Læsetid 5 min.

Kan den europæiske klovn overhovedet provokere nogen mere?

Christian Lollike fik ordet på gaden i Bergen, mens Festspillene arrangerede en topbevogtet debat om ytringsfrihed med Flemming Rose. Men teatret havde svært ved at provokere med ord. Til gengæld provokerede tonerne i Per Nørgårds nye værk
Christian Lollike forsøgte at provokere borgerne i Bergen med sin installation ’The Provocateur’, hvor man kunne kaste bolde op mod den råbende mand i buret. Men det kneb med reaktioner. Kun da skuespilleren klædte sig nøgen, blev folk forargede.

Christian Lollike forsøgte at provokere borgerne i Bergen med sin installation ’The Provocateur’, hvor man kunne kaste bolde op mod den råbende mand i buret. Men det kneb med reaktioner. Kun da skuespilleren klædte sig nøgen, blev folk forargede.

Thor Brødreskift
12. juni 2015

På sin egen finurlige facon blev Christian Lollike også i år hovedperson under Festspillene i Bergen. Ikke med et forkromet værk sådan som sidste år, hvor hans Breivik-forestilling Manifest gjorde folk både rasende og taknemmelige. Men med et gadeangreb på nordmændene. For Lollike har nu påtaget sig rollen som den europæiske klovn. Altså som den, der må sige alt, når han bare maler sig hvid i ansigtet. Hans gadeteater The Provocateur fungerer ligesom manden i buret på Bakken: Du betaler og får tre bolde – og retten til at råbe hvad som helst. Og så må du ellers bare skyde løs. Hvis du rammer plet, falder manden ned.

Lollike har anbragt to mænd oppe i et stålbur, som scenografen Palle Steen Christensen har designet uden dikkedarer. Der sidder mændene så og råber grimme ting. Men det er tydeligvis svært at provokere nogen. I lørdags reagerede de fleste i hvert fald, som om de fik øje på en tigger: Smilede høfligt og skyndte sig videre. Mændene i buret prøvede at gøre nar ad folk, der nærmede sig. De råbte også slemme ting om festspillenes direktør Anders Beyer. »Racist!« skreg de sågar. Men lige lidt hjalp det.

Nøgenhed er godt

Denne teaterform var tydeligvis ikke klar nok. Der skulle nok have været nogle hjælpere uden for buret. Desuden var skuespillernes megafoner alt for svage. Ikke mindst når taktfaste sømandsgarder marcherede forbi, og når folk fra den livlige Regnbuefestival testede lydudstyr. Dagen forinden havde den ene provokatørskuespiller godt nok taget sit tøj af og var vandret ud af buret, ud mellem tilskuerne. Dét havde fået nogle nordmænd til at blive forargede – og nogle fotografer til at slikke sig om munden. Men forbudt nøgenhed kan man vel næppe betragte som en politisk provokation, uanset hvor subtilt man kan tolke det kvabsede menneskes sårbarhed i en ironmanfikseret verden?

Interessant nok afholdt organisationen Fritt Ord samtidig en debat om ytringsfrihed oppe på biblioteket. Her var der sikkerhedstjek som i Det Hvide Hus. En af paneldeltagerne var nemlig den norske udgiver af Salman Rushdies De Sataniske Vers – den nu 72-årige William Nygaard, der blev udsat for et skudattentat tilbage i 1993. Desuden var en af panelgæsterne Jyllands-Postens redaktør, Flemming Rose – manden bag publiceringen af Muhammed-tegningerne.

Flemming Rose talte klarest og understregede forskellen på et ’frit samfund’ og et ’frygtsamfund’. Samtidig definerede han den usynlige selvcensur: »Selvcensur er, at jeg har lyst til at sige noget, men ikke gør det, fordi jeg er bange for konsekvenserne,« sagde han. Og folk nikkede.

Tvivl om demokrati

Nede ved buret var der dog tilsyneladende ingen, der var bange for at sige noget som helst. Ellers skjulte de sig godt mellem de mange Securitas-vagter.

Så var der nok mere konkret provokationspotentiale i teaterspillet Home Visit: Europe af det tyske teater Rimini Protokoll ude i forskellige private hjem. 15 mennesker mødte op på en angiven adresse, hængte regnjakkerne og samlede sig om et stort bord. Her lå en hvid papirdug med et kort over Europa. Og her skulle deltagerne så sætte prikker ud for deres fødesteder. Spillet bestod i, at deltagerne fik en lille, sjov musikautomat til at udskrive sedler, der skulle læses op, lidt lige som i Matador.

Disse 15 mennesker viste sig at komme fra Norge, Uganda, Kurdistan, Somalia – og Canada. Men hvor mange af dem havde et job, de kunne leve af? Og hvor stor tillid havde de til demokratiet?

Disse spørgsmål var pirrende. For her var der noget på spil. Så det var ærgerligt, at formuleringerne var alt for kryptiske for voksne, der lige havde lært norsk. Forestillingen spilles også hos Mungo Park, Sort/Hvid og Nordkraft til september, forhåbentlig på bedre dansk.

Alligevel var det egentlig først til uropførelsen af Per Nørgårds dobbeltkoncert for violin og cello i Grieghallen, at jeg personligt kunne mærke følelsen af ’provokation’ under disse festspil. Det provokerende lå i dialogen mellem solisterne i den nu 82-årige Per Nørgårds nye værk Dobbeltkoncert for violin, cello og orkester, der blev uropført af Bergen Filharmoniske Orkester.

For violinen og celloen var som to hidsige elskende, der ikke kunne få nok af hinanden. Eller også var de som to politiske kamphaner, der hele tiden prøvede at overgå hinanden i blær og overrumpling. Det var smukt. Men det var også næsten sørgeligt. Som en provokation, der blev fortrudt.

Senere ved midnatsshowet ude på Bergens stolte sø, Lille Lungegårdsvann, blev en bid af Nørgårds musik afspillet i høretelefoner hos folk ved søbredden. Men nu manglede synet af Peter Herresthals inciterende sitreviolin og Jakob Kullbergs vilde og næsten overbærende cello.

Kvinde uden navn

Teaterprovokationen ved dette års festspil var ellers Arne Lygres stykke Ingenting av meg. Her forlader en kvinde sin mand og sine børn til fordel for en yngre mand. Men ensomheden lader sig ikke sådan lige kurere af forelskelse. Arne Lygre har nogle grumme replikker med nogle uhyggeligt enkle sætninger. Det kunne man også høre, da Teatret Momentum i Odense uropførte hans Dage under i 2009, og da Aarhus Teater i år spillede hans Jeg forsvinder. Alligevel mærker man desperationen under hvert eneste ord – hos hans personer, der bare hedder ’Hun’ og ’Han’.

Den danske scenografduo Sir Grand Lear har skabt den elegante scenografi af mørkt glas over en utilregnelig sø. Den stramme instruktion af danskeren Kamilla Bach Mortensen har fået skuespillerne til at holde sig helt neutralt og roligt, uanset hvilke onde ord, de siger. Det fungerer meget stærkt. Ikke mindst for skuespilleren Ane Skumsvoll, hvis kindben er helt urokkelige, uanset hvor kraftigt dødsdriften hiver i hende.

Festspillenes mest opreklamerede teaterforestilling var ellers den sydafrikanske version af Strindbergs Frøken Julie. I Mies Julie foregik herregårdshistorien mellem en hvid herskerinde og en sort tjener i Sydafrika. Det var en heftig, erotisk forestilling med vidunderlige skuespillere, men også en ret bastant tolkning af Strindberg. Tilskuerne var helt tavse, men rejste sig så prompte i et voldsomt bifald. Så hvis de var provokerede, var de i hvert fald også bevægede.

Det er medfølelsen, der gør hele forskellen. Under Lollikes performance på torvet kunne man ikke føle noget som helst med de hvidmalede klovne i buret. Det hjalp heller ikke, at de malede sig i ansigterne med nutella. De blev ikke mere ’sorte’. Eller mere stakkels. De var bare irriterende.

Og det er altså noget andet end ’provokerende’.

’The Provocateur’. Instruktion: Christian Lollike. Scenografi: Palle Steen Christensen. Vises også i Stockholm 14-15. august og under Aarhus Festuge 29-31. august – og i Dresden 24-26.

’Home Visit’. Europe. Rimini Protokoll og Bergen Internationale Teater. Vises også 14-27. september i private hjem i Allerød, København og Aalborg, arr. Mungo Park og Sort/Hvid og Teater Nordkraft.

’Ingenting av meg’. Tekst: Arne Lygre. Instruktion: Kamilla Bach Mortensen. Den Nationale Scene. Til 20. juni.

’Mies Julie’. Frit efter Strindbergs ’Frøken Julie’. Instruktion: Yaël Farber. Baxter Theatre Centre, Cape Town. ’Nordisk prisme’. Uropførelse af Per Nørgårds dobbeltkoncert for violin og orkester. Bergen Filharmoniske Orkester.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu