Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Ganske almindelige hverdagsliv

Den første konkurrencefilm i Cannes, Hirokazu Kore-edas ’Umimachi Diary’, er et charmerende hverdagsdrama om fire søstre, der bor sammen i et hus ved havet
De fire søstre på stranden i japanske Hirokazu Kore-edas charmerende ’Vores lillesøster’. Foto: Filmfestivalen i Cannes 

De fire søstre på stranden i japanske Hirokazu Kore-edas charmerende ’Vores lillesøster’. Foto: Filmfestivalen i Cannes 

Kultur
14. maj 2015

Jeg har et endog meget blødt punkt for den japanske instruktør Hirokazu Kore-eda, der er en mester udi den følsomme familiefortælling og i at skildre det sjældent ukomplicerede forhold mellem børn og forældre. Som få andre kan han skabe vibrerende stemninger og fremmane store følelser uden store armbevægelser eller udvendige virkemidler, og den evne har han efterhånden demonstreret i en del film, blandt andre Nobody Knows og senest Min søns familie.

Hirokazus nye film, Umimachi Diary er ingen undtagelse og handler kort fortalt om tre meget forskellige søstre, der bor sammen i et stort gammel hus ved kysten. Deres far forlod familien til fordel for en anden kvinde, moren forlod siden pigerne, som emere eller mindre har måttet klare sig selv. Nu er de voksne og arbejder, mens de roder rundt i det med kærligheden.

Da deres far, som de ikke har set i mange år, dør, finder de ud af, at de har en lillesøster i skolealderen. Hende inviterer de til at bo hos sig i huset ved havet, og filmen skildrer følsomt, poetisk og humoristisk de fire søstres første år sammen, hvor de tre ældste lærer deres lillesøster at kende.

Sætter sig i kroppen

Der sker ikke meget i Umimachi Diary, der nærmest er en blanding af den japanske tegneserieskaber Jiro Taniguchis afdæmpede familiefortællinger og Lasse Hallströms Vi børn i Bulderby-film. Vi følger med i hovedpersonernes hverdag og de op- og nedture og glæder og sorger, som udgør et ganske almindeligt hverdagsliv.

Her er ingen overdrevent dramatiske sammenstød eller unødvendige ulykker. Her er blot en række menneskers forøg på at få tilværelsen til at hænge sammen, mens de hver især kæmper med at forstå, acceptere og tilgive de ting, der er sket i fortiden, og som har konsekvenser nu og her. Man lever sig uden besvær med i den nænsomt fortalte historie, der ikke er svær at spejle sig selv i.

Umimachi Diary er den første konkurrencefilm, der er blevet vist her i Cannes, og selv om den ikke gør meget væsen af sig, er det en på alle måder charmerende og dejlig film, som sætter sig i kroppen og gør én i godt humør. Det er ikke den værste måde at begynde den alvorlige del af festivalen på.

Umimachi Diary er (så vidt vides) endnu ikke i dansk biografdistribution. Mere fra filmfestivalen i Cannes i den trykte avis, på information.dk/cannesdk og Twitter: @monggaard

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her