Et mesterligt portræt af en sidste rasende slingrevals

En sygeplejerske ledsager en invalid patient til Schweiz – til assisteret selvmord. Lige ud ad landevejen, javist, men den danske film ’I dine hænder’ destabiliserer alligevel fornemt vores forventninger
22. maj 2015

Et værelse med udsigt. Det er lige, hvad Niels har brug for efter at have skåret sine pulsårer over. »Tak for det,« siger han med syreætsende sarkasme til sygeplejersken Maria, der fandt ham i færd med at forbløde og forhindrede ham i at slippe for livet. Det er vel nok en dejlig udsigt.

Men slippe for livet, dét vil Niels. Han er lam fra halsen og nedefter og er færdig med at leve. Maria befinder sig også i et nulpunkt. Alene i sin store lejlighed med en kat, hun ikke kan lide, med smerten under den varme vandhane som dagens højdepunkt. Til sidst indvilliger hun i at ledsage Niels til Schweiz, det eneste land, der tillader assisteret selvmord. Og så bliver kammerspillet til en roadmovie.

I dine hænder er franskfødte, nu danske Samanou A. Sahlstrøms debutspillefilm, og han undgår stort set alle de mest søbende klicheer, mens begge hovedpersoner sprøjter alt deres personlige lort ud over vores pæne tøj. Peter Plaugborg er fænomenal som sarkastisk selvmorder, helt igennem frygtløs i sin nedbrydning af den sociale omgangstone. Et mesterligt portræt af en sidste rasende slingrevals inden det er farvel og tak for ingenting. Og svenske Lisa Carlehed er også fremragende som et følelsesmæssigt tjørnebuskads, alle stikker sig på. Og som Niels kaster sig frydefuldt ind i. Får ting til at ske.

Lodrette fald

Tonen er grumt slagfærdig, dialogen lige så brutal som omsorgsfuld, omslagene i stemninger og emner uforudsigelige. Det destabiliserer fra starten ens forventninger. Man bliver årvågen, for man kan ikke ane den slagne vej, som de fleste film plejer at skulle nedad. Der er samme fornemmelse af lodrette fald ned i menneskeskæbner som i de to tidligste Dogme-film, Festen og Idioterne.

Det er ikke for ingenting at Lars von Trier er kreativ producer. Og møbleret med disse to films skepsis over for den danske hygge og velfærdssamfundets rationalitet bliver kniven stukket dybt i komforten. Institutionernes magtesløshed over for den dybe depression står tidligt soleklart, hvordan et så logisk og fortrængende system slet ikke er gearet til at deale med mennesker, der kan gennemskue meningsløsheden i ’projekt samtale- køkken’. Det hele ender jo galt, det ved enhver. Forskellen er bare, at den deprimerede ikke kan glemme det, ikke kan se væk.

Alle mislydene i menneskelige relationer bliver foldet ud for fuld musik, ja, de bliver faktisk centrale i skabelsen af en ny nærhed. Fordi mislydene afslører noget, man forsøger at skjule. Og afgørende, dét er Niels og Marias rejse for dem begge. Det bliver fortalt fornemt af Samanou A. Sahlstrøm & Co.

Kameraføringen er sobert håndholdt, intim uden at blive snagende. Klipningen er usentimental, sikker både i sit flow og i sine afbrydelser. Og manuskriptet, især dialogen, er fremragende. Og der bliver ikke bundet nogle pæne sløjfer på historien. Hvorfor skulle der også dét? For at folk kunne få det bedre, når de går ud af biografen? For at de så siden kan undre sig over, at deres eget liv aldrig fik bundet sådan en sød sløjfe? Nej, vel?

’I dine hænder’ Instruktion og manuskript: Samanou A. Sahlstrøm. Dansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu