Læsetid: 2 min.

Kålhoveder og kulturklichéer

Daloons forårsruller blev reklamekult med sloganet ’De ligger godt i maven’, og det er der nu kommet et humoristisk og musikalsk dokudrama ud af
12. juni 2015

Man aner med det samme, at denne teateraften ikke bliver en klassisk tilbagelænet affære som passiv beskuer. Allerede i cafeen inddrages vi uden omsvøb. En myndig rundviser råber os an og opridser reglerne for vores forestående besøg hos Daloon. Hårnet og kittel er ikke til diskussion, der skal vaskes hænder og mobiltelefoner må under ingen omstændigheder bare være på lydløs. Hvis man har været syg, må man slet ikke komme ind!

Således udskældt og udklædt går vi i samlet flok ind til ’fabrikken’, hvor industrikøkkenborde i stål og bekymrende mange ingredienser møder os. Den interaktive del er øjensynligt først lige begyndt, og snart sidder undertegnede og skærer porre-øjne til et kålhoved, mens min sidemand sørger for dens røde peberfrugthat..!

Uspecificeret fyld

Indholdet i de kære fritureforårsruller er en blandet landhandel, der aldrig vil kunne sælges i Kina, forstår vi, og mindst lige så henkastet lyder det, at Daloon er ’baseret på en eller anden kinesisk præget tankegang’. Kulturklichéer og sarkasme driver ned ad væggene, og både i forhold til forestilling og forårsrulle bliver det oplagt at tale om form fremfor indhold. Det ydre retfærdiggør så at sige, at der kan fyldes alt muligt i det, og sammenligneligt er der ingen grænser for, hvad der er blevet plads til i dette stykkes gyldne brønd af input.

De tre skuespillere bevæger sig – godt hjulpet af musikken – ubesværet mellem fortid, nutid og fremtid i fortællingen om Daloons grundlægger og forårsrullens fremtidsudsigter. Således møder vi både hans strikse, gamle far med de store visioner på hans vegne, en presset bestyrelsesformand, der stresser over, hvordan han skal holde indtjeningsniveauet oppe på det nuværende marked og en fiktiv Daloon-datter i 9. led, der forestiller sig fremtidens fastfood (og Daloons overlevelse) som et ernæringspulver, der både vil gøre livet enklere og mere bæredygtigt.

Scenografien som wrapping

Derfor bliver det også i høj grad den helstøbte scenografi, der med stædig antiæstetisk køkken-analogi binder det strittende, kitchede stykke overbevisende sammen. Paptallerkener oversætter en kinesisk monolog om selvmord(!), kål revet i takt agerer toglyd til en lang Danmarksrejse, og en uformel pause med dårlig kaffe, småkage og monoton oplæsning af far og søns brevveksling bliver højskoleramt på så flad og fodformet en måde, at der ikke levnes nogen tvivl om vores forårsrullefyrstes tilpasningsevne i det danske.

Der gabes på den måde over rigtig meget, men selv om både historie og fremdrift undervejs drukner lidt i de mange skæve, publikumsinddragende effekter, så er er dette musikalske kål-kulturmøde absolut værd at gnaske sig igennem.

’De ligger godt i maven’ af Jun Jimbut Feng og Gritt Uldall-Jessen. Iscenesætter: Nils P. Munk. Scenograf: Sir Grand Lear. Medvirkende: Rosa Sand Michelsen, Peter Flyvholm og Wei Xu. Violinist: Xiao Ming Ma. Komponist og lyddesigner: Brian Larsen. Kostumer: Anna Lorenzen og Jeppe Worning. Københavns Musikteater indtil 13. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu