Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Farlig flirt med en jihadist

En fransk journalist går undercover på de sociale medier for at komme i kontakt med Islamisk Stat. Få uger senere er hun forlovet med en af Al-Baghdadis mest betroede mænd og på vej til kalifatet. I en ny bog fortæller hun om den fascinerede flirt med en af verdens mest eftersøgte mænd – og dens fatale konsekvenser
Kultur
28. maj 2015
Franske Rachid er blevet en brutal del af Islamisk Stat, faktisk nr. to i hierarkiet i Syrien. Da han finder ud af den franske netflirt ikke er en rettroende muslimsk brud, bliver han rasende. Foto fra bogen

Til mine brødre overalt på jorden. Dette er en fatwa vendt mod denne urene person. Hvis I ser hende et sted på kloden. Så respektér islamisk lov. Voldtag hende, sten hende, slå hende ihjel! Inshallah.«

Sådan lyder et uddrag af den fatwa, som Islamisk Stat har udstedt over en ung fransk journalist, som sidste år forsøgte at afsløre, hvordan de fanatiske jihadister i Syrien og Irak lokker unge europæiske kvinder til kalifatet med løfter om ægteskab og idel lykke i deres islamiske paradis.

I flere uger kurtiserede hun en af Islamisk Stats absolutte topfolk, den 38-årige franskfødte jihadist Abu Bilel, der var på jagt efter en ny kone på nettet. Med fatale konsekvenser.

Salam aleikum, søster

Eventyret begynder en aprilaften sidste år. Journalisten, som i dag udelukkende optræder under pseudonymet Anne Erelle surfer rundt på de sociale medier ved hjælp af sin falske internetprofil – sin avatar – Mélodie, som hun ind imellem bruger til at komme i kontakt med det islamistiske miljø. Mélodie deler en video, hvor en ung, fransktalende IS-kriger ved navn Abu Bilel, der selvbevidst viser sin bil og sine våben frem. Og pludselig er der bid; Abu Bilel skriver direkte til hende.

»Salam aleikum, søster. Jeg kan se, at du har kigget på min video, den cirkulerer rundt i hele verden, er det ikke vildt? Er du muslim? Hvad synes du om mujahedinerne? Har du overvejet at tage til Syrien?«

Det tager ikke den unge ambitiøse journalist mere end fem minutter at overveje, som hun skal svare. Den direkte kontakt til en fransk jihadist, der er villig til at snakke, er et scoop hun ikke kan sige nej til. Også selv om det foregår under falsk identitet.

Og så går det ellers over stok og sten. I løbet af de næste to timer udveksler Mélodie og Abu Bilel mere end 120 beskeder. Bilel vil Skype med hende og have hende til at komme til Syrien.

»Hvor gammel er du? Har du en bejler? Er det i orden jeg gør kur til dig?« Bilel har travlt, og den unge journalist bliver i løbet af kort tid viklet ind i et kompliceret dobbeltspil, hvor hun det ene øjeblik må spille den generte, naive og påvirkelige Mélodie, der er fascineret af sin mandige og beslutsomme kriger og det andet må huske på, at hun er den drevne, velorienterede reporter, der skal forsøge at lokke brugbare oplysninger ud af et særdeles voldeligt medlem af Islamisk Stat.

Krigeren …

Langsomt går det op for journalisten, hvem det er, hun har fat i: Abu Bilel al-Firansi (Bilel franskmanden) er emir, leder i Islamisk Stat og en af IS-lederen Omar Al-Baghdadis nærmeste medarbejdere. Han hedder i virkeligheden Rashid og kommer fra den franske provinsby Roubaix, er kendt af de franske myndigheder som en garvet kriminel, der siden 2003 bl.a. har været jihadist i Irak, Afghanistan, Pakistan, Libyen og nu Syrien.

I de kommende dage fortæller han beredvilligt Mélodie, at han har slået masser af vantro ihjel, været med til at hugge hovederne af de døde i Raqqa og sætte dem op i byen til skræk og advarsel og har kommandoen over hundrede IS-soldater. Hun hører andre IS-folk aflægge rapport til ham og får ham ind imellem til at fortælle om, hvordan Islamisk Stat er organiseret, hvilken træning nye rekrutter fra Europa får, når de slutter sig til bevægelsen og hvad IS mener om de andre islamistiske oprørsbevægelser i Syrien.

… og kærligheden

Men Bilel forsøger hele tiden at dreje samtalerne i retning af ægteskab og overtale hende til at at rejse ned til ham i Syrien. Han bedyrer, at over for hende vil han ikke være grusom. Han vi være »blid,« Mélodie er hans »prinsesse«, som han »vil beskytte« og »holde borte fra alverdens dæmoner«.

»Hør her, Mélodie … Du kan fuldt ud stole på mig, du vil blive behandlet utrolig godt. Du vil blive en betydningsfuld person. Hvis du går med til at gifte dig med mig, vil jeg behandle dig som en dronning,« lover han og tegner et rosenrødt billede af den virkelighed, hun vil blive en del af, hvis hun beslutter sig for at rejse ned til ham.

»Når du kommer ned til mig, vil du med egne øjne fryde dig over dette paradis på jord. Over det land, jeg og mine mænd er ved at opbygge. Vi er én stor familie, og du hører allerede til den,« lokker han.

»Alle venter på dig. Hvis du vidste, hvor lykkelige kvinderne er hos os. Du kan skabe dig din helt egen lille verden sammen med dine nye veninder. Kom straks, jeg venter dig.«

»Elsker du mig virkelig,« spørger Mélodie?

»Jeg elsker dig for Allahs skyld og for hans åsyn. Du er min juvel, og Islamisk Stat er dit hus.«

Leg med ilden

Når Mélodie taler med Bilel over Skype dækker hun omhyggeligt sit hår og ansigt og optræder som den dybt troende konvertit, hun bilder ham ind, hun er. Hun opdigter et fiktivt identitet for Mélodie, komplet med en rodløs, halvkriminel ungdom, en fætter, der har omvendt hende til islam, en fiktiv mor, der ikke vil acceptere hendes nye tro, en søster der meget passende dukker op hjemme, når Mélodie ikke kan svare på et af Bilals mange nærgående spørgsmål og en 15-årig veninde, som hun insisterer på skal med hende til Syrien.

Bilel tror tilsyneladende ubetinget på fiktionen og bliver som dagene går reelt forelsket i Mélodie og drømmen om deres fælles fremtid. Han stalker hende dag og nat med sms’er og Facebook-beskeder og insisterer på at tale med hende på Skype hver eneste aften.

Kurtiseringen er så omfattende, at den unge journalist til sidst bliver så påvirket af fiktionen, at hun har meget svært ved at løsrive sig.

Kontakten til Bilel er blevet et adrenalinfix for hende og både venner og kolleger bliver dybt bekymrede. De frygter, at hun ikke kan bevare distancen til den forelskede terrorist. Men de er også bange for, at Bilel som en højtstående leder i Islamisk Stat skal opdager Mélodies rigtige identitet og rette sin vrede mod hende, den dag det går op for ham, at han er blevet narret af en vestlig journalist.

Fiasko i Amsterdam

Med sine redaktørers hjælp beslutter Mélodie sig for at sige ja til ægteskabet og til Bilels krav om, at hun skal komme Syrien.

Hun vil følge den rejserute, Bilel lægger for hende via Amsterdam og Istanbul til den lille tyrkiske by Kilis på grænsen til Syrien. Her skal hun ifølge planen møde nogle af Bilels venner, der skal hjælpe hende over grænsen.

Sammen med en erfaren fotograf tager hun af sted, men noget er galt. I Amsterdam aflyser Islamisk Stats pressetalsmand pludselig det møde i Kilis, som hun har aftalt via sin officielle journalistprofil. Og da Bilel samme aften ringer til Mélodie i Amsterdam, er han usædvanlig mistænksom.

Han vil pludselig se den 15-årige veninde Yasmin, der angiveligt rejser sammen med Mélodie, han vil se det hotelværelse, hun befinder sig på, og han ændrer rejseruten, så hun nu i stedet skal flyve  fra Istanbul til Urfa i stedet for Kilis. Mélodie forsøger at undgå hans krav, og så bliver han for første gang rasende. Væk er snakken om hans »dyrebare juvel«, og forandringen er skræmmende.

»Må jeg tale med Yasmin, ja eller nej?« brøler han fra Syrien.

»Du skal lade være med at behandle mig som en idiot og holde din kæft. Jeg tilhører en terrororganisation! Er du klar over, hvem jeg er, siden du tør tale til mig på den måde. Jeg er efterlyst over hele verden. Det er ikke dig og din veninde, der skal få mig ned med nakken! Jeg siger dig, du aner ikke, hvem jeg er!«

Når enden er god …

Og det har han på en måde ret i, for den unge journalist glemmer alle sikkerhedsforanstaltninger, ringer til ham fra sin egen telefon og glemmer at tage tørklædet på, da han ringer op igen på Skype. Langsomt går det op for hende, at hun har vakt hans mistro og er i fare for at blive afsløret. Næste morgen redder redaktøren hende heldigvis ud af suppedasen, beordrer hende hjem til Paris og installerer hende i sikkerhed hos bekendte ude på landet, indtil den opsigtsvækkende historie er klar.

Få dage efter hendes hjemkomst begynder der imidlertid at ske mærkelige ting: En fransk bekendt af Bilel ringer til hende, men bliver pludselig arresteret sammen med hele sin familie, og fra Syrien melder nyhedsbureauerne, at Abu Bilel er blevet dræbt under mystiske omstændigheder.

Alt tyder på, at den franske efterretningstjeneste har fulgt nøje med i Mélanies månedlange samtaler med den eftersøgte jihadist, og de næste mange uger deltager den unge journalist efter eget udsagt i mere end 250 samtaler med forskellige franske myndigheder.

Hvordan denne rolle som informant for politi og efterretningstjeneste spiller sammen med rollen som uafhængig journalist, gør ’Anna Erelle’ sig ikke mange tanker om i den bestseller, hun efterfølgende har skrevet om sin farlige flirt med den forelskede jihadist.

Bogen, der er udkommet på en lang række sprog, er på sin vis en ret letbenet fortælling om en forholdsvis uerfaren journalists oplevelser med undercover-journalistik, men det er også en skræmmende beretning om, hvor langt ind i teenageværelserne, Islamisk Stats propagandamaskine når. Alene af den grund, er Erelles bog nogle timers læsning værd.

Anna Erelle: ’Forklædt som jihadbrud – en afsløring af islamisk stats rekrutteringsmetoder’. Oversat af Bente W. Jönsson. 230 s. 179 kr. Peoples Press

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Ole Kvint

Jeg tror ikke at en næst kommanderende i en hær har tid til at flirte, og gifte sig.

Rasmus Knus

Sikke en røverhistorie ;-)

uffe hellum, lars abildgaard, erik mørk thomsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Så er du godt nok naiv Kvint

Felix Austin

Der er jo mange måder at tjene sine penge på.

Mikkel Madsen

"Jeg tror ikke at en næst kommanderende i en hær har tid til at flirte, og gifte sig."

Hvorfor ikke?!

Bill Clinton og stort set enhver fransk præsident har da haft tid til både at flirte og at gifte sig:-)

Britt Kristensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

"Urfa i den IS-kontrollerede del af Syrien" - nej, Urfa ligger i Tyrkiet...

Jens Thaarup Nyberg

Mon ikke det var Bilel, der var naiv.

Hans K Hansen

Jo det virker som en røverhistorie. Man flirter ikke med antidemokrater, med mindre man har et spion-kompleks eller knald i låget.

Har politikerne knald i låget siden de ikke forlængst frasorterede islamisterne blandt muslimerne i henhold til indvandringspolitik? Helt ærligt ...

Men det er da en spændende fortælling. Er den virkelig sand eller er det en and?

Jens Thaarup Nyberg

"Jo det virker som en røverhistorie."
Såh ?

Felix Austin

Tja, historien har jo det formål at blive fortalt til så mange som muligt.
det sælger bøger.
Så trukket noget fra er der jo næppe.

Anne Eriksen

Ja, det behøver ikke at være en røverhistorie - selvom bogen virker let.
Magtmennesker er tit meget naive, de drømmer ikke om at nogen tør andet.
God aften - de herrer!

Felix Austin

Anne Eriksen

Selvfølgelig kan historien være sand.....også, men ikke nødvendigvis ............og ikke i alle detaljer

Robert Ørsted-Jensen

Der er ikke skygge af grund til at tro at historien ikke skulle være fundamentalt sand

Robert Ørsted-Jensen

Det synes snarere som om at benægterne her har bare det problem at de ikke sådan lige kan finde ud af at gi "vesten" skylden her. Derfor kan det ikke - eller må helst ikke - være en sand historie - :)

Robert Ørsted-Jensen

Det her med "Vestens" og "USAs skyld altsammen" er efterhånden blevet til en sygelig tilstand der underminerer al sund kritisk tænkning hos mange i andre sammenhæng progressivt tænkende og godhjertede individer.

Det er lidt som med ideen om "the noble savage" som også tenderer mod at blive genoplivet, uanset at den altid var nonsens.

Vi er alle bare mennesker af forskellig kultur, mængden af slyngler, godhjertede idioter og gode mennesker er sådan nogenlunde den samme i alle kulturer, og i visse perioder ser vi ideologisk dominans til en eller anden vanvittig totalitær tankegang.

Lige fortiden hedder denne islamisme og eksisterer i forskellige udgaver, og den er ikke opfundet af andet end det pres som vores levevis og den tiltagende globalisering udgør på klassisk mulimsk kultur.

Dette er da påvirket af andre ting end bare det. Men det har fundamentalt ikke udløst af eller har ret meget at gøre med hverken "kolonialismen", "vesten" eller "USAs" oftest ubegavede politik og interventioner. men det har alt at gøre med at behovet for en reformation inden for islam er tiltagende og bliver styrket af et stort mindretal af muslimske indvandrere i Europa, som hver eneste dag bliver provokeret af det de opfatter som den kristne kulturs forfald og degeneration i retning af gudsfornægtende ateisme, liderlighed og homoseksualitet etc etc. Babylonsd forfald som kun Allah har det rigtige svar på.

Felix Austin

Robert Ørsted-Jensen

Nu er du helt ude i en dobbelt stråmand for at få lejlighed til at harcelere, så nu begynder det da at blive besværlig for dig at hitte rede i modstanderne.
Altså når ingen giver USA skylden for en fransk skribents ret letbenede forsøg på at mangfoldiggørelse af den spændende fortælling om de grumme, dumme og grusomme muslimer, så skyldes det ikke at ingen har tænkt på at skylde skylden på USA, for det påstår du jo altid at de gør, så det må forholde sig sådan.
Den eneste tænkelige grund dig så kan foranledige nogle rablerier er, at de du ikke er enige med ikke kan finde ud af at give skylden for en eller anden medieluders skriverier på USA.

Det giver dig så anledning til at rette angreb på en af dig tænkt modstander, der er for dum til at udtænke det plot du angriber.

Formodentlig vil du sejre i den debat du fører med dig selv.

Anne Eriksen

Felix Austin - den der "medieluder" kan du godt borttage, medmindre jeg skal til at finde på en tilsvarende mandlig!
Politikken må I selv om...

Felix Austin

Anne Eriksen

Jeg ved ikke hvad den rette betegnelse er i han-køn, kun at de findes i stort tal.

Kvinder har, som du ved, ikke patent på at prostituere sig.

Anne Eriksen

Felix Austin - godt ord igen - egentlig var det også lidt humoristisk ment - men sproget er jo så broget!
Hvis vi går ud fra, at historien er sand - så har hun da været modig også.

Jens Thaarup Nyberg

Det heder medieluder, uanset køn.
--
Ja, hun er den modig journalist - hatten af.

Det der får mig til at tro på historien:
"Få dage efter hendes hjemkomst begynder der imidlertid at ske mærkelige ting: En fransk bekendt af Bilel ringer til hende, men bliver pludselig arresteret sammen med hele sin familie, og fra Syrien melder nyhedsbureauerne, at Abu Bilel er blevet dræbt under mystiske omstændigheder."

Men det er selvfølgelig ingen garanti for, at hun ikke bare har digtet på disse kendsgerninger.

Anne Eriksen

Tak, det vidste jeg vist alligevel - så må jeg vel undskylde...
Historien er lige fantastisk nok til at være sand - så jeg tror på det. Om så selve beskrivelsen er pyntet lidt, det kan de færreste nok undgå.

Jens Thaarup Nyberg

Jeg ta´r også hatten af for Lisbeth Salander :-)

Anders Jensen

Tjah, hun er vel også en slags jihadist ;o)