Læsetid: 3 min.

Viljeløs norsk ungdom

Helga Flatlands fine roman om fire unge nordmænd, der døde som soldater i Afghanistan, tegner et billede af viljeløs ungdom, men giver ikke tragedien en dybere årsag eller en højere mening
Helga Flatlands fine roman om fire unge nordmænd, der døde som soldater i Afghanistan, tegner et billede af viljeløs ungdom, men giver ikke tragedien en dybere årsag eller en højere mening

Fritz Poelking

13. juni 2015

Fire kammerater fra en lille norsk by melder sig til krigstjeneste i Afghanistan. Siddende i samme bil rammer de en dag en vejsidebombe og slås ihjel.

Det er bagsidetekstens lakoniske oplæg, der kan få læseren til at tro, at Helga Flatlands roman er en krigsroman, eller at den i det mindste bringer os tæt på kampzonen og den norske camp i Meymaneh. Men Flatlands roman er ikke sådan en roman. Snarere er dødsfaldene det punkt, som en stilfærdig historie med vægten lagt på hverdagslivet leder frem mod og har som underliggende og dyster præmis. Med en stærk dramatisk effekt: Læseren ved, at bomben før eller senere går af, takket være romanens nænsomt formede gentagelsesmønstre.

Tvingende alvor

Vi følger fire fortællerstemmer, der har hvert sit store kapitel. To af de unge mænd, en mor til en af de dræbte samt en nabo. Det er det samme begivenhedsforløb med enkelte tidsforskydninger, vi får, og den samme lille landsby, der bliver beskrevet.

Her er mange hverdagslige trakasserier, i skolen, med forældre, kammeratskaber, piger og drenge. Her er også, som en sum af det hele, større ting på spil, først og fremmest de valg der kommer til at forme livet. Skal Tarjei følge sin interesse og vælge medielinjen på gymnasiet, eller skal han tage landbrug for at stille sin far tilfreds og senere kunne overtage familiens gård? Skal Sigurd give efter for sin kærlighed til kammeraten Trygve, eller skal han gemme den væk?

De fleste af dilemmaerne er godt formidlet i Helga Flatlands stilfærdige dialoger og tankereferater og ikke alt for udpenslede eller skematiske psykologi. Den tvingende alvor og den konsekvenstunge aura, der hviler over det hele, sørger naturligvis vejbombens sagte tikken for.

En spøjs ting dog:

Flatland fortæller i en lidt usædvanlig, men virksom vekslen mellem datid og nutid, der trækker de to tider sammen i en art tredje tid. »Mørket er overvældende den her dag lige op til jul,« kan det for eksempel hedde, selvom vi er langt tilbage i tiden, og selvom vi både før og efter marcherer frem med en skridtlængde over år eller endda årtier. Og skønt to af vores fortællere er afgået ved døden. Det kunstige præg skaber et lukket rum med en egen intimitet omkring fortællehandlingen. Det virker godt, ikke mindst på baggrund af historiens psykologiske spænding.

Men af samme grund lægger der sig indimellem et tungt omslag af pædagogisk efterrationalisering over fremstillingen. »Noget brister inden i mig og tanker og følelser, jeg har holdt på afstand uden at vide det, skyller ind over mig,« hedder det et sted. Og et andet: »Har opgivet mine egne tanker og egne mål, opgivet at se mig selv om ti år.«

Begge citater stammer fra Tarjei (det ene sted er han 18 eller 19, det andet 16), en af de unge der melder sig til afghansk krigstjeneste. Af netop de årsager, synes romanen at ville sige, en viljeløshed, et for stærkt udviklet tryghedsbehov. Det kan komme til udtryk gennem replikker sagt af de voksne, men altså også gennem tankereferater ved denne fantomfortæller svævende over tid og rum. Det sidste har ungdomsromanens præg af overtydelighed.

Unge stemmer

Helga Flatland var i midten af tyverne, da hun skrev bogen, som siden er blevet til en trilogi, et stort anlagt norsk samtids- og kollektivværk. Hun var altså kun en anelse ældre end sine unge hovedpersoner, som også er de figurer, der er skildret stærkest og dybest i bogen, og de stemmer, der er ramt bedst.

Den ældre (pensionerede) nabo og moderens vidt tilbageskuende fortælling, inklusive den lange og lidt overfladiske fortælling om hendes ægteskabs udtørring, ville jeg godt have byttet for et par ekstra af Flatlands sitrende og detaljenære ungdomsportrætter.

Det er også som ungdomsbillede spændt op mod den pludselige tragedie, den meningsløse død i et fjernt land, romanen står stærkest. Der er sjældent nogen dybere forklaring på det skæbnesvangre. Heller ikke her, bortset fra romanens idé om viljeløs og uselvstændig ungdom som en af drengene selv formulerer som et refræn, der i dag har en sarkastisk, men ulykkeligvis også blodig undertekst: »Vi kommer til at gøre en forskel.«

Bliv hvis du kan, rejs hvis du må
Helga Flatland
Batzer og Co.
Oversat af Jannie Jensen
240 sider
298 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu