Læsetid: 4 min.

Tidens lykketyranni under lup

Pixar har skabt en original klassiker med den storsprudlende ’Inderst Inde’, som morsomt tager en 11-årig piges komplicerede indre alvorligt
’Inderst inde’ handler om det komplicerede følelsesmæssige økosystem bag en 11-årig pige. Undervejs får historien fint illustreret, hvordan det triste også skal kunne finde plads, selv om det er svært i en hverdag, hvor man helst skal være fars og mors glade pige hele tiden.

’Inderst inde’ handler om det komplicerede følelsesmæssige økosystem bag en 11-årig pige. Undervejs får historien fint illustreret, hvordan det triste også skal kunne finde plads, selv om det er svært i en hverdag, hvor man helst skal være fars og mors glade pige hele tiden.

Imagenet

28. august 2015

Hvad sker der inde i os, når vi møder verden? Hvad er det der med forskellige følelser, og hvordan kan man forstå humørskift, eller at glade minder pludselig kan få en melankolsk blå tone?

Efter i nogle år overvejende at have haft sequelitis med opfølgende film om legetøj (Toy Story 3), biler (Cars 2) og monstre (Monsters University) er det en gave igen at se Pixar hæve ambitions- og abstraktionsniveauet og i stil med Op og Wall E fortælle om noget, som både voksne og børn får en stor filmoplevelse ud af.

Inderst inde handler om det komplicerede følelsesmæssige økosystem bag en 11-årig pige. Vi bliver taget med ind i personlighedens kontroltårn, hvor erfaringer og minder skabes, mens forskellige følelser slås om at finde en grimasse, der kan passe, til dagens oplevelser.

Noget forenklet er der for pigen Riley fem centrale aktører, som styrer slagets gang. De er alle blevet selvstændige figurer i form af Glæde, Frygt, Afsky, Triste og Vrede, og sammen reagerer de på dagens stimuli, fra bvadr-broccoli til hockeymålrus. Efter dagens arbejde lagres de farvekodede øjeblikke som definerende kernestunder, minder i langtidshukommelsen eller – finder vi efterhånden ud af – på de mange glemte minders uhyggelige støvgrund, hvor den tidlige barndoms fantasivenner lever et farligt liv.

Storslået lommepsykologi

Der er ikke noget at sige til, hvis det er svært at se for sig, men Pete Docter (manden bag Monsters, Inc og Op) skaber sammen med sin medinstruktør Ronnie del Carmen en forunderlig, visuel verden, som på sin egen lommepsykologiserende måde hænger fortrinligt sammen og giver anledning til masser af underholdende scener. Man kan bagefter spørge sig selv, hvor figuren Fornuft blev af, hvor Kærlighed passer ind, eller hvorfor der ikke er plads til Kedsomhed. Men det gør man ikke undervejs, mens skæve ideer og skarpe replikker sprøjter ud i et toptunet tempo, hvor man nok kun fanger en brøkdel ved det første kig.

Vi bliver taget med til drømmefabrikken, hvor Rileys oplevelser i løbet af dagen bearbejdes til klassiske drømmesekvenser i et Hollywood-lignende filmstudie. Vi er et kort smut inde i underbevidstheden og følger dramaet med at fange Tanketoget. I en virkelig syret sekvens tager en farlig smutvej os gennem området for abstrakte tanker, hvor 3D-figurerne mister en dimension for til sidst at blive opløst i løsrevne former (’Åh nej, vi er nonfigurative!’).

Undervejs møder vi flygtigt Rileys drømmekæreste med en enkelt, passioneret replik om, at han vil gå i døden for Riley. Vi kommer også forbi kugler og kasser med diverse tankegods, hvor det i en af de mange kvikke bemærkninger i farten kommenteres, at det er så svært at se forskel på fakta og meninger.

Samarbejdende følelser

Filmens 3D-univers er helt enkelt guf på mange planer, men der er samtidig et klassisk plot til at skabe retning for de originale indslag.

I den virkelige verden er Riley nemlig flyttet med sine forældre fra barndomsidyllens Minnesota til San Francisco. Det betyder nyt hus, ny skole og nye venner, hvilket naturligt nok skaber følelsesmæssige udfordringer. Glæde forsøger at holde tingene på sporet, men det er svært. Både med de små ting (som når storbyhip pizza kun kommer med broccoli) og de store, hvor Riley skal finde sin plads i en ny klasse og på et nyt hockeyhold. Historiens såkaldte ’personlighedsøer’ med kvaliteter som familie, venskab, ærlighed og fritidsinteressen hockey kommer under pres, mens Glæde sammen med Triste kæmper for at holde kaos stangen.

Undervejs får historien – uden at blive uudholdeligt entydig – fint illustreret, hvordan det triste også skal kunne finde plads, selv om det er svært i en hverdag, hvor man helst skal være fars og mors glade pige hele tiden. Som voksen er det svært ikke at få en klump i halsen. I forhold til filmens anbefalede aldersgrænse har New York Times’ anmelder kommenteret, at yngre børn måske kan blive skræmt visse steder – men formodentlig mest af at se deres forældre snøfte sig igennem filmens sidste del.

Din og min kontrolpult

Inderst inde formår at kombinere en underholdende og ustyrligt opfindsom fortælling med emner, som voksne og børn bagefter kan fortsætte med at grine ad og snakke om. Tidens lykketyranni kommer under lup, og historien er et strålende afsæt for at tænke videre over, hvad der egentlig foregår i hinandens indre kontroltårne. Det lægger filmen udmærket op til i en række sjove sekvenser under efterteksterne, så bliv endelig siddende til dem.

Og selv om kernefamiliemønsteret er normen, og kønsrollerne er temmelig fasttømrede (f.eks. i en scene, hvor far ikke hører, hvad mor siger, fordi alle hans følelser fokuserer på sport …), er der så meget andet originalt på færde, at man godt kan leve med nogle klassiske strukturer at støtte sig til. Den imponerende visualisering af de mentale landskaber tager man helt sikkert med sig videre (den nuttede vulkanforfilm Lava blegner ved siden af …), og skulle Pixar pønse på en sequel, kan man godt forstå det. Der vil være masser af sjovt stof og drama i den udvidede kontrolpult til Rileys teenageår!

’Inderst inde’. Manuskript og instruktion: Pete Docter og Ronnie del Carmen. Amerikansk (Premiere i en række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu