Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Jamsession med Beethoven

Copenhagen Phils nye bud på at opdatere symfoniorkestret lægger fra land som en engagerende totaloplevelse fuld af musikalitet og ikke mindst didaktiske egenskaber
Kultur
22. maj 2015
Copenhagen Phils nye bud på at opdatere symfoniorkestret lægger fra land som en engagerende totaloplevelse fuld af musikalitet og ikke mindst didaktiske egenskaber

Josephine Kyhn/iBureauet

De store mestres musik, arven fra Bach, Mozart, Wagner og Stravinskij, fylder selv fortravlede nutidsmennesker med store følelser og uforglemmelige minder.

Men i de seneste omtrent ti år har orkestre og ensembler forsøgt at ændre lidt på koncertens indhold og form. Og nok fordi det innovative aspekt har været dikteret fra den statslige tilskudsgiver, har eksperimenterne med at gøre den klassiske koncert mere nutidig ofte været noget pligtskyldige og ubehjælpsomme.

Ved en såkaldt Classy Monday-koncert skulle tilhørerne sidde på primitive stole: Et bræt kun opretholdt af ét stoleben, så man rigtig blev gjort opmærksom på tyngdekraften, mens musikken spillede.

Der har været utallige koncerter, hvor det »nyskabende« bestod i at afspille video på stort lærred på scenen. Og nogle af de danske orkestre har indgået samarbejde med rytmiske bands, men i realiteten har de ofte blot været baggrundstæppe for den egentlige stjerne snarere end ligeværdig partnere. Man bør kalde tingene ved rette navn, og det er i sagens natur ikke innovativt for symfonikere at være backinggruppe.

Sand musikalsk nyskabelse oplever vi især ved urpremierer, i frisk erindring for mit vedkommende står især Odense Symfoniorkester og komponisten Karsten Fundals Liquid Rooms uropført i oktober 2014, som Copenhagen Phil med sit nye projekt, Open Orchestra, må være inspireret af.

I Beethovens maskinrum

Som landsdelsorkester dækker Copenhagen Phil »hele« Sjælland, men har ikke for vane at optræde i et så hipstersmart område som Papirøen på Christianshavn, hvor betaversionen af Open Orchestra onsdag den 13. maj blev søsat.

Foran Papirhallens indgang står næsten kun yngre mennesker i kø for at komme ind, stik modsat normale symfonikoncerter. Billetdamen uddeler et transparent koncertprogram, som er så smart designet, at det kan læses i mørke. Indenfor sidder de 70 musikere i vanlig opstilling, og der er en stemning af forventning i luften.

Vi får et pædagogisk formidlet foredrag lidt a la Leonard Bernsteins Young Person’s Concerts, her fremragende formidlet af gæstedirigent Charles Hazlewood.

Beethovens 7. Symfoni er det musikalske omdrejningspunkt for hele eventen. Hazlewood forklarer med overskud og en humoristisk undertone, hvordan lige præcis det og det instrument hos Beethoven ikke kan udskiftes med et andet, og får Copenhagen Phil til at demonstrere sine pointer. »Hør, hvis de heroiske horn eller trompeter spiller den linje, som violinerne har her – det fungerer ikke, vel? Og tag paukerne, de tilføjer krydderi, de ville være chilien i saucen.« En forbilledlig lektion for lægfolk i faget instrumentation.

Surprisejam

Orkesterchef Uffe Savery præsenterer nu Open Orchestra og fortæller, at ideen blev født på grund af stor interesse for de to flash mobs, Copenhagen Phil lavede på hovedbanegården i 2011 og i metroen året efter, og som i alt har fået ca. 19 millioner hits på YouTube.

Folk, der ikke var til stede ved de to happenings, ærgrede sig over at være gået glip af det. Og den cue tager den initiativrige Savery og det forandringsvillige orkester gerne. Nu skal sønnen Emil Savery være prøveklud i den interaktive onlinedel af Open Orchestra, som orkesterchefen viser på storskærmen bag musikerne.

Symfonikerne har hjemmefra indspillet hver sin partiturstemme af allegrettoen fra Beethovens 7. Symfoni adskilt, så brugere på det nye site kan vælge til og fra af instrumenter. Der er videoer af alle musikerne, morsomt vist med hornisterne, som spiller med i første takt og så holder pause og drikker fadbamser på en bænk.

Emil viser sig som en habil jazz-improvisator på hammondorgel og fabulerer over Beethoven-lydsporet fra internetsitet, tager sig tid til at bygge dynamikken langsomt op; derefter jammer han over samme musik med tre Phil-solister, der rejser sig op.

Halsbrækkende stafet

Fløjlshandskerne bliver heller ikke taget frem ved seks unge komponisters behandling af Beethovens allegretto, som de kalder Relay-Racing with Beethoven.

Den hvide storskærm opdeles i syv felter, så vi på videobilleder ser, hvornår stafetten bæres af Beethoven, Rasmus Zwicki, Daniel Fladmose, James Black, Tuan Hao Tan, Yoshida Aya eller Finnur Karlsson.

Ideen er pædagogisk og sjov på den selvironiske måde. På de smalle striber ser vi en skaldepande, et par hænder der spiller på tangenter, en smilende komponist på en græsplæne, en mand der med ryggen til står og tegner et ansigt. Billederne ændrer sig hele tiden. Beethovens toner skinner for det meste igennem – i en eller anden bearbejdet form, ofte på lettere rystende måder.

Musikken starter med at gå i hak på en loopende måde, som en maskine, der har sat sig fast, og så bevæger den sig ellers ud i de mest uforudsigelige kroge og slutter i triumferende dur. Som værk er det en forunderlig og helstøbt oplevelse, på trods af at det er barn af hele syv ophavsmænd.

Efter pausen har Copenhagen Phil ændret opstilling, så de nu står i grupper á 3-5 musikere på hver deres lille podium. Lyset begrænser sig nu til musikerspots, og instruktioner til publikum begynder at lyse fra storskærmen: Kom nærmere, gå rundt, rør lyset, slå ring om musikken. Først spiller orkestret en slags bearbejdning af Terry Rileys mediterende minimalismeklassiker In C, og slår senere over i den stærkt rytmiske finalesats fra Beethovens 7. Symfoni. Det er en koncertinstallation, der minder meget om Liquid Rooms i Odense, men som udmærker sig især i didaktisk henseende.

I Liquid Rooms er orkestret opdelt i fem sektioner á 15 musikere, og dramaturgien virker mere gennemtænkt: Publikum kan spadsere rundt om grupperne, men musikerne rejser sig også op. Den »interaktivitet«, som instruktionerne ved Open Orchestras installation byder publikum, er lidt naiv og selvindlysende. Men som helhed er projektet utrolig gennemført, sympatisk og ægte innovativt.

Fra november eller december kan alle bidrage til det interaktive site, og næste OO-koncert er til april næste år med Ravels La Valse.

Don’t miss it.

Open Orchestra Copenhagen Phil lancerede den 13. maj i Papirhallen sit flersporede projekt med at nytænke den symfoniske koncerts form og indhold. Åbningseventen blev en blanding af koncert, foredrag og installation. Til efteråret åbner deres interaktive site, og fremadrettet vil der foregå en årlig OO-koncert

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her