Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Kyssemund og tissemyrer

Halfdan Rasmussens ungdomssplittelse mellem Morten Nielsens modstandskamp og Ester Nagel Rasmussens skriveglæde er blevet til vellykket sommerteater hos Det Flydende Teater
Halfdan Rasmussen splittet mellem Ester Nagel Rasmussens kærlighed og Morten Nielsens modstandskamp. Her gestaltet af Thomas Bang mellem Lise Lauenblad og Pelle Nordhøj Kann i Det Flydende Teaters interessante forestilling.

Per Morten Abrahamsen

Kultur
14. august 2015

Der er noget uskyldigt over Halfdan Rasmussens digte. Men samtidig lurer en understrøm af en større indsigt, hvor den voksne dysterhed holdes nede et øjeblik, så den ikke forstyrrer legeglæden.

Det er dette dilemma, dramatikeren Line Mørkeby har brugt som vellykket afsæt i sit stykke Grinet & Døden for Det Flydende Teater denne sommer. Hun har skildret den unge Halfdan Rasmussen, da han endnu ikke er rigtig slået igennem som forfatter – og hun viser, hvordan han møder forfatteren Ester Nagel Rasmussen, samtidig med at han kommer i et manipulerende favntag hos digtervennen Morten Nielsen. Alt sammen i årene under krigen, hvor Halfdan Rasmussen får testet sine idealer som medlem af modstandsbevægelsen. For han er pacifist – han kan ikke slå en tissemyre ihjel; (og myren må / man ikke tisse på …)

Overmod og fredsbarn

Dilemmaet er godt set af dramatikeren, og stykket er sjovt skrevet. (At der er lovlig mange gentagelser af, at der skal være ’højt til loftet’ i en kunstners liv – det må man så bære over med.) Instruktøren Rolf Heim har fint fanget det ungdommelige og kantede overmod, der ligger i teksten – sammen med digterens desperation og selvforglemmelse. Og scenograferne Johanne Eggert og Rebekka Bentzen har kløgtigt og nødtørftigt omdannet båden til både værtshus og soveværelse.

Rolf Heim har samtidig fint udnyttet den minimale plads på bådfartens rolige søbåd, så der både kan skændes og kysses mellem de tætsiddende passagerer. Og fødes. For Halfdan og Ester bliver i maj 1945 forældre til ’fredsbarnet’ Iben Nagel Rasmussen – hende, der siden 1970’erne som skuespiller har været med til at udødeliggøre Odin Teatret.

Nørd og manipulator

Skuespilleren Thomas Bang har en perfekt nørdet uro over sig som Halfdan. Han stirrer næsten barnligt ud gennem de runde briller, mens han rabler lydrim af sig, lige fra »Ylle Dylle Dolle« til »Else Pelse pølsesnak«. Men straks efter ser han pligtskyldigt over på Pelle Nordhøj Kanns vrængende Morten Nielsen, der synes, at Halfdan skriver alt for eventyrligt og ubekymret.

»Kunsten er et våben,« lyder det igen og igen fra den kompromisløse Pelle Nordhøj Kann, der her får lov til at slippe ud af den nydelighed, han ellers ofte leverer så overbevisende på scenen. I rollen som Morten Nielsen er han en blændende manipulator.

Imellem dem står Lise Lauenblads smilende Ester. Hun har en vidunderlig spontanitet over sig, og hun er parat til at tilgive hvad som helst hos sin Halfdan. Hvis han ellers kom hjem til hende, så hun kan fortælle ham, hvor meget hun elsker ham. Lise Lauenblad sitrer med sin røde kyssemund, mens hun sørger for, at hendes skotskternede kjole bølger lystigt i vinden. Her er kunstnerkvinden, der kæmper hvert sekund mellem sine roller som ’skribøse’ og ’husmor’. Med raffineret humor.

Nerver og vemod

Med på båden er Det Flydende Teaters husorkester, der i år består af en munter kvindeduo bestående cellisten Hanna Englund og bassisten Marie Louise von Bülow. Det er Jeanett Albeck fra Sort Samvittighed, der har komponeret musikken, og hun har ramt en perfekt sommercocktail af tonerne fra Halfdans kendte melodier – blandet med nogle vemodige klange og rytmer, der er helt hendes egne. Skuespillerne kaster sig også rask væk over diverse knipseinstrumenter, så snart de ikke taler; det er organisk og smukt og herligt selvfølgeligt. Og da Elverhøjkoret så også pludselig dukker op ude i vandet forklædt som hvepse, så er idyllen total. Eller som bogstavklædte sangere synger på slusebroen fra Halfdans digt »Noget om helte« fra 1955:

Jeg får nerver og migræne /
blot jeg skær mig på en dolk /
og vil hel’re slå min plæne /
end slå løs på pæne folk.

Uskylden i ordene er så uimodståeligt charmerende. Men inde bag de overraskende rim lurer visheden om virkeligheden. Det er netop denne splittelse, som Det Flydende Teater viser så ubesværet i Grinet & Døden.

’Grinet & Døden’. Tekst: Line Mørkeby. Instruktion: Rolf Heim. Musik: Jeanett Albeck. Scenografi: Johanne Eggert og Rebekka Bentzen. Spilles ved Bådfarten i Lyngby til søndag den 15. august og herefter turné til steder med tilknytning til modstandsbevægelsen. F.eks. Silkeborgsøerne 19-21. august og Koldinghus 22. august. Til 1. oktober

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her