Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Sex i flere dimensioner

Gaspar Noés ’Love’ er en usædvanlig oplevelse: Skiftevis smuk og sanselig og utroværdig og irriterende
Murphy (Karl Glusman) og Electra (Aomi Muyock) dyrker hinanden med stor passion i Gaspar Noés ’Love’. Foto: Filmfestivalen i Cannes

Murphy (Karl Glusman) og Electra (Aomi Muyock) dyrker hinanden med stor passion i Gaspar Noés ’Love’. Foto: Filmfestivalen i Cannes

Kultur
23. maj 2015

Man kan ikke beskylde den argentinsk-franske filminstruktør Gaspar Noé for at gøre tingene på den gængse facon. Lige siden begyndelsen af sin nu kun fire spillefilm store karriere har han med sin idiosynkratiske stil og sit pågående kamera gjort, hvad han kunne for at ryste publikum. Jeg ved ikke ligefrem, om han ryster med sin seneste film, Love, men den er i hvert fald en usædvanlig oplevelse og skiftevis smuk og sanselig og utroværdig og irriterende.

Om Love, der er en film om kærlighed og sex i 3D, har Noé selv sagt, at han ville give drengene rejsning og gøre pigerne våde i trussen, og meget tyder på, at det er lykkedes ham. Han har også sagt, at han »i årevis har drømt om at lave en film, der fuldt ud genskabte et ungt, forelskets pars passion med alle sine fysiske og følelsesmæssige excesser.«

Det er også lykkedes ham, og Love har vakt både begejstring og foragt på filmfestivalen i Cannes, hvor kritikerne hvert år leder efter en film, der kan skabe lidt kontroverser. Men selv om der er masser af eksplicitte sexscener i Love – og selv om 3D er som skabt til den scene, hvor den ene af filmens hovedpersoner, Murphy (Karl Glusman), ejakulerer lige i kameraet og dermed hovedet på publikum – er det ikke nogen skandalefilm.

Glimt i øjet

Murphy er en ung amerikaner, der går på filmskole i Paris og her møder den smukke Electra (Aomi Myock). De forelsker sig i hinanden, og Love skildrer deres stormfulde forhold, der er fuld af sex, passion og store, uregerlige følelser, der bliver skreget ud. Jalousi, seksuelle eksperimenter, nænsomhed og spleen blandes med en vildskab og energi, som man ellers sjældent oplever på det store lærred.

Gaspar Noé er en blændende billedmager, der iscenesætter de mange sexscener som maleriske tableauer, der ikke lader renæssancemestrene noget efter. Det er lidt af en bedrift, at Love trods den megen sex og pornografiske scener ikke bliver en vulgær affære, men ofte netop virker som en skildring af ung, brændende kærlighed. Desuden leger han med fortællestrukturen som i mesterværket Irréversible, og det skaber en god energi.

Det er dog ikke alt, der fungerer i Love. Skuespillerne, som også omfatter danske Klara Kristin som naboen Omi, der involveres i Murphy og Electras sexliv, er ikke særlig troværdige, og især når Murphy og Electra skændes, bliver det meget skingert og anstrengende. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at Noé kæmper med de banale replikker, og at spleen skal håndteres med en vis forsigtighed, hvis ikke den skal blive fjollet.

Indrømmet, instruktøren og filmen har et glimt i øjet – det er ikke alting, der skal tages lige alvorligt – men indimellem er det svært at finde ud af, om man skal grine eller græde, og det er et problem.

Love er endnu ikke i dansk biografdistribution. Mere fra filmfestivalen i Cannes i den trykte avis, på information.dk/cannesdk og Twitter: @monggaard

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

Sex + 3D .... er det noget der rykker? For mig lyder det lidt som et radioprogram fra 50'erne ... her er et eksempel på noget mere up to date:

https://www.youtube.com/watch?v=5CqUYBopWLs

Men det er da fint at Cannes gerne vil være noget for den ældre generation - hvordan hænger det sammen med rollatorforbuddet på den røde løber?

Torben Arendal

3D sex!

Torben Arendal

3D sex har jeg prøvet!

Jens Thaarup Nyberg

Jeg vil da nødigt ha´sex i 2d

Torben Arendal

4D sex er endnu bedre.