Læsetid: 2 min.

Kloden drejer stille rundt

Man er i godt selskab med de aldrende titelpersoner i Richard Loncraines ’Ruth & Alex’, også selv om filmen indimellem forfalder til karikatur og kliché
14. august 2015

Pensionisterne Ruth og Alex (Diane Keaton og Morgan Freeman) har boet i den samme lejlighed i Brooklyn i 40 år, men nu skal de sælge. Ikke fordi de har lyst, men fordi Alex efterhånden har svært ved at klare trapperne op til femte sal, og fordi deres niece (Cynthia Nixon), der er ejendomsmægler, ihærdigt presser på.

»I kan få en million dollar for den,« messer hun som en besat, og Ruth og Alex indvilger i at afholde et åbent hus, hvor potentielle købere kan få vist lejligheden frem. I løbet af et par hektiske døgn bliver tilværelsen således vendt på hovedet for det aldrende par, som tænker tilbage på den tid, de har boet i lejligheden, dengang de mødte hinanden, og da de blev gift og brød med samfundets normer, fordi hun var hvid og han sort.

For at gøre det hele en smule mere forvirrende for dem – og publikum – skal deres 10 år gamle hund, Dorothy, opereres for en diskosprolaps, mens en formodet terrorist jagtes New York rundt, hvilket skaber trafikalt kaos og utryghed.

Godt selskab

Richard Loncraines Ruth & Alex er en såre sympatisk film om at blive ældre, om en verden, der forandrer sig – da parret flyttede til Brooklyn var det ingenlunde så hipt, som det er nu – og om at forsøge at holde fast i, hvem man selv er, og sine principper og værdier, selv om intet er, som det var engang. Det er en udelt fornøjelse at se Diane Keaton og Morgan Freeman spille to helt almindelige mennesker, der elsker, kender og accepterer hinanden, og som ikke gør et stort (u)væsen ud af alting. Hvis de skændes, bliver de hurtigt venner igen, for hvorfor dog spilde tiden med den slags pjat?!

Sekvensen med det åbne hus i Ruth og Alex’ lejlighed er skæg, fordi det er nogle spøjse typer, der kigger forbi. Her er både damen, som bare hygger sig med at tage til åbne huse, den lille pige, hvis mærkelige mor er nødt til at ligge i lejlighedens seng for at mærke, om den er noget for hende (det er det aldrig, siger pigen til Alex, »vi har ingen penge,« og de mere irriterende, som vil lave alt om eller højlydt taler i telefonen om, hvor forfærdelig lejligheden er – mens Ruth og Alex overhører det.

Filmen er ikke uden mislyde. Ruth og Alex’ hurtigsnakkende niece er for meget af en karikatur på et halvdesperat storby- og karrieremenneske. Og selv om terrorhistorien, som udspiller sig i tv-apparater undervejs, tjener som en slags rygrad i filmen, bliver moralen om vor frygtsomme tid, mange fordomme og alt for hurtige folkedomstol lige lovlig firkantet.

Men trods mislydene følte jeg mig i godt selskab med Ruth & Alex, og det tror jeg bestemt også, at andre vil.

’Ruth & Alex’. Instruktion: Richard Loncraine. Manuskript: Charlie Peters. Amerikansk. Vises i CinemaxX, Dagmar og Grand i København og en snes biografer i resten af landet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu