Læsetid: 3 min.

Ætsning og kød

Louisiana præsenterer en række papirarbejder af Lucian Freud, som viser, at hans mesterlige evne til at udpensle kødet og huden som overflader med uanede dybder også lod sig udføre som grafik
Lucian Freud havde en langsom og undersøgende arbejdsmåde, der må have været en prøvelse for modellerne.’Kvinde med armtatovering’

Lucian Freud havde en langsom og undersøgende arbejdsmåde, der må have været en prøvelse for modellerne.
’Kvinde med armtatovering’

Louisiana Museum for Moderne Kunst

11. september 2015

Louisianas nye udstilling med den engelske kunstner Lucian Freud (1922-2011) er den seneste i rækken af fine præsentationer af kunstneres papirarbejder, som museet i nogle år har lavet. Serien Louisiana on Paper facetterer forståelsen af eksempelvis malere eller installationskunstnere, hvis papirarbejder ofte lever en mere hengemt tilværelse. Det gælder også for Lucian Freud, som mange af Louisianas gæster allerede vil være fortrolige med fra museets store, retrospektive udstilling i 2007. Den lagde imidlertid hovedvægten på hans malerier, så det er meget fint nu at få suppleret indblikket i hans kunst med en udstilling, der koncentrerer sig om grafiske arbejder fra hans modne år.

Overfladens dybdepsykologi

Som maler er Freud berømt for portrætter, der blev skabt igennem timelange sessioner med modellerne i hans atelier i London. Resultaterne er intense værker, som både bogstavelig talt og i overført betydning klæder de portrætterede nøgne og lader deres hud, kød og lemmer sitre i en slags overfladens dybdepsykologi. Maling og kød bliver ét i Freuds malerier, som uden at dyrke en minutiøs genkendelighed besidder en prunkløs og udleverende realisme. Portrætterne skildrer ikke så meget den enkelte persons personlighed som relationen mellem kunstner og model, trukket ud af enhver kontekst, højst med sparsomme antydninger af atelierets rekvisitter. Man bliver i disse portrætter på en mærkelig indirekte måde vidne til selve modelarbejdets udsathed og anstrengelse, hvorfor et dominerende element af anklagende fremmedhed ofte er til stede i malerierne.

Var Freud så meget maler, og hans skånselsløse realisme så afhængig af hans evner inden for dette medie, at fornemmelsen af en plastisk billedhud ikke lod sig omsætte til andre medier? Det grundigere blik på hans papirarbejder, som man får i A Closer Look, demonstrerer, at Freud udmærket var i stand til at forvandle hele billedfladen til en art pulserende kød og hud, også når han arbejdede inden for grafikken. Flertallet af udstillingens værker er stregætsninger, i visse tilfælde kombineret med koldnål. At arbejde med disse grafiske teknikker adskiller sig markant fra at male, men ikke desto mindre formår Freud i papirarbejderne at skabe den samme grundstemning af intimideret og intimiderende fremmedhed, som man kender fra malerierne.

Fraværet af farve i grafikken betyder, at udtrykket generelt er hårdere og mere kontrastfyldt end i hans malerier, hvor formen bliver modelleret frem ved hjælp af farve. Kompositionernes radikalitet, de ukonventionelle beskæringer og den ublu koncentration om kødets knortede tyngde og fylde fremtræder derfor mere stiliseret og evident i grafikken end i malerierne. Alligevel indeholder de grafiske arbejder også en stærk psykologisk realisme i form af en nøgen udlevering af den eksistentielle forbandelse ved at blive gjort til et billede. Højlys og skygger står i næsten karikeret kontrast i nogle af stregætsningerne, for eksempel det store »Head of an Irishman« fra 1999. Men trods de dramatiske betoninger af billedkonstruktionens grundvilkår er billedet hovedsageligt kendetegnet ved en indtrængende korporlig realisme. Som vel at mærke ikke alene bebor den melankolske skikkelse i billedet, men hele billedet.

Det er tydeligt, at Freud behersker tegningen suverænt og i få streger er i stand til at karakterisere et individ og at fremmane en atmosfære. Men at han alligevel ikke er nogen hurtig eller entydigt determineret tegner, demonstrerer udstillingen også. I værket »Reclining Figure« fra 1994 får vi indblik i flere tilstandstryk, som viser, at Freud ikke altid var tilfreds med det første udkast, men foretog møjsommelige ændringer for at opnå det ønskede resultat. Det ligger i det grafiske medies natur, at ændringer i pladen fikseres i de prøvetryk, der laves undervejs i processen, hvorfor man kan få et helt anderledes utilsløret kig ind i den kunstneriske metode, end man kan i maleriet.

Den langsomme og undersøgende arbejdsmåde – der for modellerne må have været en prøvelse – kombineret med den kompositoriske præcision og sikkerhed, som forekommer at være helt uden tøven, producerer tilsammen billeder, der bebos af en gennemtrængende eksistentiel appel. Selv når motiverne slet ikke er portrætter, men naturskildringer som i »Garden in Winter« fra 1999, så dominerer stemningen af påtrængende fremmedhed, der lader hele billedet fremtræde som en krop, som et ansigt, der stirrer forbi dig med en blanding af aggression og resignation.

Med over 50 arbejder viser A Closer Look generøst, hvordan tegning og komposition udgør de elementære bestanddele i Freuds kunst, og hvordan han eminent tilegnede sig grafikken i en moden alder.

’Lucian Freud – A Closer Look’. Louisiana Museum for Moderne Kunst. Indtil 29. november

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fanny Bruun Andersen
Fanny Bruun Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu