikke at føle raseri, når der i filmen vises tv-arkivklip fra Holbæk-marchen mod atomkraft i 1960. Dengang en nation kæmpede mod a-våben og atomkraft, og troede, at den vandt. Men i stedet blev ført bag lyset – og kom til at fremstå som et naivt smørhul. For atomvåben var en hemmeligholdt realitet i Grønland.

Men Rosendahl holder også balancen og forfalder aldrig til unødig manipulation i forførelsens navn. Den Kolde Krigs implikationer blotlægges således også, for eksempel i et arkivklip, hvor det fortælles, at russernes raketter også var rettet mod Danmark. Truslen var altså reel, og samarbejdet med USA og NATO var nødvendigt.

Christina Rosendahl er ikke Oliver Stone. Heldigvis. Tværtimod er Idealisten på den ene side ret så berusende velfortalt filmkunst, men på den anden side også en ganske sober og veldokumenteret undersøgelse af en af Danmarkshistoriens største løgne. Og den prydes af en stensikker fornemmelse for tid og sted, og scenografien og locations får datiden til at leve – ikke mindst et DR, hvor der stadig er spolebåndoptagere og skrivemaskiner. Og intet internet.

De journalistiske dyder er en central medspiller: tålmodighed, vedholdenhed, kampen for de svage, den dybtgående research og den gennemtænkte kildekritik. Brink vokser fra ambitiøs yngling til aktivistisk journalist, der risikerer retssager og fængsel, når han fravælger det gode liv og i stedet kæmper for de mange strålesyge Thulebasearbejdere og for eksponeringen af løgnen.

Kommentar til nyere tid

Idealisten handler om storpolitisk råddenskab, magtens manglende respekt for individet, graverjournalistik, idealisme og ikke mindst: politisk indignation. Det kan godt være, at amerikanerne mente, at Brink ikke ville se det overordnede billede, men han kæmpede for centrale værdier i vores land, nemlig for retssamfundet og for demokratiet. Det, må aldrig sættes over styr.

Det gør også Idealisten til en kommentar til nyere tid, hvor Danmark har deltaget i en invasion af Irak baseret på en løgn. Nemlig amerikanernes påstand om at Saddam Hussein & co. var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Danmark har for længst mistet sin uskyld. Og det, der gør Idealisten så medrivende, er, at indignationen – over magtens skalten og valten med individers liv og demokratiets førlighed – kan mærkes i hver en fiber og detalje af filmen.

’Idealisten’ Instruktion: Christina Rosendahl. Manuskript: Lars K. Andersen, Simon Pasternak, Birgitte Stærmose, Christina Rosendahl. Dansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Olav Bo Hessellund

"Den store løgn" ville måske have været en mere velvalgt titel på denne film.