Læsetid: 4 min.

Ensomhedens vilkår

Svenske Jenny Tunedals ’Kapitel et’ lader sig kun læse med nedsat hastighed så sætningernes multiple bevægelser registreres og deres materielle tæthed kan værdsættes
13. juni 2015

Digteren Jenny Tunedal og landsmænd som Ida Börjel og Hanna Hallgreen, der alle debuterede i første halvdel af nullerne, har en sprogmaterialistisk indstilling til fælles med den amerikanske poesibevægelse, der, med navne som Lyn Hejininan og Susan Howe, er blevet kendt som languagepoetry. De deler også disse digteres smag for genbrug af både sproglige strategier og konkret verbalt materiale fra lyrikhistoriens skævere eksistenser såsom Gertrude Stein og Emily Dickinson. Det er en digterisk tradition, som i mange år har stået stærkere på svensk end på dansk jord, hvorfor det giver god mening, at Julie Sten-Knudsen, efter oversættelsen af Tunedals nyeste værk, Min krig, suiter, som kom i 2011, har givet sig i kast med hendes bagkatalog.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu