Læsetid: 4 min.

Litteratur, der vokser ud af modstand

Ny antologi med afghanske og danske noveller bør blive en klassiker for novelleelskere. Samtidig giver den et unikt indblik i afghansk emigrantlitteratur
Børn, unge og kvinder – mennesker, der i patriarkalske hierarkier er underordnet andre – står i centrum i de fleste af de afghanske noveller i antologien ’Mælk og sukker’.

Hossein Fatemi

13. juni 2015

Afghanistan ligger nok lavt på listen over lande, hvor man ville vokse op, hvis man kunne vælge. Årtier med krige og interne magtkampe om politisk og religiøs kontrol gør hverdagen grusomt besværlig for de fleste.

Antologien Mælk og sukker har samlet otte elegante noveller, skrevet af kvindelige afghanske forfattere, der i bogen får selskab af otte danske kvindelige forfattere. De afghanske forfattere skriver om så gruopvækkende forhold, at man får åndenød. Samtidig rummer de en rolig værdighed og litterær kvalitet, som gør novellerne til en fornøjelse at læse, også fordi man må beundre forfatternes håb og humanisme.

Kvindeoprør i afghansk litteratur har udgiveren Dansk PEN kaldt denne fantastiske antologi. Oprøret er tyst og litterært, som da Jane Austen og Brontë-søstrene i 1800-tallets Europa beskrev en virkelighed med følsomhed for alle mennesker – kvinder, mænd og børn. Tyst, fordi oprøret består i en stilfærdig måde at gøre opmærksom på, at menneskers følelser er de samme, uanset ydre forhold, der spænder ben for menneskers projekter. Og litterært, fordi novellerne hver især er fornemme eksempler på, hvor meget en kortfortælling kan rumme og udtrykke. Klapsalver må gå til ikke mindst oversætteren fra farsi, Asef Soltanzadeh.

Børn, unge og kvinder – mennesker, der i patriarkalske hierarkier er underordnet andre – står i centrum i de fleste af de afghanske noveller. To af dem, »ID-kortet« af den anerkendte Spozhmai Zaryab (f.1950), og »Pamir Djan« af Wasima Badghisy (f. 1976) handler om folk, der simpelthen forsvinder. I »ID-kortet« holder en mor sin unge søn skjult i huset, fordi han har mistet sit ID-kort. Uden det er han retsløs og risikerer at blive dræbt eller tvangsrekrutteret af bander. Den tragiske udgang på historien om en mor, der ville redde sit barn, men ikke kunne, gør ondt i maven. Novellen »Pamir Djan« fortælles af en (kvindelig) repræsentant for et familiekollektiv, der jævnligt forbereder en velkomstfest for landsbyens begavede søn, Pamir Djan. Han rejste til Kabul for at studere, lod håret vokse og tankerne flyve – men har i en årrække ikke besøgt sin familie … Velkomstfesten danner bolværk mod landsbyens fælles viden om, at den forsvundne Pamir må være myrdet eller fængslet: »Årene gik, og de overvejede at eftersøge Pamir Djan i andre byer, i Isfahan, Nishabour, Sankt Petersborg, Strasbourg, Mars og Konia …« Flere kvindelige handlemuligheder ses i »De sorte vægge« af Parween Pazhwak, hvor den fortællende jeg-person er læge og opdager den helende kraft i malerier på hospitalets vægge.

Lige magtesløse

Alt i alt afspejler de kvindelige forfatterstemmer en patriarkalsk livsform. Novellernes unge sønner repræsenterer hele familiens håb og handlekraft. Mænd er de handlende og udfarende, familiens beskyttere, dem, der har en retsstilling, som kan uddanne sig og trække familien ud af fattigdom og håbløshed. Kvinderne er bundet til hjem og passivitet og ved, at det ikke kan være anderledes. Samtidig afspejler novellerne kvindernes fortvivlelse over, at mændene svigter deres ansvar. Enten ved at forsvinde sporløst som den kække Pamir, eller ved som novellernes voksne mænd at trække sig fra familien i sorg og skam over ikke at kunne udfylde rollen. Når Pamir Djans far Haji afviser at være en del af den kollektive familiesmerte, bliver det klart, at mænd og kvinder fremtræder lige magtesløse.

Bogens forfatterbiografier afslører, at mange af de afghanske forfattere lever i eksil. Spozhmai Zaryab bor i Frankrig, Wasima Badghisy (f. 1976) har været flygtning i Iran, i lighed med tre af antologiens øvrige forfattere (og anslået tre millioner andre afghanske flygtninge i Iran). Farsi er Irans dominerende sprog og for mange forfattere er Iran det fristed, hvor de har fået uddannelse og publikationsmuligheder, selv om de ikke regnes for borgere og man helst ser, at de rejser.

Antologien henter sit navn fra det farsiske udtryk for sprog og poesi. »I den farsitalende kultur har man altid brugt glosen sukker som metafor for sproget. Sproget er sødt, farsi lyder sødt,« meddeler det fine forord, der også forklarer, at når farsi blandes med andre sprog, taler man om »mælk og sukker«. Denne blanding af danske og afghanske noveller er præcis sådan en blanding.

For læserens nervesystem er det godt, at de danske noveller alternerer med de afghanske. De danske tekster aflægger rapport om det tårnhøje niveau i dansk kortprosa, men problemerne er i en anden vægtklasse. Adda Djørups »Manolito med halv vinge« og Mathilde Walter Clarks »Fiskehandlerens kone« er herligt surreelle, mens Kirsten Thorups portræt af den rumænske familiefar Florin, der lider en ublid skæbne som flaskesamler i Danmark, er i tråd med de afghanske forfatteres socialrealistiske virkelighed.

Oprivende sandheder

Nietzsche mente, at kunst formulerer det rædselsvækkende i en æstetisk acceptabel form. Kun i kunsten kan vi kapere tilværelsens sande modsætninger og oprivende sandheder.

Nietzsches ord kommer i erindringen, når man læser denne antologi, som bør blive en undervisningsklassiker. De afghanske noveller har en tyngde af virkelighed, som får mange andre problemstillinger til at blegne, og mig til at mindes ordene fra Wibke Bruhns, forfatter til Mit fædrene land (2006), hvis far blev henrettet for 20. juli-attentatforsøget på Hitler i 1944: »Krig gør alle andre problemer større.«

Emigrantlitteratur er fantastisk, fordi den blander flere blikke på virkeligheden. Læs, læs, læs denne antologi, der vidner om, at litteratur vokser af modstand.

Mælk og sukker. Ny PEN-antologi med bidrag af danske og afghanske forfattere
Kristina Stoltz, Asef Soltanzadeh og Mille Rode (red.)
Oversat af Asef Soltanzadeh og Narges Ghandchi
 Bestilles hos Dansk PEN pen@pen.dk
164 sider
150 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Ranum

Når læser anmeldelsen får jeg ikke rigtig lyst til at læse antologien. Alligevel kommer anmelderen udbasunerende opfordring til slut. Det er ikke rigtig overbevisende ... det virker som om også anmelderen behøver at blive overbevist om bogen relevans...

Peter Nørgaard

Tak for en god anmeldelse, der giver lyst til at læse antologien. Og at god litteratur - og kunst - kan vokse ud af modstand, kan den konstituerede rektor for forfatterskolen (og rektoren for filmskolen etc. etc. og etc.) sikkert få brug for. Hvis ellers modstand, handler om andet end nuller i navlen.