Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Stoner i det vilde vesten

Forfatteren til sidste års litterære fænomen, afdøde John Williams, skriver om mænd og amerikanske myter i sin debutroman, som vi nu får på dansk
Kultur
16. maj 2015

Butcher’s Crossing ligner Stoner. Samme matsorte omslag båret af en enkelt hvid skrifttype og et stilfuldt billede suppleret med en rund gylden sticker. Heri står der »John Williams« på Stoner, mens der står »Af forfatteren til den internationale bestseller Stoner« på den, der er trykt på Butcher’s Crossing.

Forlaget håber selvfølgelig på, at de mange, der sidste år investerede i den afdøde amerikanske forfatters (1922-1994) genopdagede roman fra 1965, straks køber den fem år yngre Butcher’s Crossing.

Det giver jo god mening, og er du på udkig efter en dæmpet historie om en beskeden mand, der ikke lader sig gå på af noget, så bliver du ikke skuffet – også selv om Butcher’s Crossing både hvad tid og sted angår, udspiller sig langt fra William Stoners akademiske skrivepult og skuffende ægteskab.

Butcher’s Crossing starter i 1873 i byen af samme navn, en lille nybyggerflække i Kansas befolket af rastløse mænd og bestående af seks træbygninger omkring en smal jordvej flankeret af en række telte. Hertil ankommer unge Will Andrews, der har droppet sine universitetsstudier i Boston for at søge ud i vildmarken og »lære landet at kende«, som han selv udtrykker det.

Hvad Will helt præcist søger, ved han ikke, men romanen indledes med to citater, der antyder, hvad der er på spil. Det første citat er fra Emersons essay Nature (1836), der opfordrer til at søge kontakt med den harmoniske natur – mens det andet, fra Herman Melvilles roman Bondefangeren (1857), advarer om lige det modsatte: Præriens lyksaligheder er en dødbringende skrøne opfundet af digterne.

Spørgsmålet er, naturligvis, hvordan det vil gå Will Andrews, da han i selskab med tre mænd drager mod Colorados bjerge for at jage bisoner. Vender han tilbage som en lykkeligere mand, eller bliver han undervejs slået ihjel af naturens kræfter?

Rådden lugt af bison

Med Butcher’s Crossing skriver John Williams sig ind i en markant amerikansk litterær tradition for at tage USA’s westernmyte under behandling, og han gør det vel at mærke i et forbløffende originalt anslag.

Will Andrews er for så vidt ikke på flugt fra fortiden eller på jagt efter maskulin oprejsning, og der er heller intet heroisk over kampen for at overleve tørsten, sulten, småskænderierne og snestormene i det vilde vesten. Tværtimod er hverdagen på prærien præget af kedsommelige rutiner, bitter kaffe og lavpraktiske gøremål, hvilket afspejles i Williams’ detaljemættede og realistiske sprogtone.

Specielt stærkt står scenen, hvor Andrews skal »brække sit første dyr op«, som det hedder i Mich Vraas suveræne oversættelse, og han er ved at blive kvalt i indvolde:

»Da hans venstre hånd nåede enden af tarmen, rakte han den anden hånd med kniven op ved siden af den og skar i blinde i det seje rør. Den rådne lugt af bisonens halvt fordøjede mad stod ud i hovedet på ham; han holdt vejret og savede løs med kniven, stadig mere desperat.«

På trods af at Will Andrew rejser den modsatte vej end William Stoner – nemlig fra læreanstalten til landet – har de meget tilfælles. Begge udviser de stoisk ro i en foranderlig, trist verden, der intet har tilovers for tidligere tiders menneskelige kvaliteter. Samtidig har begge mænd blik for tilværelsens små øjeblikke af skønhed – det samme har Butcher’s Crossing, der måske ikke graver så dybt i sin hovedpersons psyke, som Stoner gør, men til gengæld favner bredt i sin skildring af den farlige og forunderlige amerikanske prærie.

Butcher’s Crossing
John Williams
Oversat af Mich Vraa
Lindhardt & Ringhof
336 sider
300 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her