Læsetid: 3 min.

Er publikum blevet dummere siden 1984?

Fra skabelsen af ’Terminator’ i 1984 på asken af myten om den menneskeskabte Golem er den amerikanske filmserie om dræbermaskinerne igen blevet til aske – brændt ned af dum action og karismaløse karakterer
26. juni 2015

Når man begynder at more sig med at lede efter ulogiske huller og spotte utroværdig kampkoreografi i en actionfilm, så ved man, at man ikke længere bekymrer sig om det menneskelige drama. Og man begynder tidligt på legen i den femte Terminator-film med tilføjelsen Genisys.

Genisys er det altgennemgribende styresystem, som filmens protagonister forsøger at udslette. I 2017 skal det synkronisere alle borgeres personlige enheder, så det hele går som en leg, men samtidig er det så gennemgribende, at det også styrer militærets våben.

Det viser sig, at Genisys i virkeligheden er Skynet, der umiddelbart efter sin aktivering vil udløse atomkrig og udrydde tre milliarder mennesker. Det ved vi fra tidligere Terminator-film, og det får vi rekapituleret her.

Og for at redde verden skal der igen rejses i tid – ellers var det jo ikke en Terminator-film. Først fra L.A. 2029 til 1984, derfra til 2017, hvor vores ’helte’ af uransalige årsager vælger at hoppe frem til kun et par dage, inden Genisys går i luften og kickstarter dommedag. Det virker, skal vi sige ... uchecket at risikere at gå ned på forberedelsestid, men ærlig talt er man ligeglad, for man føler ikke noget for personerne. Og filmens sentimentale kernefamilielængsel tilbage til en svunden rural tid i USA synes også at tilsige, at civilisationen alligevel ikke kan gå under.

Ung, ældre, gammel

Schwarzenegger er tilbage i T-serien efter at have været væk i forgængeren. Er det godt? Tjah. De får da leget med ikonet i tre forskellige aldre – ung, ældre, gammel. Han kan stadig lige knap sige sine linjer, men derfor er han selvfølgelig også perfekt som den gamle, klodsede T-800-robot. Hvad der er værre, er, at ingen rigtigt spiller bedre. I stedet er Terminator Genisys – de dyre og ok flotte effekter fraregnet – nærmest en B-film. Befængt med flade karakterer, karismaløst skuespil, ligegyldigt bralrende orkester-soundtrack, dum vold udført af ellers højt sofistikerede maskiner, soap opera-dialog og punchlines så hårde som vandgopler.

Ny skuespiller i rollen som Kyle Reese – strålende desillusioneret spillet af Michael Biehn i de første to klassiske Terminator-film – er Jai Courtney, der har samme fysik som en G.I. Joe-figur, nogenlunde samme fascinerende stemmeføring og cirka tre gange så mange ansigtsudtryk. Sarah Connor spilles nu af Emilia Clarke (kendt som Daenerys Targaryen i Game of Thrones), der lige så ubehjælpeligt som alle andre totalhavarerer i den sterile dialog.

Hvis Genisys’ operative lækkerhed ikke allerede ringer en klokke i forhold til vores nutid for selv dem på bagerste række, så bliver vi mindet om det i en scene, hvor alle – lige pludselig – ikke laver andet end at glo ned i deres smartphones og tablets. Og så får vi også et par ord med på vejen: »We let extinction in through the front door.« Prøv lige at være klodset for en femmer. Stop, stop, stop, tror I, jeg er milliardær!?

Der overforklares generelt, og skal man tro skaberne af Terminator Genisys, så er publikum blevet dummere siden 1984, hvor den første Terminator-film rejste sig fra asken af myten om den menneskeskabte Golem. Og man tager sig i at ønske sig en tidsmaskine, alene så man kan flygte tilbage til den uendeligt bedre begyndelse end dette sørgelige endeligt.

Terminator Genisys – Instruktion: Alan Taylor. Manuskript: Laeta Kalogridis og Patrick Lussier. Amerikansk. Biografer landet over.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu