Hvorfor er komedier om modne mennesker ofte så ulideligt umodne?

To amerikanske overklasseægtepar omkring de 70 år mødes på restaurant for at dele den svinedyre skaldyrsplatte, som de har delt så mange gange før. Men denne dag er anderledes. For denne dag proklamerer de to ægtemænd og advokatpartnere, at de er forelskede i hinanden og vil skilles fra deres koner, så de bedre sent end aldrig kan leve det liv sammen i det åbne, som de har levet i det skjulte de seneste 20 år.

Sådan starter Grace and Frankie, der – selv om vi ikke snydes for at se Sam Waterston spoone Martin Sheen til lyden af øm fingerspilsguitar – ikke som sådan handler om homoseksualitet, men om de granatchokkede efterladte koner, hvis liv fra dette øjeblik bliver bundet sammen i et bittert skæbnefællesskab.