Læsetid: 4 min.

Hede hælestamp i Politigården

Dansen i Politigården rammer en flot blanding af det spektakulære og det tænksomme. Med flamencodanseren Selene Muñoz som glitrende gudinde i dramarøde sko
Himmelrummet lyser sommersmukt oppe over Politigården i Copenhagen Summer Dance, der i år byder på det universelle og det mytiske - og en vidundeligt, flamencodansende månegudinde.

Henrik Stenberg

14. august 2015

Vejret er igen med danserne i Politigården. Der er samtidig noget universelt og storslået over årets koreografier ved Copenhagen Summer Dance. Det er grundrelationerne mellem mennesker, der er på spil, men det er i lige så høj grad vores længsel efter noget, der er større end os selv. Meningen med livet, myterne om skæbnen og kampen med vreden.

Den bosniske koreograf Edhem Jesenkovic lægger ud med den stærke duet Tab. Her danser han selv sammen med den norske danser Merete Hersvik – iført fægtemasker og unisex slaskebukser. De følger hinanden i den lækreste bevægelsesflugt, men så griber de fat i hinandens masker – som om de gerne ville se hinanden i øjnene, men alligevel ikke tør det. Så de må nøjes med at finde sammen i kroppene. Manden folder kvinden helt sammen og holder om hende, nærmest som om de gestaltede patriotiske skulpturer, fulde af smerte og undertrykte historier. Værket rummer Jesenkovics fingeraftryk af noget brændende og kompromisløst. Det er stærk dans.

Skygge af vrede

Koreografen Lotte Sigh søger mere mod jorden i sin tætte duet Dancing with Anger. Her er det en historie om en mand og hans skygge, om hans indre vrede, som hele tiden kæmper om at få overtaget. Danserne Jonathan Chmelensky og Eliabe D’Abadia fra Den Kongelige Ballet danser overlegent præcist og med et glidende svæv i deres graciøse og uhyggelige spring, hvor ’vredeskyggen’ hele tiden prøver at provokere manden til at blive endnu mere rasende på livet, som om han er en indre tvangsstemme. Det er klar symbolik. Men koreografiens valg af musik virker strittende og pompøst; Händel er i hvert fald ved at kvæle både danserne og den øvrige musik.

Dansk Danseteaters kunstneriske leder, Tim Rushton, præsenterer i år tre værker. Først den originale og billedskønne duet fra Black Diamond, hvor to lysegrå ’skulpturer’ ligger totalt flettet ind i hinanden, indtil museumsvagterne mener, at de skal skilles ad. Elena Martinez Ibar og Jernej Bizjak danser så synkront, at man næsten ikke skulle tro, at det var muligt. Kantet, uskyldigt, lidenskabeligt – og pjattet. Det er virkelig en skøn, ny klassiker i Dansk Danseteaters repertoire.

Desuden viser Rushton Accordion Stories for Tivoli Ballet Teater en lille og frisk forelskelsesduet med ynde og sødme, som Pantomimeteatrets dansere leverer med lækre linjer og varme charmeblikke.

Løssluppen Rushton

Årets afgørende øjenåbner er dog en bid fra Rushtons nye fortolkning af Ildfuglen. For her har Rushton skabt endnu en himmel over scenen, nemlig en syret videoprojektion af verdensrummets vilde skyer på en lodret væg på scenen skabt af Martin Tulinius og Mikal Bing. Her klatrer den sortvingede ’ildfugl’ rundt tilsyneladende tilfreds, men også uhæmmet nysgerrig og rastløst. Noget må tydeligvis ske. Og det gør det så. For ind gennem himmelhvælvingen vælter det med unge, himmelblå kroppe, der hurtigt lokker ildfuglen til at bevæge sig lige som dem.

Koreografisk er det interessante, at Rushtons koreografi her har en helt ny lethed. En ubekymrethed og en løssluppenhed, der virker totalt befriende midt i denne overperfekte danseæstetik af totalkontrol. Det bliver spændende at se det totale værk, når Ildfuglen får premiere på Teater Republique til januar.

Utrættelige fødder

Men trækplastret i år er flamencodanseren Selene Muñoz. Publikum både sukker og pifter, så snart hun træder ind på scenen med sine højglanspolerede røde flamencosko og sit nedslagne blik. I sit nye værk Wild Blooms fører denne 26-årige verdensstjerne sig frem i en knaldrød kjole, hvis kant bugner med blomster. Hendes ansigt er skjult af en enorm hat med slør, som percussionisten Stephan Jarl rask væk kratter løs på med fingrene i deres fælles indledningsflirt med rytmerne. Til sidst får han da også provokeret hende til at smide hatten. Og så danser hendes utrættelige fødder, så hun synes både at skride frem og glide tilbage i en mærkelig tilstand, hvor tiden opløses, og der kun findes synet af den dirrende kvindekrop.

Selene Muñoz viser her sin suveræne fodteknik. Hendes stamp er så lynhurtige, at øjet knap kan se rystelserne. Men netop derfor virker hendes dans så elegant i al sin underdrevne maratonpræstation. I modsætning til alle de andre dansere i Politigården i år er hun en ener. Hun danser ikke synkront med nogen. Hun danser kun med musikken og mod musikken i sin helt egen kamp mellem passion og perfektion. Og det danske publikum er i ekstase over hendes gudindeskønhed.

Tilskuere i kø

Københavnerpublikummet har svigtet Grønnegårdsteatret i regnen denne sommer. Derfor er det desto vildere at se, hvordan køen foran Politigården i en solfuld augustaften bugter sig endeløst ned langs de hvide mure. Efter sigende møder de første håbefulde tilskuere allerede op ved 17-tiden for at være blandt de første 125, der får sig en gratis skammelplads.

Copenhagen Summer Dance er blevet et hit. Det skyldes selvfølgelig den ekvilibristiske dans og den fabelagtige stemning i Politigården. Men det må også have noget med himlen at gøre. Synet af himlen oppe over Politigårdens runde tagkant højt oppe over søjlegangen skaber den flotteste kontrast til de oplyste kroppe på scenen. Ved forestillingen i onsdags kiggede en nysgerrig politimand pludselig frem oppe ved taget, så man nærmest fik hjertebanken på sin tilskuerplads. Det var, som at få øje på Zeus og se lige lukt ind i Olympen.

Og jo. Zeus tænder garanteret også på månegudinden Selene og hendes forførende hælestamp under himlen.

Copenhagen Summer Dance 2015. Uddrag fra: Tabu af Edhem Jesenkovic. Rak Tamid Again af Idan Sharabi. Dancing with Anger af Lotte Sigh. Wild Blooms og Eye of Night af Selene Muñoz. Black Diamond, Accordion Stories og Ildfuglen af Tim Rushton. Dansk Danseteater, Idan Sharabi & Dancers, Den Kgl. Ballet og Tivoli Ballet Teater. Politigården. Sidste dag søndag. www.danskdanseteater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu