Læsetid: 4 min.

Landskabspornografiske trøstepræmier

Rejseprogrammerne er overalt for tiden. Til ære for folk, der sidder indenfor uden ferieplaner, med regnen silende ned ad ruden og et arbejde at passe
18. juli 2015

Vores ven fjernsynet har sørget for at gemme en masse til regnvejrsdagene. Der er ferie pr. stedfortræder hver dag på næsten alle kanalerne, når forskellige veloplagte værter spankulerer rundt i byer og landskaber og peger på, hvor spændende og smukt der er. Ovre på DK4 er der ro på, når Campingmagasinets vært, Anne-Vibeke, præsenterer campingudstyr med en stor og ægte fascination af praktiske løsninger. Der er også ro på TV2 Fri, hvor der i Offroad Nordjylland er sat et kamerahold på en naturvejleder. Hvis man godt kan lide indendørs ferie og nydelig indretning, kan man muntre sig med Danmarks skønneste sommerhus, Danmarks dejligste slotshoteller eller Danmarks dejligste badehoteller.

Jeg er mere til landskabsporno end til sommerhus- og hotelindretning, og min yndlingsfotoblog cabinporn.com, som viser billeder af små charmerende hytter i storslåede landskaber, bliver ikke opdateret tit nok. Så jeg gider godt se Vilde hoteller på DR K om arkitektonisk særprægede hoteller, der på den ene eller anden måde spiller sammen med den omgivende natur.

Programmerne har én pointe, som de ikke er bange for at gentage: Det moderne er ikke det prangende, men det unikke. Det handler om »at være 100 procent til stede i nogle helt unikke oplevelser«, siger trendekspert og vært Mads Arlien-Søborg, der er mere end almindeligt glad for tillægsordet unik. Det er ikke den pointe, der bærer programmerne, men det gør billederne af dramatisk natur til gengæld så ganske udmærket. Jeg var først på vej til at pakke en taske og tage af sted til Norge, så til Chile, og så til Canada. På den måde virker programmerne efter hensigten; man får lige plantet en portion udlængsel.

Det er ikke helt som at være der selv. På samme måde som radioværters kammeratlige pludren erstatter den pludren, når man ikke lige selv orker at pludre eller ikke har nogen at pludre med, er værterne i rejseprogrammerne ude på opdagelse på vegne af seerne. Andenhåndsoplevelser af den slags kan være helt okay. De kræver ingen forberedelser, man behøver ikke undvære nogen af hverdagens behagelige elementer og kan lige lave sig en kop kaffe, hvis det skulle være.

Hyggelængsel

Rejseprogrammernes opgave er at give magelige mennesker med faste ruter og rutiner som mig udlængsel at hygge sig med. Den rammer mig ikke hårdere end, at jeg er om ikke 100 procent tilstede i unikke oplevelser, så i hvert fald 80-90 pct. og godt tilpas i mine daglige rutiner. Rejseprogrammer ramte mig hårdere, da jeg var et stort barn. Jeg har døjet med et – for en purung skoleelev rimelig nytteløst – raseri over ikke at befinde mig i de varme lande.

Meget af det var Troels Kløvedals skyld. Jeg blev drevet til vanvid af at se alt det blå vand på skærmen i programmerne om hans togter med Nordkaperen, og synet af en palmestrand kunne slå mig helt ud af kurs. Det var meget frydefuldt og tvangspræget, og jeg læste alle Troels Kløvedals bøger mindst to gange, døden nær af misundelse. På et tidspunkt gik det over. Sejlads virker jo som et værre slæb, fast grund under fødderne kan også noget, og der er så hyggeligt hjemme hos mig selv.

Nu er det så blevet Troels Kløvedals sønnesønners tur til at sejle jorden rundt. Med deres far, Godmorgen Danmark-værten Mikkel Beha Erichsen, som vært og lejlighedsvis besætningsmedlem følger man brødrene Emil og Theis, der bliver omringet af legesyge, kæmpemæssige finhvaler, finder en forladt sejlbåd, får vind i sejlene og vokser med de opgaver, togtet indebærer. Det bedste er, når de skal tage afsked og græder, og det smitter. Det næstbedste er, når de oplever det, der sker, som skelsættende. Når den yngste bror skal dykke første gang. Når den ældste bror styrer skibet godt igennem en vanskelig passage og træder i karakter som skipper. Og gennemgående byder programmerne bare på store mængder skønhed, blåt vand, hvide strande og brun hud. Ligesom de Troels Kløvedal-programmer, jeg var besat af i 1990’erne, gør programmerne god reklame for at bevare natur og lokal kultur.

Storbyferie

Hvis ens øjne hungrer mere efter byer end bjergtinder og vidtstrakt hav, kører der også et par serier, der hylder de gængse feriestorbyer. DR K sender både Verdens fedeste byer, hvor den britiske komiker Griff Rhys Jones tilbringer et døgn i forskellige byer. Det ligner og lyder som filmatiserede turistbrochurer med det ekstra indslag, at han giver en hånd med i forskellige ikoniske sammenhænge, når der f.eks. skal æltes dej til baguetterne eller smøres smeltet fårefedt på Eiffeltårnets elevatormekanik.

I Min by New York kan man spejle sig i de lækre kreative og intellektuelle liv, som forskellige danskere lever i den meget fotogene by New York. Igen er det billederne af en potentiel feriedestination, der fænger. Hovedpersonerne er i sig selv heller ikke kedelige. Især tegneserietegneren Henrik Rehr er spændende, når han ikke taler om sin by, men derimod om sit fag. Han tager kameraholdet med på galleri og museum og taler om streger, skraveringer og kompositioner på en måde, så jeg bare gerne vil ud og se på billedkunst. Det behøver man ikke forlade København for at gøre.

’Kurs mod fjerne kyster’ torsdage kl. 20.00, lørdage og søndage kl. 10.10 og på tv2play. ’Vilde hoteller’ kl. 8.30 og på dr.dk. Sidste afsnit af ’Min by New York’ sendes 22. juli 8.30 og hele serien kan ses på dr.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen

Et af de rejseprogrammer der er værd at se på i disse dage er Griff Rhys Jones Slow train through Africa. Kommer på nrk 1 i morgen mandag den 20.juli kl. 22.25.

Og grunden til at det er så godt? Her ser vi det moderne Afrika - fra Marokko i Vest over Tunesien og videre ned til Kenya og Tanzania og helt ned til Zimbabwe mm. Her ser vi det moderne Afrika med moderne afrikanske stater. Og ja, vi ser både biler, busser og hoteller og byer, der trives og gror. I de afrikanske lande som Griff Rhys Jones kører med tog igennem.

Og det er på tide at vi opfatter landene og staterne i Afrika som andet end landsbyer hvor der bor sultne børn, som skal hjælpes. Og givet, det er der sikkert også. Men den her serie viser et andet billede - og et meget tiltrængt billede - af Afrika.