Læsetid: 4 min.

Jens Albinus’ evigt uglede hår

Det er med en stor kærlighed til den romantiske komedie, at May el-Toukhy spillefilmdebuterer og faktisk giver os et hæderligt bud på dansk post-kernefamilie-genren. Men der bliver også hugget en frisure og stjålet en skabelon eller tre undervejs
Førsteelskeren spillet af Jens Albinus’ er en blød og fumlet type med et hjerte af guld – og evigt uglet hår. Foto: Per Arnesen/SF Film

Førsteelskeren spillet af Jens Albinus’ er en blød og fumlet type med et hjerte af guld – og evigt uglet hår. Foto: Per Arnesen/SF Film

8. maj 2015

Nogle mennesker er bare bestemt for hinanden. Eller det vil den romantiske komedie i hvert fald gerne have os til at tro. Kunne I for eksempel ikke bare mærke det fra begyndelsen, at Andie MacDowell og Hugh Grant ville få hinanden til slut i Fire bryllupper og en begravelse? At det ligesom stod skrevet i stjernerne? Jeg kunne i hvert fald. Og det gav mig en mild kvalme. Fordi det er så undertrykkende i al sin lallende lykkelige naivitet.

May el-Toukhys Lang historie kort er med sit ensemblespil og sine spring i tid inddelt efter kapitler uden tvivl modelleret over den britiske popklassiker fra 1994. Det sker i mere varieret form – fra nytår over housewarming og navnefest til surprise.

Men de veletablerede klicheer er kørt i stilling, så man allerede tidligt i filmen ved, hvad man får. Der er manden, der stort set har den samme neurose og oneliner hele filmen igennem (Rolf spillet af Peter Gantzler, der dog også gestalter en fin dramatisk bue med sin karakter). Der er tøffelhelten, der finder sig i alt fra konen. Og førsteelskeren i Hugh Grants, undskyld, Jens Albinus’ skikkelse er som foreskrevet langtfra en klassisk machohelt, derimod en blød og fumlet type med et hjerte af guld – og evigt uglet hår hugget fra britisk forbillede. Og der er to, der er bestemt for hinanden, men først skal så grueligt meget igennem. Vi følger en venneskare gennem tykt og tyndt, men i særdeleshed disse to vingeskudte eksistenser. Ellen (Mille Hoffmeyer Lehfeldt), der knalder med Sebastian (Ola Rapace), der er gift med Eva (Cecilie Stenspil). Og Max (Albinus), der er gedigent smadret efter at være blevet grundigt forrådt af sin eks.

Folk og forhold er fucked up

Over et par år og otte festligheder ser vi de 11 venner miste og genvinde troen på parforholdet, børnehejset og kernefamilien. Lang historie kort er en dansk seksualliberal, pluralistisk postkernefamilieudgave af den romantiske komedie, og den fungerer, fordi den er bramfri og velskrevet. Og fordi el-Toukhy og medmanuskriptforfatter Maren Louise Käehne har givet plads til desillusionen og bredt ensemblespillet lidt mere ud, så der flyttes vægt fra den problematiske duet til andre skæbner.

Folk og forhold er fucked up, som det sig hør og bør, når man anslår en realistisk tone i sine portrætter. Og filmen prydes af en strålende frit flydende dialog, der ikke frygter hverdagens vendinger, men sjældent crasher i klicheer. Og der er flere alkoholiserede aftener over et spisebord, der næsten virker improviserede i deres pludrende polyfoni.

Musikken får lov at gribe grovkornet ind i fortællingen, overdøver dialoger for at fortælle situationen med toner i stedet for ord. Og der fortælles også i frisurer og tøj. Mest bemærkelsesværdigt Ellens skift mellem frisurer – fra en page, da hun er midt i et utroskabsdrama, til en stram pisk, da hun er i et utilfredsstillende parforhold, til en nonchalant elastiktot lige i vejret, da hun er en afklaret kvinde.

Der springes befriende over nogle af de mere afgørende øjeblikke, så vi kan få lov at digte med. Indledende manøvrer til sex, klip til søvn. Der slås på glasset, og den modvillige taler rejser sig til brylluppet, klip til, at hun sidder i sin bil og dunker hovedet mod rattet – hvorefter Max kommer og fortæller, at han godt kunne lide talen, fordi den mindede om Boris Jeltsins retoriske havarier.

Lang historie kort er faktisk sjov. Og det skyldes ikke kun spejlingens og genkendelsens hånlatter, når endnu en klassiker fra parforholdets borgerkrig kommer på banen. Gættelegen som potentiel atomkrig. Bordplanen, som – takket været skilsmisseregnen i vennekredsen – er et strålende afsæt for et lille rask nervesammenbrud. Og alkoholen som en selvfølgelig altid pålidelig benzin på ethvert bål. Sprutten kan man sgu regne med, halleluja.

Man kunne godt gøre sig lystig over den folkeligt romantiske tilgang, hyggen og genretyverierne i Lang historie kort, men jeg lider af noget så gammeldags som empati. Så det lykkes mig at have det sjovt. Og blive anfægtet. For ganske vist er May el-Toukhy mere sædeskildrer i stil med Woody Allen end tosomhedens røngentdoktor som Ingmar Bergman, men hun lader alligevel forfaldet og desillusionen slå ind i lystspillet.

Ind ad en åben dør

Og så er Trine Dyrholm helt oppe at ringe i rollen som den maskuline lesbiske Anette, der vist mere er modelleret over mænd fra ældre danske folkekomedier end noget som helst fra Sex and The City. Hun er fornemt sløret i alle sine bevægelser og mimik og især i sin tilgang til livet. Men hun får på formidabel vis flere scener til at accelerere, ikke kun fordi hun så åbenlyst nyder sin rolle, men også fordi hun rammer den så fucking rent og veltimet. Danica Curcic får til gengæld ikke et ben til jorden, fordi hun er en kliche som Dyrholms kontrollerede, perfektionistiske modpart.

Desværre er der også stadig Jens Albinus’ evigt pjuskede hår, der minder os om genrens skabeloner, som i perioder kommer til at skygge en del for de rigtige menneskeportrætter i Lang historie kort. Og så mister den også af til tempo. Men som en let anrettet menu er den vellykket. Gå ind ad døren, når den er åben, lyder et råd på et tidspunkt. Og, ja, hvorfor egentlig ikke?

’Lang historie kort’. Instruktion: May el-Toukhy. Manuskript: May el-Toukhy og Maren Louise Käehne. Dansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer