Da Lone Hørslev sagde det drilsk i sin første roman, Fjerne galakser er kedelige (2005), var det vist, nemlig at litteraturen har en overrepræsentation af forfattere. At den skrivendes erfaringer med andre ord er grundigt beskrevet. Men nu f.eks. Kristian Bang Foss (Stormen i ’99, 2008), Lone Aburas (Føtexsøen, 2009), Martin Larsen (Noter til det mere perfekte liv, 2009), Peder Frederik Jensen (Læretid, 2012), Jesper Brygger (Så vi her, 2012) Jacob Skyggebjerg (Vor tids helt, 2013) og Kenneth Jensen (Tragedie plus tid, 2015) har så til gengæld gennem deres bøger peget på, at forfatteren ikke udelukkende skriver, men ofte også er lønarbejder – og oftest ufaglært lønarbejder. At forfatterens erfaringer i vid udstrækning drejer sig om at skaffe penge til huslejen og alt det andet, at et forfatterliv også er at udføre håndens arbejde.
Jonas Eika Rasmussen (f. 1991) prunkløse debutroman, Lageret Huset Marie, hører med på ovenstående liste. Lageret i titlen er Dansk Supermarkeds nonfood-lager uden for Aarhus, hvor romanens jegfortæller, Elias, plukker varer til Nettoer, Bilkaer og Føtexer om natten. Sådan her beskrives selve arbejdet f.eks.: »Jeg går frem og tilbage mellem E4 og min station. Løfter pakkerne med vakuumløfteren, trækker fladskærme igennem luften som igennem vand til min palle. Stående passer de perfekt i to rækker af seks. Jeg holder knappen med den nedadgående pil inde et par sekunder og lader pallens afmålte fald udligne det, jeg har bygget oven på den. Papkassernes øverste flader er en fuldendelse af stålrammen.«
Små beskeder
Ordene ’fremmedgjort arbejde’ og ’fremmedgørelse’ optræder ikke i romanen, men det er det, den skildrer. Det vil sige, hvordan det monotone arbejde på lageret sætter sig i kroppen og i hovedet på Elias. Hvordan han prøver at danne sammenhæng og dermed mening i at bevæge sig mellem arbejdet (Lageret), hjemmet (Huset) og kæresten (Marie), men også hvordan hans kollega, Jarif, skriver små beskeder til ham på pakkerne med varer og dermed forbinder de to. Og om hvordan kollegerne for at overleve mentalt er nødt til at modarbejde det uigennemskuelige lagersystem. Velsagtens for at føle sig som mennesker og ikke robotter. Det er Marie, der bruger udtrykket »en helt almindelig fysisk virkelighed«, og romanen får indfanget, hvordan én helt almindelig fysisk virkelighed, Dansk Supermarkeds nonfood-lager, påvirker de ansatte og især deres kroppe.
Huset i titlen er det sumpede kollektiv, Elias bor i, og Marie indgår så naturligvis i romanens lidt banale kærlighedshistorie. Og selvfølgelig må der være noget uden for lageret, og egentlig er det et ret dramatisk liv med skunk, rotter, forelskelse og angst, der leves uden for arbejdspladsen, men de mest interessante afsnit i romanen er dem, der foregår på lageret. Når Jonas Eika Rasmussen er benhård dokumentarist og blot viser meningsløsheden og ikke filosoferer over den. Og skunkrygere i 20’erne er vist i øvrigt også rigt repræsenteret i ny dansk litteratur …
Jonas Eika Rasmussen: Lageret Huset Marie. Lindhardt og Ringhof. 178 sider. 250 kroner.
