Læsetid: 2 min.

Kærlighed og kilogram

Bent Hamers ’1001 gram’ er en stilfærdigt charmerende meditation over et fascinerende forskningsmiljø og udfordringerne i for alvor at rekalibrere – eller veje – et liv
18. juli 2015

Norske Bent Hamer har en forkærlighed for skæve eksistenser, som prøver at få styr på verden. Gerne i meget konkret form. I hans vidunderlige Salmer fra køkkenet gik det uforglemmeligt for sig, da enlige mænds køkkenadfærd skulle kortlægges fra en højstol af en observatør fra Hjemmets Forskningsinstitut. I hans nye film 1001 gram støder videnskab og hverdag også sammen i miljøet omkring Norges nationale kilogram-prototype.

Filmen følger den kølige kontrolfreak Marie (Ane Dahl Torp), som ved historiens start har styr på sit liv, mens hun bevæger sig i sin lille, blå elbil fra arbejdslivets sterile forskningsmiljøer til sit anonyme hjem. Den eneste nære relation er til hendes kollega og far (Stein Winge). Da han bliver syg, forsvinder hendes faste referencepunkter, og rutinerne bliver brudt, da hun udses til at skulle transportere det nationale kilo til kontrolkonference i Paris.

Transporten af kiloet og konferencen giver anledning til mange fine scener, hvor man kan klukke over den andægtige behandling af kiloet og de forskellige tilgange til, om prototyper f.eks. skal vaskes eller ikke vaskes inden vejning. Man kan nu bære videre med sig i livet, at et sådant kilo består af 90 procent platin og 10 procent iridium, mens man møder de internationale forskere, som går op i at holde en vis orden på en uordentlig verden.

Målemiljøet skildres med tilbageholdt kamera i stramt komponerede billeder og kontrolleret farveskala, indtil historien gradvist lader Marie tø op i mødet med en hyggelig franskmand (Lauren Stocker). Hamer har i film som Æg og O’Horten tidligere lavet lune karakterstudier af fåmælte mænd, og det er forfriskende at se en stilfuldt deadpan Ane Dahl Torp udforske hans minimalistiske stil, hvor et stille smil pludselig kan føles som det største drama.

Sjælens mulige tyngde

Grundtonen i 1001 gram er melankolsk, mens vi færdes blandt mennesker, som prøver at rekalibrere livet efter sorg og skuffelser. Men 1001 gram har samtidig en egen stilfærdig charme, som med præcision lader modsætninger mødes og holder de store spørgsmål om sjælens mulige vægt i baggrunden frem for at overdrive deres betydning i den i bund og grund lille kærlighedshistorie.

Som vi lærer undervejs: En mand med ét ur ved, hvad klokken er; En mand med to ure er aldrig rigtigt sikker.

Som forskerne i filmen holder Hamer sig præcist til kernen i sin lille kilokærlighedshistorie. Selv om han ikke slår benene væk under os denne gang, er det et charmerende møde med et unikt univers, som man tager med sig videre. Måske lidt tungere i sjælen, hvem ved?

1001 gram. Instruktion og manuskript: Bent Hamer. Norge. (premiere i biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu