Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Mariah Carey gør-det-selv og gør det fremragende

’#1 To Infinity’ er den sjette greatest hits-plade, Mariah Carey har udgivet, og det er på tide, at popstjernen anerkendes ikke blot som sanger, men som sangskriver og producer og som en af popmusikkens største artister nogensinde
Kultur
12. juni 2015
Trods manges fordomme både skriver og producerer Mariah Carey sin musik selv, også mange af de 18 numre, der har ligget nr. ét på de amerikanske hitlister, og som hun har samlet på et album. Foto: Sony Music

Trods manges fordomme både skriver og producerer Mariah Carey sin musik selv, også mange af de 18 numre, der har ligget nr. ét på de amerikanske hitlister, og som hun har samlet på et album. Foto: Sony Music

Det er ikke tilfældigt, at der er i alt 18 sange på Mariah Careys nye greatest hits-plade #1 To Infinity (hvis man ser bort fra et nyt bonustrack). Og hvorfor? Det er såmænd, fordi hun har haft 18 sange på den amerikanske hitlistes førsteplads. Kun The Beatles har overgået det antal med deres 20 nummer-1-hits.

Samtidig er hun, sammen med Elvis, den kunstner, der har tilbragt flest uger på førstepladsen, og hvis man tæller op, hvor mange år hun har haft et nummer på førstepladsen, overgår hun både Elvis og The Beatles med sine 11 år i træk.

Okay, vil nogen måske sige, så hun har altså haft nogle gode producere og sangskrivere i ryggen, eller hvad? Men sandheden er, at hun både producerer selv og som sangskriver kun overgås af Paul McCartney, John Lennon og Max Martin, når det kommer til antallet af skrevne nummer-1-singler.

Ingen mand i ryggen

Alligevel kan jeg næsten allerede høre folk mumle, at hun sikkert ikke har skrevet eller produceret de ting, hun officielt står på. Det får mig til at tænke på et interview, som Björk gav til mediet Pitchfork for nylig, under titlen: »Den Usynlige Kvinde«. Björk fortalte om, hvordan hun igen og igen har oplevet, at medier og offentlighed, når hun havde en mand som co-producer på sit album, straks antog, at det måtte være manden, der havde produceret hele albummet. Selv hvis disse producere i interviews gang på gang gentog, at de blot var co-producere, at de måske havde lavet 20 procent af produktionen, mens Björk stod for 80 procent, så blev det ignoreret konsekvent i den offentlige fremstilling.

I interviews har Mariah Carey utrætteligt gentaget, at hun skriver og producerer sine sange selv (så utrætteligt, at nogen har lavet en sammenklipning at det på YouTube). En sigende reaktion fra mediet Gawker var, »om det ikke virkede mistænkeligt«, at hun insisterer så meget på det?

Men lad os holde os til fakta – f.eks. at Walter Afanasieff, der har skrevet mange sange sammen med Mariah, udtrykkeligt har gengivet, hvordan han selv leverede klaverstykket til »Hero«, men at det var Mariah, der komponerede melodien. Eller at han har beskrevet i interviews, hvordan han til at begynde med stillede sig tvivlende over for Mariahs melodi til »All I Want For Christmas Is You«, men sidenhen overgav sig.

Og tilsyneladende gjorde han klogt i at stole på hendes musikalske sans. Sangen er en af verdenshistoriens bedst sælgende singler. Kort sagt: Når folk antyder, at Mariah Carey – eller nogen anden sangerinde – ikke bør have æren for det, hun officielt er krediteret for, så bør spørgsmålet fremover være, om de har andet end deres fordommes sexistiske losseplads at bygge påstanden på.

Men med et samlet blik på rekorderne kan vi måske blive enige om følgende faktum: Mariah Carey er og bliver en af de absolut største, mest talentfulde og over tid mest vedvarende succesfulde begavelser, som popmusikkens historie nogensinde har set. Så er det sagt.

Uden Mariah ingen Beyoncé

#1 To Infinity er et fint dokument over denne kendsgerning på trods af, at den selvfølgelig mangler mange, mange perler, der ikke lige ramte førstepladsen. Og selvom opsamlingen ikke har albummets sammenhæng, har den Mariah Careys stemme og musikalske stil som ledetråd.

Pladen starter passende med det store hit »Visions of Love«. I begyndelsen af sin karriere gav Mariah Carey med sange som »Visions of Love« og »Love Takes Time« den musikalske genre quiet storm, som er en r&b-balladeform fra 1970’erne og 1980’erne, et nyt kraftigt udtryk. Det gjorde hun ved en ekstrem brug af melismer og blue notes, som står i direkte forlængelse af den legendariske Mahalia Jacksons gospelsang. Denne kombination åbnede for et nyt stærkere følelsesregister i popmusikken. Hun satte med sin sangskrivning, produktion og sangstil en ny æstetisk grænse for poppens emotionelle formsprog, som hun netop ved hjælp af de komplicerede fraseringer afholdt fra at blive sentimentalt.

Den stil har været særegen for Mariah Carey lige siden, ofte ledsaget af hendes evne til at nå uhørt høje toner i det såkaldte fløjteregister, en teknik som ingen har formået æstetisk at benytte med samme intelligens. Sidenhen trodsede hun sit pladeselskab og insisterede på ikke kun at lave ballader, hvorved hun tog den gospelprægede r&b-sang ind i en helt ny up-tempo-stil, som man f.eks. kan høre på »Fantasy«. Her glider hendes fraseringer som vanddråber over et slangeskin i konstant bevægelse, pauseløst, frisk og nærværende.

Uden Mariah Carey havde vi aldrig fået en Beyoncé.

#1 To Infinity er blot en skraben i overfladen af den skat, som er Mariah Careys karriere. Men den er en god reminder om, hvilket umådeligt talent hun er. Så kan man jo altid dykke ned i de enkelte plader bagefter.

Mariah Carey: ’#1 To Infinity’ (Epic / Columbia / Legacy)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her