Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Underskoven puslede i ambient jazzpoesi

Jakob Bro Tentet manede en hvislende ’Twin Peaks’-agtig skov frem til Peter Laugesens digte, som i hans tørre oplæsning voksede til fyndige ordbomber
Jakob Bro Tentet med Peter Laugesen ved en koncert på Copenhagen Jazz House i 2013

Jakob Bro Tentet med Peter Laugesen ved en koncert på Copenhagen Jazz House i 2013

Finn Frandsen

Kultur
14. juli 2015

I sidste udkald på Copenhagen Jazz Festival havde guitaristen og komponisten Jakob Bros timandsgruppe atter forenet sig med lyrikeren Peter Laugesen. Igen og igen vender Laugesen tilbage til musikkens verden, især har jazzen en særlig plads i hans hjerte, og søndag aften på spillestedet og restauranten Loppen på Christiania mærkede vi hans erfaring og ydmyghed, så han og den klingende kunst ikke spændte ben for hinanden. 37-årige Jakob Bro har snart været alle steder. Han har skabt et hav af egne projekter med sin tyste og poetiske musik, spillet i rockbandet I Got You On Tape og været side man for så forskellige kunstnere som Paul Motian, Teitur og Povl Dissing.

Jakob Bro Tentet er usædvanlig i sin besætning med to altsaxofoner, basklarinet, guitar, keyboards/lydeffekter samt hele to trommeslagere og tre kontrabasser. Især undrede man sig på forhånd over, hvilke funktioner basserne ville få.

Jakob Bros smag for langsomt ekspanderende, ambiente lydlandskaber stod godt til Loppens intime og dunkle rammer. Ofte lød det som underlægning til et afsnit af kult-tv-serien Twin Peaks, hvor der zoomes ind på de altid ildevarslende skove, som på Loppen var mere venligsindede omend stadig melankolske. Laugesens poesi var enkel, men ladet med hyperforstørrelser af banale naturfænomener som eksempelvis skovtræers nedfald af agern og andre frugter, der i hans mund ikke blot sker tilfældigt, men som en regn af træfrugter. Hans digte arbejdede godt sammen med Bros æstetik, når man altså opsnappede, hvad teksterne fortalte. Det totale lydbillede var fuldt af aktivitet, så lyrikken ofte ikke var nem at følge med i. Hvorfor Laugesen pludselig kommer ind på nogle af freejazzens ikoner fra 1960ʼerne, undslap mig. Det virkede på en måde lidt upassende, næsten som at forråde ’helligheden’ af de naturstemninger, som orkestret og ordene havde bygget op, men på den anden side havde jeg måske glippet noget, der bandt det sammen til en logisk sammenhæng.

Dansende basser og syrede lyde

Bros kompositioner bestod af langstrakte forløb i en fastholdt modal harmonik og enkel melodi, som saxofonerne broderede over. Kontrabasserne optrådte ofte som en halvmælt puslende eller myldrende pseudosektion, og i en af kompositionerne fik de scenelyset for sig selv, hvor de kollektivt improviserede i munden på hinanden med deres igen hvislende og legende facon, som var de efterårsblade, der dansede i vindens lette pust.

Bandleder Bro holdt sig meget i baggrunden og havde vel ikke en eneste solo. Dem tog de tre blæsere sig af. Især Andrew DʼAngelos basklarinet fremkaldte de mest passende og billedskabende naturstemninger. Oplevede man ham med sin heftige freejazzpunktrio Gay Disco fredag i Jazzhouse, forventede man nok ikke at se ham i et så afspændt og dvælende klima. Vel fik han sparket et par kradsbørstige soloer ind, men de mundede altid ud i at komme overens med sig selv – Jakob Bros musik indbyder hverken til krigstilstand eller eksistentiel krise.

Mere penibel var Jesper Zeuthens konsekvent motorvejsbrede vibrato på altsaxen, som jeg først troede var en effekt, han ville benytte sig i starten. Men da han stædigt holdt fast i det, blev det så belastende at høre på, at han simpelthen ikke var på niveau med sin medspillere på scenen.

På keyboards og lydeffekter meddigtede bosniskdanske Adi Zukanovic, så tilstandene nogle gange nærmede sig det spatiøst psykedeliske som hos det tidlige Pink Floyd, meget enkelt og virkningsfuldt.

Aftenens numre lignede hinanden i stemning og tempo, men ét sted skilte musikken sig markant ud: en forvreden, korrumperet udgave af New Orleans-jazz med Kresten Osgoods smadrende trommer og spacede lyde fra Zukanovic. Og for at have perfektioneret seancen var det netop større variation, Bro skulle have lagt ind.

Jakob Bro Tentet feat. Peter Laugesen 12. juli. Loppen, Jazz Club Loco. Jakob Bro (guitar), Peter Laugesen (ord), Chris Speed (tenor), Jesper Zeuthen (altsax), Andrew D’Angelo (altsax), Thomas Morgan (bas), Adi Zukanovic (keyboards), Nicolai Munch-Hansen (bas), AC (bas), Kresten Osgood (trommer) og Jakob Høyer (trommer)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her