Læsetid: 2 min.

Alle går rundt og forelsker sig

Cate Blanchett og Rooney Mara stråler i Todd Haynes’ sanselige kærlighedsdrama, ’Carol’
Therese (Rooney Mara) og Carol (Cate Blanchett) møder hinanden for første gang i Todd Haynes’ sanselige kærlighedsdrama, ’Carol’. Foto: Filmfestivalen i Cannes

Therese (Rooney Mara) og Carol (Cate Blanchett) møder hinanden for første gang i Todd Haynes’ sanselige kærlighedsdrama, ’Carol’. Foto: Filmfestivalen i Cannes

17. maj 2015

Der er meget, som forbliver usagt i Todd Haynes’ smukke og sanselige kærlighedsdrama, Carol, der handler om forholdet mellem to kvinder i USA i begyndelsen af 1950’erne. Haynes er antydningens mester, og sammen med sin fotograf og komponisten Carter Burwell skaber han et næsten magisk rum omkring sine to hovedpersoner, mens de langsomt finder ind til hinanden i et samfund og på en tid, hvor den slags om noget var ugleset.

Cate Blanchett spiller den sofistikerede rigmandskone Carol, der er ved at blive skilt fra sin mand (Kyle Chandler), og som en dag møder og tiltrækkes af ekspeditricen Therese (Rooney Mara). Therese, der er en aspirerende fotograf, fascineres også af den elegante Carol, der er som trådt ud af et af tidens modemagasiner, og snart er de to på vej på tværs af USA i Carols bil.

Det er dog ingenlunde så let og lykkeligt, som det lyder. Carols mand, der godt er klar over hendes seksualitet, tager parrets datter som ’gidsel’ i et forsøg på at få sin kone tilbage, og da Therese bryder med sin lidt for dominerende kæreste for at tage med Carol, har han endog også meget svært ved at forstå og acceptere hvorfor.

Varme og tekstur

Carol er i høj grad Cate Blanchett og Rooney Maras film. De to skuespillere forstår ligesom Todd Haynes at lade øjne, ansigter og kropssprog tale, og det er fortryllende at se dem nænsomt nærme sig hinanden i løbet af filmens første halvdel. Da de to kvinder endelig falder i hinandens arme og første gang har sex, virker det så meget desto stærkere, fordi ’forspillet’ har været så langt.

Haynes har tidligere – i film som den Douglas Sirk-inspirerede Far from Heaven og tv-serien Mildred Pierce – beskæftiget sig med kvinders vilkår i et fortidigt, mandsdomineret og ofte undertrykkende USA. Hans sympati er indlysende på kvindernes side, og han synes at forstå, hvad det er for følelser og drømme og tanker, de har. Det betyder dog ikke, at mændene omkring kvinderne reduceres til ligegyldige stereotyper, blot at det ikke primært er deres historier, vi får fortalt. Og selv om det er kvinderne, det handler om – og de kulturelle, samfundsmæssige udfordringer, de står overfor – er Carol også ’bare’ en betagende kærlighedshistorie om to mennesker, der skal finde ud af, hvem de er, og om de tør give sig hinanden i vold.

Haynes er bestemt ikke interesseret i at prædike; for ham handler det om mennesker, og derfor undgår han også behændigt alle didaktiske faldgruber.

Carol er optaget på rigtig celluloid, 16 mm, hvilket giver billederne en sjælden varme og tekstur, som står flot til tidsbilledet og det new yorker-miljø, meget af handlingen foregår i. Carter Burwells musik og den i øvrigt suggestive lydside hjælper til med at skabe en stemning og opbygge det særlige rum omkring de to hovedpersoner, hvor alt andet trænges i baggrunden, og som alle vel har prøvet, når de går rundt og forelsker sig.

Carol har dansk premiere senere på året. Mere fra filmfestivalen i Cannes i den trykte avis, på information.dk/cannesdk og Twitter: @monggaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu