Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Måske en film om kvinder som edderkopper

Jake Gyllenhaal spiller dobbeltgængere i Denis Villeneuves lidt for mystiske psykodrama ’Enemy’
Kultur
5. juni 2015

Hvis det er sandt, at vi alle har en dobbeltgænger et eller andet sted i verden, så håber jeg ikke, at det kommer til at gå for sig som i Denis Villeneuves Enemy, når jeg møder min.

Den canadiske filminstruktørs forrige film (hans seneste, Sicario, havde premiere på filmfestivalen i Cannes i år) er et hjerneknald – lige dele psykologisk thriller og psykodrama baseret på en roman af forfatteren José Saramago.

Jake Gyllenhaal spiller hovedrollen som den kedelige historiker Adam, der lever et stille liv i en trist lejlighed og kun har sin undervisning og sin kæreste, Mary (Mélanie Laurent), til at holde sig med selskab. Adams liv vendes dog på hovedet, da han en dag finder ud af, at han har en dobbeltgænger, skuespilleren Anthony, Adams absolutte modsætning. Han ligner Adam på en prik, men bor i en lys og lækker lejlighed med sin højgravide kone, Helen (Sarah Gadon). De to mænd mødes en dag, og hvor mødet umiddelbart skræmmer den tilbageholdne, usikre Adam, ser den anderledes frembrusende og selvsikre Anthony en mulighed for måske at prøve noget nyt ved at give sig ud for at være en anden.

Et kammerspil

Jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal synes om Enemy. Denis Villeneuve er en stilsikker og stilbevidst instruktør, og Enemy er en veliscenesat film med en gultonet billedside, der skaber en ganske særlig stemning og tone omkring de to hovedpersoner i en anonymt udseende, fremmedgørende storby.

Faktisk er Enemy næsten et kammerspil, og Jake Gyllenhaal skaber med mindre nuancer i sit spil og sin mimik og gestik to vidt forskellige typer i Adam og Anthony. De to kvindelige skuespillere har ikke så meget at arbejde med og skal mest bare være der.

Hvad Villeneuve og hans manuskriptforfatter, Javier Gullón, vil med den uudgrundelige historie, er svært at greje. I kælderen af Anthonys lejlighedskompleks ligger en avanceret sexklub, hvor mænd i jakkesæt ser på smukke, nøgne kvinder, som onanerer og træder på edderkopper, og et sted i historien lurer Adams mor (Isabella Rossellini) – er det også Anthonys mor? – en dominerende og ikke videre empatisk skikkelse.

Chokerende slutning

Måske handler Enemy om kvinder som edderkopper, der dominerer og spiser deres mænd. Måske skildrer den to sider af en mand, der har svært ved at blive voksen og tage ansvar. Måske handler den om et af den slags totalitære samfund, Adam underviser i, men ikke ved, han selv lever i. Måske er den et dyk ned i underbevidstheden hos hovedpersonerne. Måske skildrer den en ensom mands totale sammenbrud. Måske er den bare et mareridt – lidt ligesom Richard Ayoades sorthumoristiske The Double, der havde premiere sidste år og var baseret på en roman af Dostojevskij.

Jeg holder af de af Villeneuves film, der som Prisoners og Sicario bruger thrilleren til at dykke ned i de mørke hjørner af den menneskelige psyke, men når det bliver så mystisk som i Enemy, er det ikke længere hverken interessant eller spændende.

Jeg må dog erkende, at slutningen var både overraskende og chokerende.

’Enemy’. Instruktion: Denis Villeneuve. Manuskript: Javier Gullón. Canadisk (Cinemateket i København eller på Netflix)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her