Læsetid: 6 min.

På prædikestolen og i dagbogen

To nordamerikanske mænd udstyret med hver deres guitar brydes med livets genvordigheder på hver deres måde. Ikonet Neil Young går direkte i det multinationale sul på giganter som Monsanto og Chevron. Mens Sun Kil Moon lader livets uretfærdigheder ulme i sine hverdagsnotater
Neil Young er ude efter Corporate America på sit nye album, som usikalsk lige er en anelse for mageligt.

Warner Music Denmark

26. juni 2015

På trods af skrammede stemmer og forglemmelige melodier lykkes det alligevel to knotne nordamerikanske mænd at sige noget relevant om det moderne liv. Amerikanske Mark Kozelek alias Sun Kil Moon gør det med et dagbogslignende album, hvor det rådne amerikanske samfund viser sig i sprækkerne mellem hans hverdagslige betragtninger. Canadiske Neil Young gør det med et fuldt frontalangreb på de store virksomheder, der pulveriserer menigmand.

Det 69-årige ikon har aldrig været bange for at være politisk og måske sætte ild til en bro eller to bag sig. I 2006 udgav Neil Young anti-Irak-krigsalbummet Living with War. På »Rockin’ in the Free World« fra 1989 gav han den amerikanske ulighed og konsumerisme samt både Reagan- og Bush-regimet en bredside (og sangen blev i øvrigt akkurat som »Born In The U.S.A.« misforstået som en hyldest til Guds eget land). På Crosby, Still, Nash & Young-singlen »Ohio« synger han om politidrabene på studenter på Kent State University.

Monsanto-blues

I dag synger han »I like to start my day off without helping Monsanto« og går i kødet på store multinationale selskaber som Monsanto, Starbucks, Walmart, Safeways og Chevron. Og hans nye album bærer den offensive titel The Monsanto Years.

Monsanto er verdens største producent af genmodificerede afgrøder, og har mødt massiv modstand globalt. Med god grund. De har udviklet en genmodificeret korn og kræver, at landmændene ikke genbruger frøene (som man altid har gjort), men køber nye hvert år. »The farmer knows he’s got to grow what he can sell ... Every year he buys the patented seeds/Poison-ready, they’re what the corporation needs,« synger Young.

Monsanto har sat sig tungt på markedet for kornproduktion og skaffer sig også ejerskab over andre kornsorter, så landmændene har færre og færre at vælge imellem. Altså kontrollerer de i stigende grad en central del af fødekæden, i hvert fald i USA. »Family seeds they used to save were gifts from God, not Monsanto,« lyder det fra Young, der altså leverer klokkeklare en-til-en-angreb på multinationale selskabers udbytning af naturen og det arbejdende folk.

Musikmagasinet Billboard spurgte de store firmaer om deres holdning til Youngs angreb. Chevron ønskede ikke at medvirke. Starbucks, Walmart og Monsanto forsvarede sig, og sidstnævnte skrev: » ... his current album may fail to reflect our strong beliefs in what we do every day to help make agriculture more sustainable.«

Monsantos overskud var sidste år på 3,57 milliarder dollar, så man behøver ikke være rørt til tårer over deres påståede filantropiske indsats for bæredygtigheden. Og Young er heldigvis heller ikke bleg for at glide over i sarkastiske parafraser over corporate newspeak: »Corporations have feelings/Corporations have soul/That’s why they’re like people/Just harder to control/They don’t wanna fall/When they fall, they fall on you/Too big to fail/Too rich for jail.«

Hvis bare musikken havde været lige så hårdtslående, så havde The Monsanto Years været et vildt værk i Youngs allerede ærefrygtindgydende karriere. Ikke at det er et dårligt 36. soloalbum, men det er heller ikke ligefrem pakket med stramme kompositioner eller besættende melodier. Men der er den fine »Wolf Moon« og den gnistrende »Big Box« med sært mandekor og et intenst vokal-attack fra en herre, hvis smukke lyse tenor for alvor lyder som slidt pergament her på vej mod de 70.

Vi er i selskab med et solidt, men til tider lovlig sindigt backingband, Promise of The Real, som tæller to af countrylegenden Willie Nelsons sønner, Lukas og Micah. Og de hjælper Young med at formulere en lidt for komfortabel musikalsk transport af teksternes angrebslyst. Men også med en cirkelslutning med den fint glødende »People Want To Hear About Love«, der betjener sig af en strategi der ligner den, der gjorde »Rockin’ In The Free World« til et hit i 1989 og siden til en rockklassiker: Et omkvæd som alle kan synge med på – dengang om at folk vil rocke i den frie verden, nu om at folk kun vil høre sange om kærlighed, ikke politik. Og så en række vers fyldt med de bitre piller, de politiske udfald, de barske realiteter. Omkvædene fungerer således som glasur på en karklud vredet op med galde. Men i modsætning til »Rockin ...«, så er »People Want To Hear About Love«s omkvæd ikke ironisk, men en bitter observation.

Meget mindre

Oven på Youngs angreb på Goliat kan det godt føles som at kravle ned i en skotøjsæske at gå i gang med 48-årige Mark Kozelek/Sun Kil Moon og hans nye album Universal Themes. Egentlig ikke en vildledende titel, men det er alligevel overraskende, hvor småt han formår at få livet til at fremstå i sine vildt ordrige sange uden de store omkvæd, hvis de overhovedet er der. Han synger om dovne katte, der sover på varme verandaer. Ham og kæresten ser HBO eller på nyt hus. Han møder gamle kolleger og idoler. Han er på turné og afstår fra at score en dame. Han finder overskud til at svine Williamsburg-hipsterens mikroskopiske forestillingsverden. Men der er også pitbulls, der hyler i burene på politistationerne.

Mens døden var allestedsnærværende på forgængeren Benji, så er det ikkedøden, Kozelek besynger på Universal Themes. Han nyder at være i live og forsøger at værne om følelsen. Men gennem revnerne i sangene viser den uundgåelige grumhed sig. Venner er dødeligt syge. Det amerikanske samfund giver sig i sammenføjningerne. Han møder en indianer, der har sin første dag på tankstationen og er så nervøs, at hans hænder ryster.

Personligt kan jeg ikke blive træt af at høre Kozelek vrænge og krænge og skønsynge sine dagbogslignende tekster ud over de op til over ti minutter lange forløb. Bassen og trommerne fungerer nærmest bare som bleg blå linjering på det papir, hvor Kozelek forsirer så smukt med primært akustisk guitar. Der er intrikate spansk klassiske guitarlinjer, himmelsk ringlende strenge, unplugged rockede strukturer, ja, sågar en akustisk folkrock, der kan minde om Neil Youngs. For at fatte, hvor smuk, al Kozeleks strengeleg kan være, så hør de mesterlige, changerende »Little Rascals« og »Garden of Lavender«.

Kozelek synes at udvikle sig til en stadig mere idiosynkratisk sanger. Bevares, der er stadig passager, hvor han – ligesom Young – rammer en smuk høj tenor. Men oftest nærmest slynger han talesyngende ordene fra sig, som de hurtigt skriblede notater, de synes at være. Og så har han produceret Universal Themes, så forskellige vokalindspilninger ligger i lag og gnider umage mod hinanden; i hver sin kanal, i hver sit toneleje og/eller med hver sin frasering. Nogle gange endda tredelt – forsanger (Kozelek) i centrum, to korsangere (2 x Kozelek) i hver sin kanal.

Universal Themes er en lille og en stor plade. Sangene lyser, hvis man lytter længe nok til deres repetitioner, ligesom hverdagen også gør, hvis man gransker den nøje. Og det gør Kozelek. Det befolker også sangene med klicheer og sentimentalitet, ligesom der også kunne godt være strammet i teksterne. At det ikke er sket, er så også en kunstnerisk pointe i sig selv.

Neil Young står som et lyslevende levn fra en svunden tid, en agitprop-veteran, der blæser sin politik ud til folk med kærlighedsvers som trojansk hest til kamp for lokalsamfundene. Mark Kozelek lægger ikke skjul på, at livet er hårdt, og at det ville være lettere, hvis hans syge venner ikke blev gældsat af deres dyre, livsnødvendige medicin. Men han lader den politiske stillingtagen være op til lytteren selv. Måske har vi brug for begge sangeres stemme i denne tid?

Neil Young + Promise Of The Real: The Monsanto Years (Reprise/Warner). Udkommer mandag.

Sun Kil Moon: Universal Themes (Caldo Verde/Playground)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu