Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Organiseret kaos

Med Jonas Rolsteds anden bog har den egensindige nordmand Tor Ulven fået svar på æstetisk gennemarbejdet dansk
Kultur
29. august 2015

Man skal som læser helst have et afslappet forhold til gentagelser for at få det fulde udbytte af bog nummer to fra den ambitiøse og eminent velskrivende Jonas Rolsted (f. 1980). For han rendyrker en selvrepeterende kværnen, en speciel monoton magi, der, hvis man ellers kan give sig fuldstændigt hen til hans skrift, bemægtiger sig sind og sanser.

Gennem korte og ultrakorte sætninger, afbrudt af indskud, som netop ikke vil være rigtige sætninger, hakker eller støder forfatteren sig frem med en intensitet, der på én gang er en æstetisk teknik og et udtryk for en dyb eksistentiel søgen. Han bruger sit system passioneret og bruger sin passion systematisk – for nu at lege med den figur (kombinationen af gentagelse og omvending) som bogen konstant vender tilbage til.

Fra Eros til Iran

Hallo, hvad handler det om? Hører jeg allerede den nysgerrige og lettere utålmodige læser spørge. Jamen, det er desværre ikke helt nemt at svare på!

Der ses tilbage på et kærlighedsforhold, som fik en brat ende, da bogens ’du’ forlod bogens ’jeg’ en uge før de ville have haft 1-årsdag: »Jeg kan ikke blive rigtig lykkelig før jeg har grædt min sorg ud.« Derudover berettes der med passioneret omhu for de sigende detaljer om en rejse gennem Iran. Der fantaseres endvidere om stærke, farverige helte i en fjern, urnordisk oldtid. Og der reflekteres over naturen, vreden, savnet samt ikke mindst skriften, skriften som »et erkendende væsen i sig selv« uden for det biografiske jeg.

Med titlen Abandon Green Language tilslutter Jonas Rolsted sig dén naturkredsende naturskepticisme og dén lidenskabeligt undsigende antihumanisme, som man især forbinder med den norske digter Tor Ulven (1953-95). Ligesom denne vil Rolsted ud over og om på den anden side af de kategorier, hvori vi traditionelt tænker subjekt og natur. Hans princip er at »lede efter tingene der, hvor de er«, at prøve at skrive så sandt han kan ud fra den grundholdning, at »tingenes position er sandheden«. Dette tankesæt gennemsyrer værkets nøgterne og stilfærdigt, renfærdigt smukke notater fra Iran.

Inden dem får man (udover en prosalyrisk optakt) tre omtrent lige korte kværnende stykker og to sæt korte klip, som gennemløber kærlighedshistorien og heltesagnet i et format, der samlet svarer til rejsens. Efter denne kommer de kværnende stykker tilbage i spejlvendt rækkefølge og med betydningsfulde små variationer. Resultatet kan minde om en klaversonate eller en komposition af Bach, til hvem der da også et sted refereres.

Orden og kaos

Metoden, som vi kunne kalde et Organiseret Kaos, genkendes fra Rolsteds debutbog Flex Death (2012), hvor vi dels havde en ydre prosalyrisk ramme, dels to gange fire dele flettet ind i hinanden til et forløb der samlet spændte over et poetisk, et episk og et essayistisk register.

Denne gang virker satsningen såvel mere organisk som mere personlig. »Jeg længes efter skovene,« og »jeg så noget jeg ikke skulle have set,« lyder således to sætninger, der gentages og gentages og til sidst brænder sig ind med en besynderlig blanding af logisk klarhed og drømmeagtig uudgrundelighed. Det kan godt være, at læseren står tilbage med en mistillid til både mennesket og naturen. Men over for Jonas Rolsteds skrift har man til gengæld måttet kapitulere.

Abandon Green Language
Jonas Rolsted
Gyldendal
144 sider
200 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her